Jane blev lovet hjælp – nu har hun ventet i 15 måneder

Lider man ligesom Jane Horsdal Gammelgaard af autisme, kan selv de mest basale gøremål i dagligdagen være uoverskuelige. Opgaver som at tømme opvaskemaskinen, vaske tøj og handle er drænende, og bliver i sidste ende ikke gjort – i hvert fald ikke af en selv.

Hjemme hos familien Gammelgaard, der består af Jane, hendes mand og deres tre børn, tilfalder de praktiske opgaver nemlig hendes mand.

- Det er ikke særlig rart. Jeg føler rigtig meget, at jeg skylder. Det er ikke ham, der giver mig den følelse, men det er hos mig selv, forklarer Jane Horsdal Gammelgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Problemerne med at få klaret den slags opgaver er ganske normal hos personer med autisme. Derfor er det også en mulighed for personer med behov for hjælp i dagligdagen at modtage bostøtte i Aarhus kommune.

Det er Jane Horsdal Gammelgaard også visiteret til, men hun har stadig ikke fået nogen hjælp - på trods af at kommunen erkendte behovet og underskrev visitationen i juli 2020.

Dengang lød beskeden ifølge Jane Horsdal Gammelgaard, at der formentlig ville være ventetid på omkring et halvt år. Det er nu et år og tre måneder siden, og den seneste besked er, at hun efter alt at dømme skal vente yderligere tre til fire måneder.

- Man begynder at føle sig helt fjollet over at vente på det. Man får en besked om, at man har et reelt behov for hjælp, og ”det kan du så få om to år”. Det er bare ikke rimeligt, siger Jane Horsdal Gammelgaard.

Det er Enhedslistens Viggo Jonasen helt enig i.

- Det er skammeligt. Det er skandaløst, og kommunen kan ikke være bekendt at behandle mennesker i nød på den måde, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Langt fra alene

Jane Horsdal Gammelgaard er ikke den eneste, der står og venter på at få hjælp og har gjort det i lang tid. I et svar til netop Viggo Jonasen på en såkaldt 10-dages forespørgsel, gør kommunens forvaltning rede for, hvor mange der lige nu er i en lignende situation.

44-årige Jane Horsdal Gammelgaard er visiteret gennem det, der hedder SORAS - et tilbud til borgere over 18 år med autismespektrumforstyrrelse. Her er der i øjeblikket 114 personer, der afventer at få igangsat deres bostøtte, efter de har fået den tilkendt.

Gennemsnitsventetiden er 10 måneder.

- Det er meget alvorligt. Det er antageligt lovstridigt at lade folk vente så længe. Handicappede har rettigheder, men når Aarhus kommune tilsidesætter dem, er det jo helt galt, siger Viggo Jonasen.

Bostøtten tildeles efter paragraf 85 i loven om social service til borgere med betydelig nedsat eller psykisk funktionsevne. Ifølge loven skal støtten iværksættes hurtigst muligt efter bevilling.

En af udfordringerne er, at der i Aarhus Kommune er en stigende tilgang af borgere, som har behov for bostøtte. Alene indenfor den afgrænsning, der hedder autisme, har der i perioden 2016-2020 været en stigning på 55 procent. Fra 265 personer til 411.

At det hele går så hurtigt som muligt, er dog ikke helt oplevelsen hos familien Gammelgaard.

- Det burde være en lille ting, at når man kan se, at der er et øget behov, så ansætter man også nogle flere. Det handler om livskvalitet, siger Jane Horsdal Gammelgaard.

Hård kritik fra Autismeforeningen

Siden vi på TV2 ØSTJYLLAND begyndte at undersøge sagen, har vi fået adskillige henvendelser fra personer, der lige nu venter på at få igangsat deres bostøtte. Flere af dem fortæller, at de trækker store veksler på deres familier for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er også et billede, de kan genkende hos Autismeforeningen.

- De har brug for den støtte. Det er ikke mennesker, der ikke vil – det er mennesker, der ikke kan. De har et livslangt handicap, og så tror man, at de bare kan gå i 10, 12, 18 måneder uden at få den rigtige hjælp. Det kan de ikke, siger Marianne Banner, der er formand for Autismeforeningen i Kreds Østjylland.

