Bedøm selv: Fordrejer kommunen lægens ord i PTSD-sag?
Rasmus Dalgaard blev i januar tilkendt et ressourceforløb på tre år, selvom en læge havde vurderet, den 28-årige kunne udvikle PTSD. Vurdér selv, om kommunen fordrejer lægens oplysninger.
Tilføjelse
Randers Kommune har den 25. maj svaret skriftligt på spørgsmål og sendt yderligere tilføjelser til TV2 Østjylland. Disse er tilføjet denne artikel.
Randers Kommune manipulerer med oplysningerne i sagen om 28-årige Rasmus Dalgaard, der udviklede PTSD efter et syv år langt forløb som jobsøgende ved Jobcenter Randers.
Sådan lyder i hvert fald beskyldningen fra mandens egen familie, der ikke giver meget for den indstilling, der ligger til grund for beslutningen om at tilkende den 28-årige randrusianer et tre-årigt ressourceforløb. Familien mener, at centrale pointer er udeladt i indstillingen.
- Hvis du kun havde læst kommunens indstilling, tror jeg, du vil have en helt anden opfattelse af Rasmus og hans sag, end når du også har læst lægeattesten, siger den 28-årige mands mor, Karin Dalgaard.
Randers Kommune garanterer nu, at der ikke er udeladt oplysninger. Han kalder det en misforståelse.
- Jeg kan godt forstå, at man kan opleve det sådan, hvis man kun læser indstillingen. Men det beror på en misforståelse, at indstillingen er lavet på en måde så fakta ikke er blevet fremlagt. Alle dokumenter, også lægens fulde beskrivelse af Rasmus er lagt frem for rehabiliteringsteamet og er blevet læst og alle forhold er indgået i vurderingen i den samlede indstilling som rehabiliteringesteamet skriver til Jobcenteret. Både jobcenter og rehabiliteringsteam har læst den fulde beskrivelse fra lægen, siger afdelingsleder ved Jobcenter Randers, Per Damgaard Petersen.
'Som én, der jagter dig'
I løbet af de syv år, der er gået, har man fundet ud af, at Rasmus Dalgaard har diagnoserne autisme og ADD.
Rasmus Dalgaards egen oplevelse er dog, at han gentagende gange har forsøgt at sige fra over for Jobcenter Randers, der til gengæld, ifølge ham og hans familie, ikke har taget de nødvendige skånehensyn.
I 2021 var den 28-årige randrusianer så langt ude, at hans egen læge vurderede, at han risikerede at udvikle PTSD.
- Det føles som om, der er én, der jagter dig hele tiden, fortæller Rasmus Dalgaard.
I januar blev Rasmus Dalgaard så tilkendt et tre-årigt ressourceforløb.
Uenige om formuleringer
Faktisk havde Rasmus Dalgaard selv håbet på, at kommunen ville tilkende ham et fleksjob. Og han havde allerede fundet et firma, der ville ansætte ham.
Kommunen mener dog ikke, at Rasmus Dalgaard beviseligt kan holde til et fleksjob, og derfor vurderer de, det er nødvendigt med et ressourceforløb til ”forebyggelse af, at helbredstilstanden og funktionsniveauet forværres”.
Den vurdering er Rasmus Dalgaard, hans familie og deres bisidder dog langt fra enige i. De mener, kommunen bevidst manipulerer med sagens oplysninger.
HVAD ER ET RESSOURCEFORLØB
Et ressourceforløb er en tværfaglig indsats, som skal hjælpe mennesker med komplekse problemer i job eller uddannelse.
Formålet med ressourceforløb er at udvikle arbejdsevnen hos mennesker, der har komplekse problemer, for eksempel sociale eller helbredsmæssige, ud over ledighed. Det kan for eksempel være mennesker med større fysiske handicap eller fysiske handicap i kombination med psykiske problemer.
Forløbet er rettet mod mennesker, som er i risiko for at ende på førtidspension. Det bygger på, at det er muligt og realistisk at udvikle personens arbejdsevne, så denne kan komme i enten uddannelse eller job.
Beslutningen bliver truffet af et rehabiliteringsteam.
Rehabiliteringsteamets består af repræsentanter fra forskellige områder:
Jobcentret – repræsentant fra beskæftigelsesområdet
Socialområdet – repræsentant fra det sociale området
Sundhed og Omsorg – repræsentant fra sundhedsområdet
Repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (Hvis du er under 30 år og ikke har en kompetencegivende uddannelse)
Sundhedskoordinator fra Regionens Kliniske funktion – en læge
Andre relevante samarbejdspartnere efter aftale med dig
En referent, som skriver indstilling og referat af mødet
Kilde: Socialstyrelsen og Randers Kommune
Forud for kommunens beslutning om at tilkende ressourceforløb er der nemlig blandt mange andre oplysninger indhentet en lægeattest fra Rasmus Dalgaards egen praktiserende læge.
Randers Kommune siger til TV2 Østjylland, at lægeattesten i sin fulde længde samt en række andre dokumenter ligger til grund for rehabiliteringsteamets indstilling til jobcenteret.
Men familien hæfter sig alene ved, hvordan lægeattesten er citeret.
I lægens attest står der, at ”yderligere afprøvning/indsatser vil ikke øge arbejdsevnen og vil blot, som anført resultere i en forværring af hans helbred”. Det citat har kommunen dog ikke brugt i indstillingen til ressourceforløb.
- Det er der, kæden hopper af for mig. Jeg synes virkelig ikke, det er okay, at man på den måde vil fejlcitere og manipulere med lægens oplysninger. En ting er, at de ikke er enige, og så må de stå ved det, men på den måde at manipulere med tingene, er ikke okay, siger Karin Dalgaard.
Hvem har ret?
TV2 ØSTJYLLAND har samlet de lægelige udsagn, kommunen blandt andet lægger til grund for deres beslutning - og sammenholdt dem med det, der står i Rasmus Dalgaards lægeattest.
UDSAGN 1
Kommunen citerer følgende i indstillingen:
Aktuelt vil jeg betegne hans nuværende tilstand som en blandingstilstand af depressive symptomer og stresssymptomer.
Hele udsagnet i lægeattesten er som følger:
Aktuelt vil jeg betegne hans nuværende tilstand som en blandingstilstand af depressive symptomer og stresssymptomer, og hvis denne tilstand oprettes for længe, kan han risikere at udvikle PTSD-lignende symptomer.
UDSAGN 2
Kommunen har sammenskrevet et afsnit af lægeattesten til følgende:
Det fremgår, at Rasmus nu er i en situation, hvor han psykisk er med betydelig forværring og med yderligere forringet erhvervsevne. Egen læge oplyser, at der dog er håb om, at såfremt Rasmus bliver tryg i tydelige skærmede rammer med tiden kan blive så psykisk stabil, at han vil kunne udnytte den eventuelle erhvervsevne, der er tilbage.
Andetsteds i lægeattesten står der følgende, som kommunen ikke nævner:
Situationen er for nuværende meget traumatiserende for ham, og der er ganske enkelt brug for en endelig afklaring, for at forhindre, at hans tilstand forværres yderligere.
UDSAGN 3
Kommunen har sammenskrevet et citat til følgende:
Af LÆ 265 fremgår det ligeledes, at Rasmus’ aktuelle tilstand har givet anledning til kognitive funktionstab, hvor det er håbet, at disse kan generhverves. Egen læge oplyser, at denne har forklaret til Rasmus, at der vil gå tid, før han kognitiv vil fungere på bedst mulige måde.
Det fulde citat er som følger:
Herudover er det vigtigt at understrege, at tilstanden med langvarig stressbelastning og udvikling af depressive symp. giver anledninger til kognitive funktionstab, som er tilkommet i perioden siden sidst. Det er håbet, at de kognitive funktioner kan generhverves og det er forklaret for ham, at der vil gå tid, før han kognitiv vil kunne fungere på bedst mulige måde, idet hans belastning har været SÅ pågående og langvarig.
UDSAGN 4
Kommunen har sammenskrevet et citat til følgende:
Af attesten fremgår det endvidere, at støtteperson vil kunne fremme Rasmus’ selvforståelse og håndteringen af hans autisme arousal og de vilkårsbestemte nedsmeltninger, som Rasmus uvilkårligt vil opleve
Det fulde citat er som følger:
Rasmus har også en realistisk tilgang omkring mentor og støttepersoner, hvor han på nuværende tidspunkt er SÅ belastet, at dette på ingen måde er meningsgivende for ham. Dette er tillige gældende for kontakt med Autismecentret - han har slet ikke overskud for nogen form for tiltag i den retning.
Det er også vigtigt her at understrege, at skulle han få overskud i den retning, vil det aldrig på nogen måde kunne bedre hans erhvervsevne eller bedre hans grundlæggende Austismespektrumforstyrrelse på kernesymptomerne.
Således kan en bostøtte, Autismecenter, mentor mv. ikke fremme hans muligheder på arb. markedet, men kunne fremme hans selvforståelse og håndteringen af hans Autismens arousal og de vilkårsbestemte nedsmeltninger, som han uvilkårligt vil opleve.
Ekspertens vurdering
Vi har vist kommunens indstilling til et treårigt ressourceforløb og den forudgående lægeattest til Caroline Adolphsen, der er lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet med speciale i sundheds- og socialret.
Her er hendes vurdering af sagen:
Familien kommer med den mulighed, at det er for at genere nogen – og det mener jeg ikke, det er. Men kommunen lever ikke op til deres ansvar, og det er jo så inkompetence. Hvis de ikke er dygtige nok, er de inkompetente. Der er ikke rigtig noget at diskutere.
Jeg mener, at den måde kommunen fører mødet og sagen på, vidner om, at man ikke er helt skarp på det, der ikke står direkte i paragrafferne. Altså hvordan man forvalter det socialfaglige samarbejde med borgeren. Arbejdet og ansvaret som myndighed, kan jeg ikke se, er varetaget noget sted. Heller ikke i den måde, man skriver referatet.
