TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
29. dec 2021, kl. 13:36
- Mere end 30 dage gammel

Chok-stigning: Her brager varmeprisen op med 185 procent

Beboere i blandt andet Ulstrup kan se frem til en voldsom stigning på deres varmeregning næste år.

Thomas Vestergaard Kristensen bor sammen med sin partner i et hus på omkring 140 kvadratmeter i Ulstrup, og han har regnet sig frem til, at det vil koste dem næsten 3.000 kroner mere i måneden at varme huset op fra april, end det gør nu, hvis prisstigningerne træder i kraft.
Thomas Vestergaard Kristensen bor sammen med sin partner i et hus på omkring 140 kvadratmeter i Ulstrup, og han har regnet sig frem til, at det vil koste dem næsten 3.000 kroner mere i måneden at varme huset op fra april, end det gør nu, hvis prisstigningerne træder i kraft. Foto: Privatfoto
  • Henriette Rigmor Olsson HEOL
    Henriette Rigmor Olsson
    Journalist

Thomas Vestergaard Kristensen fra Ulstrup fik sig lidt af et chok, da han læste varslingen fra Gudenådalens Energiselskab, som selskabet lagde op på deres hjemmeside den 23. december.

Fra april næste år forventer energiselskabet, at forbrugerne vil blive ramt af en varmeprisstigning på hele 185 procent.

Det betyder, at varmeprisen for et standardhus på 130 kvadratmeter og et forbrug på 18,1 MWh forventes at stige til i alt 45.441,25 kroner om året. Det gælder husstande i Ulstrup og Bjerringbro.

Radiator

Læs også

Regeringen vil hjælpe borgere med stigende varmeregninger

Thomas Vestergaard Kristensen bor sammen med sin partner i et hus på omkring 140 kvadratmeter i Ulstrup, og han har regnet sig frem til, at det vil koste dem næsten 3.000 kroner mere i måneden at varme huset op fra april, end det gør nu.

- Jeg synes, at det lyder af rigtig, rigtig meget, og det undrer mig, for hos andre varmeværker kan jeg læse mig frem til, at det andre steder slet ikke stiger lige så meget, siger Thomas Vestergaard Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.

En gruppe fjernvarme-kunder i Ulstrup fik før jul en nyhed, de ikke havde ønsket sig. Det lokale fjernvarmeselskab meddelte nemlig, at varmeprisen står til at stige med 185 procent. Dermed kan udgiften til at opvarme et standard familiehus ryge op på cirka 45.000 kroner om året.

Det værst tænkelige scenarie

Prisstigningen skyldes ifølge Gudenådalens Energiselskab, at prisen på både el og naturgas er steget gennem de seneste fem måneder.

- Årsagen til denne nye prisvarsling er en følge af de voldsomme prisstigninger, der gennem de sidste 5 måneder har været på både el og naturgas, som begge er næsten ti-doblet i pris, stigninger vi ikke kunne forudse eller havde nogle indikationer af, men begge energier, som vi er dybt afhængige af, skriver formand for Gudenådalens Energiselskab, Preben Sørensen, på selskabets hjemmeside.

Hvis nu priserne begynder at regulere sig ned igen, så vil det have øjeblikkelig effekt hos forbrugeren.
Preben Sørensen, bestyrelsesformand, Gudenådalens Energiselskab

Til TV2 ØSTJYLLAND oplyser Preben Sørensen, at han også selv blev meget overrasket, da han med bestyrelsen regnede sig frem til det høje tal:

- Det første jeg sagde var, at vi blev nødt til at regne regnestykket om. Jeg tænkte, at der var noget helt galt. Men så gik vi tallene igennem en gang til og kunne konstatere, at det var rigtig nok, siger Preben Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Energiselskabet modtager løbende månedspriser på el og naturgas for de kommende 12 måneder, og det er de priser, bestyrelsen har lagt ind i deres budget, og som har rykket gevaldigt ved selskabets variable omkostninger, hvilket i sidste ende vil kunne mærkes hos forbrugeren.

Formand for Gudenådalens Energiselskab, Preben Sørensen, forklarer, hvorfor selskabet har varslet så voldsomme prisstigninger i 2022.

Preben Sørensen understreger dog, at varslingen er det værst tænkelige scenarie. 

- Det betyder, at vi ikke må tage en højere pris, end vi varsler, men vi må godt tage en mindre. Så hvis nu priserne begynder at regulere sig ned igen, så vil det have øjeblikkelig effekt hos forbrugeren, siger han.

Prisstigningen

Prisstigningen træder i kraft den 1. april 2022, hvor det variable bidrag stiger helt op til 2250 kroner/MWh inklusive moms. Areal- og abonnementsbidrag forbliver uændrede.

Det betyder, at varmeprisen for et standardhus på 130 kvadratmeter og et forbrug på 18,1 MWh forventes at stige til i alt 45.441,25 kroner.

Stigningen udgør 185,51 procent.

Årlig pris for et standardhus på 130 kvadratmeter

Varmebidrag: 32.580,00

Fast bidrag: 3.773,00

Bidrag i alt: 36.353,00

Moms: 9.088,25

Samlet årlig pris: 45.441,25 kroner      

Stigning i %: 185,51

Kilde: Gudenådalens Energiselskab

Flere undrer sig over at kunne se, at prisen hos andre varmeværker ikke stiger nær så meget som hos jer. Hvorfor stiger den så meget hos jer? 

