Han kommer da også på autismekursus, og af sagsakterne fremgår det, at han deltager aktivt og engageret. Men da han efterfølgende bliver sendt i endnu en virksomhedspraktik, går det igen ned ad bakke.
Hvor Rasmus i 2015 kunne arbejde ni timer fordelt på tre dage, er han i 2021 nede på kun at kunne arbejde et par timer en enkelt dag om ugen. Men Rasmus oplever, at jobcenteret presser på, for at han skal op i tid.
- De lytter ikke til mig. Når jeg siger, at jeg ikke kan mere, prøver de alligevel at få mig op i tid, og det gør jo så, at det simpelthen bliver for stor en belastning. Jeg kan godt køre over mit normale niveau i et stykke tid, men på et tidspunkt knækker filmen, og så kommer jeg bare ikke tilbage på samme niveau, forklarer han.
Situationen bliver mere og mere desperat. Rasmus kæmper med søvnløshed, han har kvalme og kaster op. Han må lade op i flere dage for at kunne klare blot et par timers arbejde og kommer udmattet hjem. Han gør det i håbet om, at forløbet på jobcenteret vil finde en afslutning. Det sker bare ikke, og Rasmus går i en konstant frygt for, hvad der venter ham.
- Det er forfærdeligt. Du ved ikke, hvornår du er færdig, og det føles som om, der er en, der jagter dig hele tiden. Du kan ikke få lov til at trække vejret, og du har ikke energi til noget som helst. Alene det at stå op om morgenen er en kamp, forklarer han.
For en person med ADD og Aspergers syndrom er faste rammer og rutiner afgørende. Men ifølge den udredning, der er lavet om Rasmus' autisme, oplever han det stik modsatte.
“Det stresser rigtig meget, fordi Rasmus ikke kan gennemskue, hvad han kan forvente. Ventetiden stresser, fordi Rasmus oplever, der ikke sker noget. Det stresser, at han ikke kan gennemskue tidsperspektivet,” står der i udredningen.
På et møde i jobcenteret i november 2021 gør Rasmus' læge det klart, at hans tilstand nu er så kritisk, at det ikke er muligt for ham at deltage i flere praktikker, og at et ressourceforløb vil skubbe ham ud over kanten. Ifølge jobcenterets eget referat understreger den pågældende læge, ”at hun er bekymret for konsekvensen af et yderligere pres og oplyser, at der vil være risiko for depression og PTSD-lignende tilstand.”
Jobcenter Randers kan altså ikke længere være i tvivl om, hvordan Rasmus har det, og at han grundet sine diagnoser har svært ved at være i længere uafklarede forløb, hvor han ikke ved, hvad der skal ske.