Så jeg mener, der er udvist inkompetence – gudskelov! For det havde været meget værre, hvis de havde gjort det med vilje.
Kunne man være kommet frem til en anden vurdering?
Det tror jeg ikke nødvendigvis.
Om de kunne være kommet til den på en bedre og mere ordentlig måde, som også er lovgivning, de skal overholde, ja – det kunne de bestemt.
Det er meget, meget vigtigt for den her borger at få meget præcise anvisninger - det fremgår af lægeerklæringen. Jeg synes ikke, man har gjort det, man skal ved at lave en mere løs plan om, at man gør noget hurtigst muligt og snarest - og så kigger vi på det i efteråret. Det er jo slet ikke at møde den her borger.
Så sagsbehandlingen har ikke været imponerende, uanset at lovgivningen er overholdt.
Jobcenter Randers svarer i en mail den 25. maj:
- Vi anerkender, at det i den konkrete sag desværre ikke er lykkedes at skabe et godt samarbejde med Rasmus og Rasmus’ familie. Det har været vores ønske under hele forløbet, og det ville vi gerne have opnået uanset at der er uenighed om, hvad der var den rette indsats for Rasmus. Samtidig må vi også holde fast i, at lovgivningen er overholdt og at jobcenteret har forsøgt at tage så meget hensyn til Rasmus som muligt og med afsæt i Rasmus’ egne ønsker om at kunne få et fleksjob og med afsæt i den viden, som har været til rådighed for jobcenteret undervejs,” siger afdelingsleder Per Damgaard Petersen.
Ikke i målgruppen for flexjob
Randers Kommune mener heller ikke, at Rasmus Dalgaard er i målgruppen for hverken fleksjob eller førtidspension.
Det afhænger dog af en konkret vurdering ifølge loven.
- Sagen har været forlagt et tværfagligt rehabiliteringsteam, og de har samlet vurderet, at der faktisk var nogle indsatsmuligheder, som man også med skyldig hensyntagen, til det lægen skriver, vil kunne hjælpe Rasmus med at udvikle hans funktionsevne. Derfor tilbyder vi et ressourceforløb, fortæller Per Damgaard, der er leder af Udviklingshuset under Jobcenter Randers.
Hvad siger loven?
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen, med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Dog kan personer i alderen 18-39 tilkendes førtidspension i særlige tilfælde.
Ressourceforløb er et tilbud til personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension.
Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.
I en principafgørelse fra Ankestyrelsen skriver de, at "det ikke er tilstrækkeligt til at være i målgruppen for et ressourceforløb, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles i forløbet. Der skal positivt kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne."
Hvis ikke, skal kommunen i stedet indlede en sag om førtidspension.
Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse, at personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ankestyrelsen og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ifølge loven og Ankestyrelsen skal kommunen positivt kunne pege på, at der er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne.
Lægen skriver, at yderligere indsatser ikke vil øge arbejdsevnen og vil blot resultere i, at man forværrer hans helbred. Hvorfor følger I ikke den anbefaling så?
- Fordi, at det samlede rehabiliteringsteam er kommet med en anbefaling af, at der faktisk er nogle indsatser, som vil kunne gavne Rasmus, siger Per Damgaard.
Så her der regner I ikke med, at det lægen skriver, er korrekt?
- Vi skal forholde os til den indstilling, der kommer fra rehabiliteringsteamet. Den indstilling belyser sagen mere end egen læge kan, i den vurdering hun har lavet.
Er jeres rehabiliteringsteam bedre rustet til at vide, hvordan det vil påvirke hans helbred end hans egen læge er?
Hvad er Randers Kommunes rehabiliteringsteam?
Et rehabiliteringsteam består af fem fagligheder heriblandt også en læge. Det er et uvildigt team. Alle dokumenter og herunder den fulde ordlyd af lægeerklæringer og læge-beskrivelser er fremsendt til rehabiliteringsteamet, som har sat sig grundigt ind i sagen. Alle forhold bliver drøftet på teammøde INDEN teamet laver sin endelige indstilling til jobcenteret. Rehabiliteringsteamet er på baggrund af disse drøftelser, kommet frem til en indstilling som ligger indenfor beskæftigelseslovgivningens rammer. Og det er denne samlede indstilling – med baggrund i alle fakta – som jobcenteret træffer afgørelse på baggrund af.
Kilde: Randers Kommune.
- Rehabiliteringsteamet består jo som sagt af flere fagligheder, ikke kun en lægefaglighed, den består også af en faglighed fra en beskæftigelsesmedarbejder.
Men når det handler om hans helbred, er det så ikke meget klogt at lytte til lægen?
- Helt sikkert. Man skal være opmærksom på, at rehabiliteringsteamet har siddet med lægeattesten, så den vurdering lægen er kommet med, er indeholdt i den samlede indstilling.