- I Danmark er der rigtig mange afgifter. Der er nogle varmeværker, der er afgiftfritagede, fordi de arbejder med vedvarende energi. Vi er et af de værker, der ikke er fritaget for afgifter, fordi vi er gået elektrificeringsvejen, og det er vi nu blevet ramt af, siger Preben Sørensen.

Frygter ærgerlige konsekvenser for byen

Thomas Vestergaard Kristensen frygter, at de voldsomme prisstigninger kan få ærgerlige konsekvenser for byen.

Selv bor han med sin partner, og de har to indtægter til at få det hele til at løbe rundt med – men:

- Der er mange enlige og pensionister herude, der kun får én pension. Jeg frygter, at de ikke kan få det til at strække, og at mange huse må gå til salg, siger Thomas Vestergaard Kristensen.

Søren Brostrøm

Læs også

Myndighederne indkalder til pressemøde i eftermiddag

Parret overvejer ikke at flytte fra byen på grund af prisstigningerne, men de kommer til at skulle prioritere, hvad deres penge nu skal bruges på.

- Vi har ikke lyst til at flytte, så vi kan blive nødt til at betale prisen. Men så er der andre ting, der må i anden række. For eksempel kan jeg ikke få ny bil, selvom den vi har trænger til at blive udskiftet, og renovering af huset må også sættes i anden række, siger Thomas Vestergaard Kristensen.

skole folkeskole skoleelever

Læs også

Støtteparti og skolelærerforening opfordrer til nye restriktioner

Det har længe været et ønske i Ulstrup, at byen skal kunne tiltrække flere nytilflyttere. For Thomas Vestergaard Kristensen at se, kan det blive sværere med de høje varmepriser:

- Jeg frygter, at det kan afholde folk fra at flytte dertil. Hvis det koster så meget at varme et hus op her, så tror jeg, at folk vil vælge at flytte andre steder hen, siger han.

2017 fusionerede Bjerringbro varmeværk med Ulstrup kraftvarmeværk og blev til Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a.
2017 fusionerede Bjerringbro varmeværk med Ulstrup kraftvarmeværk og blev til Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a.

Arbejder på løsninger

Hos energiselskabet vil de i den kommende tid arbejde på at finde løsninger, der kan minimere den voldsomme stigning.

- Det er klart, at vores førsteprioritet i bestyrelsen og ledelsen er at finde en eller flere løsninger, der kan hjælpe alle vor forbrugere i denne alvorlige situation, og har allerede nu flere ideer på tegnebrættet, fortæller Preben Sørensen.

satire-video Facebook SOBA

Læs også

Her er årets mest populære satire-videoer

Bestyrelsen vil gå i dialog med Viborg og Favrskov Kommune for at undersøge muligheder for nye tiltag. Preben Sørensen fortæller, at det med overvejende sandsynlighed vil betyde, at selskabet vil se i retning af en midlertidig løsning, hvori vedvarende energi indgår.

Derudover håber han også på hjælp længere oppe fra.

- Dette er det vildeste, jeg har oplevet siden oliekrisen i 1972, og det er ikke noget jeg som formand er stolt over at skulle præsentere for vor forbrugere (…). Jeg håber derfor personligt, at denne alvorlige situation, snarest vil blive behandlet på ministerplan, for at sikre kommende el- og gaspriser, samt leverancer, lyder det fra Preben Sørensen.

Varmeregningen stiger - hvorfor?

Gasprisen i Danmark påvirkes af den internationale handel, og den høje pris skyldes blandt andet, at udbuddet af gas ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Mens efterspørgslen er steget, har leverancerne af gas fra Rusland og Norge blandt andet være lavere forventet.

Prisstigningerne betyder, at husstande med individuelt gasfyr eller fjernvarme fra et selskab med en høj andel af gas kan risikere en månedlig prisstigning i vinterperioden på over 1.000 kr., hvis gaspriserne fortsætter på nuværende niveau. Den konkrete prisstigning for den enkelte husstand vil afhænge af bl.a. boligstørrelse og energiforbrug.

Kilde: Klima - Energi - og Forsyningsministeriet 

Del
facebook mail

Mest sete

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

    Lør 08:51
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • Mikkel glemte sin vinterdepression, da han hoppede i vandet

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

  • knivstikkeri Sønderskovvej

    46-årig mand anholdt efter knivstik

  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

  • Benny Emil

    Da Kim Larsen døde, blev Benny Emil ked af det: Nu deler han sine følelser med alle

  • _P9A4902

    Da Patricia skulle sætte ord på sin angst, var der noget, der faldt i hak

  • jes søgaard

    Professor: Regionen bliver snydt for milliardbeløb hvert år

  • det gamle rådhus Ebeltoft Rådhus

    Lukker ned: Ikonisk bygning skal renoveres

  • Psykiatri

    Psykiatrien erkender fejl efter dødsfald: - Det er stærkt, stærkt beklageligt

  • lystrup dashcam video

    Pige cykler ud foran bil - Henry fik sit livs chok

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet