SF kræver lov: Pårørende skal have besked om dødsfald
I dag har du som pårørende ikke krav på at få besked om dødsfald i din familie. Men det vil SF lave om på. DF og EL bakker op.
Fortællingen om Jes Andersens død giver genlyd på Christiansborg.
For det er formentlig de færreste – heller ikke blandt politikere – der ønsker, at deres egne pårørende både dør og bliver begravet, uden at familien får besked.
- Hvis ikke justitsministeren selv stiller et beslutningsforslag, så gør vi det med sikkerhed, siger Kirsten Normann Andersen (SF), der er formand for Socialudvalget.
Hvis ikke justitsministeren selv stiller et beslutningsforslag, så gør vi
I søndags fortalte TV2 ØSTJYLLAND om Jes Andersen og hans brødre, der først fik besked om brorens død efter to måneder. Sagen er nemlig, at ingen myndighed har det endelige ansvar for at finde pårørende og underrette dem om dødsfald.
Og derfor kræver Socialistisk Folkeparti nu lovgivning på området, så pårørende får ret til at få besked, når deres nærmeste går bort.
Jes Andersen fra Rønde levede en stille tilværelse, og han blev fundet død af politiet efter to måneder i sit rækkehus. Myndighederne søgte efter pårørende, men da de ikke umiddelbart fandt nogen, blev Jes Andersen bisat af kommunen med kun præsten og bedemanden som vidner.
Og alt det til trods for at Jes Andersen havde to brødre – de havde bare ikke fået besked om hans død.
Som reglerne er i dag, har pårørende ingen ret til at få besked, når nogen dør. Politiet og andre påtager sig ofte opgaven. Men ingen myndighed er forpligtet ved lov til at finde og orientere.
Derfor har myndighederne heller ikke ageret lovstridigt eller fejlagtigt i sagen om Jes Andersens død. Og heller ikke, hvis brødrene aldrig havde fået besked.
DF, EL og SF på samme hold
Enhedslisten er også klart fortalere for en lovændring:
- Det er det fornuftige at gøre. For det er jo en fuldstændig forfærdelig situation at måtte læse i en dødsannonce eller lignende, at ens pårørende er død, siger retsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund.
Vi kan kun bakke op om et beslutningsforslag. Bestemt. Jeg synes, justitsministeren skal til at komme i omdrejninger.
Også Dansk Folkeparti støtter SF's initiativ.
- Vi kan kun bakke op om et beslutningsforslag. Bestemt. Jeg synes, justitsministeren skal til at komme i omdrejninger. Vi har set, at der er et behov, og nu gælder det om at få det løst omgående. Det må være slut med henholdende svar, siger Peter Skaarup, der er retsordfører for DF.
DF har da også tænkt sig at stemme for et sådant lovforslag fra SF.
- Men om det er en lovændring eller et cirkulære er ikke afgørende. Det afgørende er, at ingen pårørende kommer til at stå i den situation længere, siger Peter Skaarup.
Han appellerer til, at ansvaret for at orientere pårørende konkret placeres hos politiet. Og det, mener SF’s Kirsten Normann Andersen også umiddelbart, er den bedste løsning.
- Politiet har evnerne og systemerne til det. Det her skal vi simpelthen ordne én gang for alle. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man som familie kan bringes i en situation, hvor man ikke får besked, siger Kirsten Normann Andersen, formand for Socialudvalget.
Ingen partier er afvisende
Ingen af Folketingets partier er afvisende over for at lovgive på området og dermed give pårørende krav om at få besked ved dødsfald. Men det er altså kun DF, EL og SF, der er afklarede i spørgsmålet.
Socialdemokratiet har ikke taget stilling endnu.
- Det er lige tidligt nok. Det giver stof til eftertanke. Når det så er sagt, så må vi se på de spørgsmål, der kommer, siger Jeppe Bruus, retsordfører for (S) og henviser til to spørgsmål, SF har stillet til justitsministeren om samme emne i dag.
Jeg synes, det mest sørgelige er, at folk dør, uden de pårørende opdager det.
Vil I bakke op om, at man lovgiver på området?
- Jeg vil i hvert fald gerne se på, hvilke muligheder der er. Men vi er også nødt til at have en samtale om, at det også er udtryk for, at der er for stor afstand i nogen familier – og ikke bare geografisk. Jeg synes, det mest sørgelige er, at folk dør, uden de pårørende opdager det. Det er tankevækkende, at der kan gå måneder, før nogen opdager det, siger Jeppe Bruus (S).
Fra Radikale Venstre lyder beskeden, at:
- Der er vi åbne for. For det er helt oplagt, at der bør ses på det. Det er noget, mange bliver udsat for, og det er vigtigt at få drøftet det seriøst, siger Kristian Hegaard, der er retsordfører for Radikale Venstre.
Alternativets retsordfører, Sikandar Siddique, vil have flere aspekter af emnet afdækket.
- Vi er villige til at kigge på det. Umiddelbart lyder det fornuftigt nok. Men der kan jo også være nogle, der ikke vil have kontakt til deres pårørende. Og der er også det grundlæggende spørgsmål: Hvem er pårørende? Er det både søster, forældre og onkler og tanter?
Det her kan jo også føre til unødigt bureaukrati
Også Det Konservative Folkeparti er uafklaret,
- Vi er ikke afvisende. Men vi vil gerne have lov til at drøfte det i gruppen, siger Naser Khader (KF), retsordfører.
Antallet af sager er afgørende for V og LA
Venstres Britt Bager har tidligere udtalt, at omfanget af sagerne er afgørende for, om partiet mener, der bør ske ændringer eller ej.
- Hvis det er et generelt problem, så bakker vi i Venstre op om, at der skal laves noget om, udtalte Britt Bager (V), medlem af retsudvalget, til TV2 ØSTJYLLAND.
Ligesådan er omfanget også bestemmende for, hvorvidt Liberal Alliance mener, der skal lovgives.
- For det her kan jo også føre til unødigt bureaukrati. Vi skal få afdækket, hvor hyppigt det sker. Og hvis det er et stort problem, skal vi gøre noget. Det er for nemt, hver gang man hører om en enkeltsag at sige: ’Nu skal vi lovgive’, siger Alex Vanopslagh, politisk leder af LA.
Desværre har ingen myndigheder endnu været i stand til at klargøre, hvor mange sager der er.
SF: Intet taler imod lovgivning
Tidligere har social- og indenrigsordfører for Socialdemokratiet, Camilla Fabricius, gjort det klart, at hensynet til den afdødes ønske komplicerer spørgsmålet om, hvorvidt politikerne bør lovgive.
Men SF anser det ikke som noget, der bør stå i vejen for, at man laver lovgivning på området.
Mener SF, man skal kunne frasige sig, at ens pårørende får besked?
- Nej, man har indflydelse til at bestemme, hvem der skal arve og den slags, og man kan skrive sig ud af meget i for eksempel sit testamente. Men informationen om, at man er afgået ved døren, skal de pårørende have. Og så må de bestemme, om de vil sige farvel. Vi har jo heller ikke lukkede begravelser i Danmark. De, der vil tage afsked, skal kunne gøre det, siger Kirsten Normann Andersen.
Vi har jo heller ikke lukkede begravelser i Danmark. De, der vil tage afsked, skal kunne gøre det
Hun afviser, at lovgivning vil ske på bekostning af afdødes rettigheder.
Mener du, der er noget som helst, der kan tale imod, at vi lovgiver på det her område?
- Nej. Det er et hul i loven, der gør, at vi ikke har sørget for det her for længe siden. Det er et samfundsansvar, at alle kan komme herfra på en værdig måde.