Foreningen peger på, at området i Aarhus kommune har været underfinansieret de seneste ti år, og derfor kan de også ridse den nuværende situation med ventetider op ganske kort.

- Det er bindegalt.

Kommunen erkender problemet

Fra kommunens side vil man nu arbejde på at tage kontakt til alle borgere, der får tilkendt bostøtte, i løbet af den første måned. Derved håber de, at de nemmere kan afklare det fulde behov og undgå følelsen af, at man er blevet glemt.

Er det acceptabelt, at man skal vente 10 måneder på at få den hjælp, man har ret til?

- Nej, det er det ikke. Det er alt for lang tid, og det er vi fuldstændig enige om. Det er uholdbart, og derfor arbejder vi med forskellige initiativer, siger Lotte Henriksen, der er socialchef i Aarhus Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

Er det jeres opfattelse, at ventetiden er på kant med lovgivningen?

- Der står ikke noget med tid i lovgivningen, men intentionen med loven trækker nok i en anden retning, for det her er uholdbart. Vi har ikke noget ønske om, at det skal vare så længe, siger Lotte Henriksen.

Flere penge på vej

En af årsagerne til den lange ventetid er ifølge kommunen, at der lige nu ikke er penge nok til at ansætte mere personale. Skal det ske, kræver det, at man prioriterer området fra politisk side.

- Der er ikke tvivl om, at vi er nødt til at nedbringe ventetiden, og det er et økonomisk spørgsmål. Hvis vi skal opgradere, kommer vi til at snakke med rådmanden om, at vi skal bruge nogle af pengene fra budgetforliget til at opmande med flere stillinger, siger Lotte Henriksen.

Kristian Würtz (S), der er rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse, erkender, at den nuværende ventetid er for lang. Derfor regner han med, at forvaltningen, der kommer med en handlingsplan i næste uge, hurtigt er klar til at sætte nye initiativer i gang.

Hvorfor har I ikke reageret noget før?

- Der her været en eksplosion i behovet for bostøtte. Tilgangen har været så stor, at vi ikke har været klar til det, og det er derfor, jeg har bedt om en handleplan på området, siger Kristian Würtz (S).

Enhedslisten stod som det eneste parti udenfor budgetforliget for 2022, da de frygter, at netop socialområdet kigger ind i nedskæringer. Derfor har Viggo Jonasen heller ikke stor tiltro til, at der er bedring på vej.

- Jeg frygter, at han (Kristian Würtz, red.) ikke vil gøre noget. En af de måder man kan spare på, er at lade folk vente endnu længere, så jeg er bange for, at der sker det modsatte af, hvad der burde, siger Viggo Jonasen.

I budgettet til det kommende år er der fundet 30 millioner kroner til socialområdet. En del af midlerne er ikke specifikt øremærket bestemte tiltag. Ifølge rådmanden er bostøtten et oplagt sted at prioritere – ligesom man sidste år satte en million kroner ekstra af til området.

Er der råd til det? Der er jo også bosteder og lignende, der skriger på penge.

- Jeg mener, vi skal prioritere nogle af de ekstra midler til bostøtteindsatsen. Vi skal også kigge på bedre forebyggende indsatser, den digitale kontakt og lave gruppeforløb i forbindelse med bostøtten, siger Kristian Würtz (S).

- Det er svært at se en holdbar, langsigtet plan, der ikke indeholder økonomiske ressourcer.

Selvom ventetiden har været og fortsat er lang for Jane Horsdal Gammelgaard, har hun store forventninger til effekten af bostøtten, når den på et tidspunkt bliver ført ud i virkeligheden.

Hun har nemlig brug for at få sat tingene i system, og det kan bostøtten ligeledes være behjælpelig med.

- Jeg kunne godt tænke mig at kunne noget mere. Specielt hvis det er på en måde, hvor jeg ikke bliver så træt, at jeg er ved at vælte af det. Det vil gøre noget ved selvfølelsen, siger hun.