Bedøm selv: Fordrejer kommunen lægens ord i PTSD-sag?

Rasmus Dalgaard blev i januar tilkendt et ressourceforløb på tre år, selvom en læge havde vurderet, den 28-årige kunne udvikle PTSD. Vurdér selv, om kommunen fordrejer lægens oplysninger.

Tilføjelse

Randers Kommune manipulerer med oplysningerne i sagen om 28-årige Rasmus Dalgaard, der udviklede PTSD efter et syv år langt forløb som jobsøgende ved Jobcenter Randers.

Sådan lyder i hvert fald beskyldningen fra mandens egen familie, der ikke giver meget for den indstilling, der ligger til grund for beslutningen om at tilkende den 28-årige randrusianer et tre-årigt ressourceforløb. Familien mener, at centrale pointer er udeladt i indstillingen.

-  Hvis du kun havde læst kommunens indstilling, tror jeg, du vil have en helt anden opfattelse af Rasmus og hans sag, end når du også har læst lægeattesten, siger den 28-årige mands mor, Karin Dalgaard.

Randers Kommune garanterer nu, at der ikke er udeladt oplysninger. Han kalder det en misforståelse.

- Jeg kan godt forstå, at man kan opleve det sådan, hvis man kun læser indstillingen. Men det beror på en misforståelse, at indstillingen er lavet på en måde så fakta ikke er blevet fremlagt. Alle dokumenter, også lægens fulde beskrivelse af Rasmus er lagt frem for rehabiliteringsteamet og er blevet læst og alle forhold er indgået i vurderingen i den samlede indstilling som rehabiliteringesteamet skriver til Jobcenteret. Både jobcenter og rehabiliteringsteam har læst den fulde beskrivelse fra lægen, siger afdelingsleder ved Jobcenter Randers, Per Damgaard Petersen.

'Som én, der jagter dig'

I løbet af de syv år, der er gået, har man fundet ud af, at Rasmus Dalgaard har diagnoserne autisme og ADD. 

Rasmus Dalgaards egen oplevelse er dog, at han gentagende gange har forsøgt at sige fra over for Jobcenter Randers, der til gengæld, ifølge ham og hans familie, ikke har taget de nødvendige skånehensyn.

I 2021 var den 28-årige randrusianer så langt ude, at hans egen læge vurderede, at han risikerede at udvikle PTSD. 

- Det føles som om, der er én, der jagter dig hele tiden, fortæller Rasmus Dalgaard.

I januar blev Rasmus Dalgaard så tilkendt et tre-årigt ressourceforløb.

Uenige om formuleringer

Faktisk havde Rasmus Dalgaard selv håbet på, at kommunen ville tilkende ham et fleksjob. Og han havde allerede fundet et firma, der ville ansætte ham.

Kommunen mener dog ikke, at Rasmus Dalgaard beviseligt kan holde til et fleksjob, og derfor vurderer de, det er nødvendigt med et ressourceforløb til ”forebyggelse af, at helbredstilstanden og funktionsniveauet forværres”.

Den vurdering er Rasmus Dalgaard, hans familie og deres bisidder dog langt fra enige i. De mener, kommunen bevidst manipulerer med sagens oplysninger. 

HVAD ER ET RESSOURCEFORLØB

Forud for kommunens beslutning om at tilkende ressourceforløb er der nemlig blandt mange andre oplysninger indhentet en lægeattest fra Rasmus Dalgaards egen praktiserende læge. 

Randers Kommune siger til TV2 Østjylland, at lægeattesten i sin fulde længde samt en række andre dokumenter ligger til grund for rehabiliteringsteamets indstilling til jobcenteret.

Men familien hæfter sig alene ved, hvordan lægeattesten er citeret.

I lægens attest står der, at ”yderligere afprøvning/indsatser vil ikke øge arbejdsevnen og vil blot, som anført resultere i en forværring af hans helbred”. Det citat har kommunen dog ikke brugt i indstillingen til ressourceforløb.

- Det er der, kæden hopper af for mig. Jeg synes virkelig ikke, det er okay, at man på den måde vil fejlcitere og manipulere med lægens oplysninger. En ting er, at de ikke er enige, og så må de stå ved det, men på den måde at manipulere med tingene, er ikke okay, siger Karin Dalgaard.

Hvem har ret?

TV2 ØSTJYLLAND har samlet de lægelige udsagn, kommunen blandt andet lægger til grund for deres beslutning - og sammenholdt dem med det, der står i Rasmus Dalgaards lægeattest. 

UDSAGN 1

UDSAGN 2

UDSAGN 3

UDSAGN 4

Ekspertens vurdering


Ikke i målgruppen for flexjob

Randers Kommune mener heller ikke, at Rasmus Dalgaard er i målgruppen for hverken fleksjob eller førtidspension. 

Det afhænger dog af en konkret vurdering ifølge loven.

- Sagen har været forlagt et tværfagligt rehabiliteringsteam, og de har samlet vurderet, at der faktisk var nogle indsatsmuligheder, som man også med skyldig hensyntagen, til det lægen skriver, vil kunne hjælpe Rasmus med at udvikle hans funktionsevne. Derfor tilbyder vi et ressourceforløb, fortæller Per Damgaard, der er leder af Udviklingshuset under Jobcenter Randers.

Hvad siger loven?

Ifølge loven og Ankestyrelsen skal kommunen positivt kunne pege på, at der er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne.

Lægen skriver, at yderligere indsatser ikke vil øge arbejdsevnen og vil blot resultere i, at man forværrer hans helbred. Hvorfor følger I ikke den anbefaling så?

- Fordi, at det samlede rehabiliteringsteam er kommet med en anbefaling af, at der faktisk er nogle indsatser, som vil kunne gavne Rasmus, siger Per Damgaard.

Per Damgaard har gennem årene været involveret i Rasmus' sag fra jobcentrets side.
Per Damgaard har gennem årene været involveret i Rasmus' sag fra jobcentrets side.

Så her der regner I ikke med, at det lægen skriver, er korrekt?

- Vi skal forholde os til den indstilling, der kommer fra rehabiliteringsteamet. Den indstilling belyser sagen mere end egen læge kan, i den vurdering hun har lavet.

Er jeres rehabiliteringsteam bedre rustet til at vide, hvordan det vil påvirke hans helbred end hans egen læge er?

Hvad er Randers Kommunes rehabiliteringsteam?

- Rehabiliteringsteamet består jo som sagt af flere fagligheder, ikke kun en lægefaglighed, den består også af en faglighed fra en beskæftigelsesmedarbejder.

Men når det handler om hans helbred, er det så ikke meget klogt at lytte til lægen?

- Helt sikkert. Man skal være opmærksom på, at rehabiliteringsteamet har siddet med lægeattesten, så den vurdering lægen er kommet med, er indeholdt i den samlede indstilling.

Du kan læse mere om Rasmus Dalgaards sag her.