Efter 20 års planer: Coronakrisen åbner døren for milliardprojekt

Coronakrisen kan nu gå hen og blive katalysator for, at det milliardtunge byggeprojekt Marselistunnelen kan blive til andet end en bunke støvede papirer fra det sidste årtusind.

Der er tale om en 1,9 kilometer lang tunnel fra Aarhus Syd til Aarhus Havn under Marselis Boulevard, som skal lægge låg på trafikken ned til havnen.

- Det er et projekt der kan pumpe halvanden til to milliarder ud over en seks til otte-årig periode, så det er virkelig noget, der kan give markedet en kæmpe indsprøjtning over længere tid, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), til TV2 ØSTJYLLAND.

Projektet har været på bordet flere gange de sidste 20 år, og siden 2013 er man i stigende grad begyndt at se realistiske tiltag i retningen mod en realisering. Det har dog alligevel ladet vente på sig.

Men nu ser det ud til, at der begynder at ske noget for projektet.

- Allerede inden coronakrisen troede jeg, at den endelige beslutning var tæt på at blive truffet. Krisen har øget behovet for anlægsinvesteringer til at støtte op om et presset erhvervsliv, og derfor er jeg helt overbevist om, at vi får truffet de nødvendige beslutninger i 2020, siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Coronakrisen åbner for, at bolden nu kan rulle

Aarhus Havn har indvilliget i at ville støtte projektet med 350 millioner kroner, som man mener kan blive et kæmpe aktiv for både havnen og kommunen.

- Sådan et projekt kan bidrage væsentligt til beskæftigelsen i både rådgiver- og byggebranchen. Der er mange arbejdspladser i en Marselistunnel, og så er tunnelen samtidig et bidrag til at sikre en grøn omstilling på den anden side af coronakrisen, siger kundechef hos Aarhus Havn, Nicolai Krøyer, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han mener, at det behov for investeringer, som coronakrisen har skabt i erhvervslivet, nu endelig kan sætte gang i projektet.

- Nu mener vi, at der er en mulighed for at den bold kan rulle. Det kræver, at kommunen kommer på banen, men vi bringer det i hvert fald frem som en mulighed, siger han.

Ifølge rådmand Simsek er der gode dialoger både i kommunen og med Christiansborg om, at man vil have gennemført projektet. Men bureaukrati og teknik har indtil nu stået i vejen for, at projektet kunne føres ud i livet. På trods af, at pengene allerede er på plads i kommunen.

- Vi har en god og fælles sag med Christiansborg som kommune. Vi vil alle gerne sende en større pengestrøm ud i systemet, og det kan det her projekt. Christiansborg skal i det her tilfælde ikke engang komme med pengene - vi skal bare have et godkendende nik om, at vi må bruge de penge vi har i kassen, siger han.

Pengene er der, tilladelsen mangler

I sidste uge annoncerede regeringen med finansminister og tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen (S) i spidsen, at man i samarbejde med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, som nuværende Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er formand for, havde landet en aftale om at suspendere anlægsloftet.

Anlægsloftet er en grænse for, hvor mange penge kommunerne normalt må bruge på eksempelvis renoveringer og nybyggeri - det er det loft, der indtil nu har været det helt store benspænd for Marselistunnelen.

På den måde kan kommuner og regioner nu bruge flere penge, og fremrykke en masse projekter og investeringer, hvilket dansk erhvervsliv kan få hårdt brug for under coronakrisen.

Suspenderingen af anlægsloftet gælder dog kun for resten af kalenderåret 2020, og derfor er Marselistunnelen ikke omfattet heraf grundet projektets lange løbetid.

- Vi har tidligere været i dialog med blandt andet Venstres formand Jakob Ellerman-Jensen om, at anlægsloftet skulle fjernes, og den nye situation, som coronakrisen har skabt for erhvervslivet, åbner for, at vi presser yderligere på for, at store projekter som dette ikke tæller med i loftet over anlægsprojekter, siger Bünyamin Simsek.

Borgmester Jacob Bundsgaard har som formand for Kommunernes Landsforening været en central forhandler ved det bord der i samarbejde med regeringen præsenterede hjælpepakkerne. Ifølge ham er der et stort behov for at færdiggøre planerne om en tunnelløsning.

- Vi er i tæt dialog med transportministeriet om en model for, hvordan man kan realisere projekter som det her, der ikke er omfattet af anlægsloftets suspendering i 2020. Det arbejde bør fremskyndes, siger Jacob Bundsgaard, der samtidig oplyser, at der er bred opbakning til den idé på både Christiansborg og i Aarhus Kommune.

SF: - Byg andet for samme penge

Et parti der ikke deler begejstringen for en Marselistunnel er SF i Aarhus Kommune.

Tidligere på året var de ude at foreslå, at man droppede planerne. Ifølge dem havde trængslen på Åhavevej og Marselis Boulevard været faldende siden 2016, og trafikmængden var derfor markant lavere end det der blev anslået i undersøgelserne som projektet bygger på.

Og den holdning har ikke ændret sig på baggrund af coronakrisen.

- Den redegørelse der ligger forud for planerne er formentlig forældet og behovet er nok ikke så stort, som man vurderede det til at være dengang, siger Jan Ravn Christensen, byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Der er bestemt et behov for investeringer, men der er andre projekter, som ville være billigere, og som kunne sende flere mennesker i arbejde. Jeg mener ikke, at en tunnelløsning er en attraktiv løsning for aarhusianerne.

Borgmester Jacob Bundsgaard påpeger i den forbindelse, at de trafikale omstændigheder i Aarhus midtby vil ændre sig markant i løbet af 2020, hvor et andet projekt vil medføre markant tungere trafik til og fra havnen.

- Når Molslinjen flytter fra Aarhus Ø og ud på Aarhus Havn, så vil biler fra færgen markant øge presset på trafikken til og fra Aarhus Havn - også på Marselis Boulevard, siger han og fortsætter:

- Der er et ønske om at sikre, at den tunge trafik kommer væk fra den sydlige del af Aarhus. Gerne under jorden. På den måde sikrer vi en adgangsvej for den vigtigste havn i Danmark, hvor lastbiler i tusindvis skal til og fra.