Fagforeninger retter kritik mod jobcentre efter PTSD-sag: - Systemet er ubarmhjertigt
Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne er nødt til at tage ansvar for, at reglerne bliver overholdt ude på jobcentrene.
Advarslen fra lægen var tydelig. 28-årige Rasmus Dalgaard fra Randers var i stor risiko for at udvikle posttraumatisk stressforstyrrelse, PTSD, hvis han fortsatte sit forløb i jobcentret.
Alligevel valgte Randers Kommunes jobcenter at overhøre lægens advarsel og fik ham til at starte på utallige kurser og praktikforløb. Som en konsekvens af dette lider Rasmus Dalgaard i dag af PTSD.
Men Rasmus Dalgaards historie, som TV 2 ØSTJYLLAND bragte søndag, er ikke enkeltstående.
Det siger flere fagforeninger, som TV 2 har talt med. Og de retter nu kritik mod indsatsen på de danske jobcentre, som, de mener, mistænkeliggør borgerne i stedet for at hjælpe dem på rette vej.
- Vi har et system, som er ubarmhjertigt, og hvor man glemmer, at der er et menneske bag, siger forbundssekretær i FOA, Maria Melchiorsen, til TV 2.
Mere skade end gavn
Hos FOA har man set, at jobcentre ignorerer de lægefaglige vurderinger. De har særligt oplevet problemer med, at deres medlemmer bliver raskmeldte fra den ene dag til den anden, selvom lægerne siger noget andet.
- De bliver raskmeldte til det her fantastiske udtryk, der hedder ”det brede arbejdsmarked". Det betyder i bund og grund ingenting, fordi de er for syge til at tage et ordinært arbejde, siger Maria Melchiorsen.
Spørger man 3F og Krifa, er de enige med FOA i, at mange af de forløb, der bliver skruet sammen til borgerne på jobcentrene, er til mere skade end gavn.
Marianne Ehlers, der er beskæftigelseschef hos Krifa, fortæller, at de egentlig har et godt samarbejde med jobcentrene. Men deres medlemmer bliver mødt af pressede medarbejdede, som er oplært i at tjene systemet i stedet for det enkelte menneske.
Og det går ud over de sygemeldte, som bliver mødt af mistillid.
- Jobcentrene har ikke for øje at få mennesket godt videre, men at få dokumentation på, at man er syg. Så i stedet for at komme sig, skal man bruge tid på at bevise, at man er syg, siger hun til TV 2 og kalder det en opslidende opgave.
Lange forløb uden indhold
I de syv år, som Rasmus Dalgaard har været tilknyttet Randers Kommunes jobcenter, har han været gennem flere kurser og praktikforløb.
Hos 3F mener man ikke, at det bør tage så lang tid – som det er tilfældet med Rasmus Dalgaard – at afklare et menneskes arbejdsevne. Det skriver næstformand for det socialpolitiske område, Tina Christensen, i et skriftligt svar til TV 2.
- I 3F ser vi alt for mange og alt for lange forløb uden ordentligt indhold, skriver hun.
I stedet ser Danmarks største fagforening hellere, at hjælpen kommer hurtigt, og at borgerne i højere grad bliver inddraget. Og de nævner, at en del af løsningen kunne være at få flere borgere i revalidering.
Et løsningforslag som FOA bakker op om.
Dyr, men varig løsning
En revalidering tilrettelægges i samarbejde med borgeren og kan blandt andet bestå af praktik, uddannelse eller oplæring.
Hvad er et revalideringsforløb?
- For at kunne få revalidering er det en forudsætning, at man har begrænsninger i arbejdsevnen, og at der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe en med at få tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Forløbet kan bestå af arbejdsprøvning, uddannelse, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.
- Revalideringsydelse svarer som udgangspunkt til det højeste dagpengebeløb, man kan få som ledig. Kommunerne betaler både uddannelse og forsørgelse.
- Tal fra 2017 viser, at 48,3 procent af dem, som var i revalideringsforløb, var i beskæftigelse 12 måneder efter afsluttet revalidering.
Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering & Cabi
Udgangspunktet er, at borgeren hurtigst muligt skal tilbage på arbejdsmarkedet, men indtil det sker, koster det kommunerne flere penge i økonomisk ydelse.
- Der er meget, meget få revalideringer, men vi ved, at det er et værktøj, der virker, siger Maria Melchiorsen fra FOA og tilføjer:
- Det er ofte en dyrere løsning, men samtidig er det også en varig løsning.
Hos Krifa foreslår man en mentorordning, hvor en fast person fra jobcentret følger den samme person. På den måde undgår man – som det lige nu er tilfældet med Rasmus Dalgaard, der venter på, at hans sag skal vurderes på ny – at skulle fortælle sin historie igen og igen.
- Nogle er så dårlige, at de i perioder ikke engang kan tale om deres forløb, og der vil det være rart med en person, som kender til sagen og kan give den fornødne støtte, siger beskæftigelseschef hos Krifa, Marianne Ehlers.
Kommunerne skal tage ansvar
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder Rasmus Dalgaards historie for meget ulykkelig. Især fordi det står nedskrevet i lovgivningen, at jobcentrene ikke må igangsætte en beskæftigelsesindsats over for borgere, hvis det kan forværre deres helbredsmæssige situation.
- Jeg synes efterhånden, at vi har set alt for mange af de her sager. Både kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) er nødt til at tage ansvar for, at reglerne rent faktisk bliver overholdt, siger han til TV 2.
Nu nævner du kommunerne, men du er jo øverst ansvarlig for det her. Har du tænkt dig som minister at gøre noget?
- Det er vi sådan set allerede i gang med. Vi har flere spor i gang, som i virkeligheden handler om at tænke beskæftigelsesindsatsen på en anden måde. Sammen med en række andre partier er vi i gang med at se, hvor vi kan skære ned på en række forskellige ting, og hvor vi kan ændre opgavefordelingen.
Af konkrete initiativer fortæller beskæftigelsesministeren, at man er ved at lave en kritisk gennemgang af sygedagpengereglerne samt førtidspension- og fleksjobreglerne. Han kan dog endnu ikke sige, hvad de regner med, at der kommer ud af det.
TV 2 vil gerne have haft en kommentar fra KL, men de vil ikke stille op til interview.
