Forældre om minimumsnormeringer: Vi er ikke tilfredse

Finanslovens minimumsnormeringer er en start, men slet ikke, hvad forældrene har råbt højt om.

Sophie Mogensen er langt fra tilfreds med aftalen om minimumsnormeringer i finansloven. Hun er talskvinde for Forældrebevægelsen for Minimumsnormeringer i Østjylland.

Det var en stolt gruppe politikere, som sidst på aftenen mandag kunne præsentere en finanslov for næste år, der blandt andet indeholdt penge til minimumsnormeringer.

Politikerne har bestemt, at der gradvist skal gives flere penge til daginstitutionerne, sådan at man fra 2025 har minimumsnormeringer. Detaljerne omkring normeringerne skal forhandles på plads i 2020.

Stine Højgaard Vilstrup var blandt de mange, der deltog i den nationale protestdag for minimumsnormeringer i november. Her holdt forældre deres børn hjemme fra institutionerne for at tage ud og demonstrere og råbe politikerne op. 

Kun en bundprop

Hos de forældre som i månedsvis har kæmpet for minimumsnormeringer, er finanslovsaftalen dog langt fra nok.

- Det er ikke det, vi har råbt op om, men det er da en begyndelse, siger Stine Højgaard Vilstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun er blandt de østjyske forældre, som længe har demonstreret for at få minimumsnormeringer. Det er godt, at normeringerne er kommet på finansloven, men egentlig kan man ikke kalde dét der er aftalt politisk for minimumsnormeringer, mener hun. Stine Højgaard Vilstrup er mor til en 5-årig, der går i børnehave og en lille pige på 14 måneder, som hun går hjemme med.

Læs også Få overblikket over finansloven her

- Det vi har fået, er mere end bundprop end egentlige minimumsnormeringer og jeg synes, det er rigtig dejligt, at der sat en bundprop i fra statens side, forklarer hun.

- Vi er slet ikke tilfredse.

Sophie Mogensen, talsperson for Forældrebevægelsen for Minimumsnormeringer i Østjylland 

Problemet for Stine Højgaard Vilstrup, der er uddannet antropolog, er, at regeringen ikke har specificeret, hvordan pengene til minimumsnormeringerne skal fordeles. Der er nemlig stor forskel på, om normeringerne regnes pr. kommune eller pr. institution.

- Hvis der for eksempel er institutioner med mange socialt udsatte, så giver det i forvejen bedre normeringer og hvis de ekstra penge så fordeles pr. kommune, så kan kommunen vælge at sende alle pengene hen i én institution, hvor der måske er problemer. Det giver ikke minimumsnormeringer for alle børn. Og det vil vi have, siger hun.

I juni gik forældre i byer over hele landet på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer. Her er det fra demonstrationen i Aarhus. 

Akut situation

Bag de mange demonstrationer og aktioner for at få indført minimumsnormeringer står foreningen Forældrebevægelsen Hvor Er Der En Voksen. Den er Sophie Mogensen talskvinde for I Østjylland. Hun har svært ved at forstå, hvorfor der skal gå fem år, før minimumsnormeringerne er fuldt indfasede.

- Vi er ikke tilfredse, slår hun fast.

Læs også Politikere takker nej til minimumsnormeringer

- Vi står i en mega akut situation, så det her løft burde bare komme allerede fra næste år. Det, der er aftalt nu, kommer ikke til at berøre de børn, der går i børnehave og vuggestue lige nu, siger hun.

Derfor kommer forældrebevægelsen fortsat til at lægge pres på politikerne i 2020, hvor detaljerne omkring minimumsnormeringerne skal forhandles på plads.

00:43

Ane kræver flere pædagoghænder - og strejkede derfor i november med sin fireårige søn. Deres strejke lå samtidig med flere hundrede andres. 

Luk video

Vil styre selv

Også Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er spændt på, hvordan detaljerne i planen for minimumsnormeringerne lander.

- Minimumsnormeringer er ikke en blomst, der er groet i den kommunale baghave. Det er et ønske fra Christiansborg, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Ane kræver flere pædagog-hænder - strejker med sin fireårige søn

Borgmesteren sætter pris på de ekstra penge, men er også glad for kommunens mulighed for i dag at rykke rundt på pædagoger og medhjælpere, sådan at der er flest i de institutioner, hvor der er problemer. Derfor frygter han, at regeringen vil gå ind og kræve at alle institutioner skal have minimumsnormeringer.

- Vi kan være bekymrede for, hvad det er for en model, der lander. Om der rent faktisk er penge nok eller om vi må flytte nogle af de ressourcer, vi i dag bruger på børn der er særligt udsatte eller har brug for en særlig integrationsindsats over til de steder, hvor der er færre udfordringer og problemer, siger Jacob Bundsgaard (S).