Vejret kan blive altafgørende for coronasmitten i Danmark

Hvis coronavirus reagerer som influenzavirus, vil den blive slået ned, i takt med at det lunere vejr kryber ind over landet.

Men det ved vi endnu ikke, om den gør.

- Derfor er jeg nysgerrig efter sæsonvariation. Vil denne her coronavirus holde op med at være særligt smitsom, når vi kommer hen i sommerhalvåret? Eller kan vi forestille os en epidemi, der trækker helt ind i maj? Det ved vi ikke endnu, lyder det fra Kåre Mølbak, professor og faglig direktør hos Statens Serum Institut.

Netop det spørgsmål - altså hvordan coronavirusset udvikler sig i forhold til årstider - er afgørende for, hvor mange der bliver smittede, hvordan vores samfund belastes, og hvor længe vi skal være underlagt restriktioner for at undgå smitte.

Sygdommens levetid er en udfordring

Det første smittetilfælde af coronavirus blev indrapporteret fra Kinas Wuhan-provins 31. december 2019. Siden er sygdommens omfang accelereret - også i Danmark.

Om den eksplosive udvikling fortsætter, afhænger altså af, om den opfører sig, som influenzavirusser normalt gør - hvilket vil sige med udbrud i sygdommen om vinteren.

- Vi ved ikke, hvordan virussen opfører sig om sommeren, fordi vi har kendt til sygdommen i så kort tid, siger Kåre Mølbak i talkshowet 'Lippert'.

Grunden til, at influenza trives bedre om vinteren, kan hænge sammen med, at virussen har bedre levevilkår på grund af lavere luftfugtighed. Samtidig opholder mennesker sig mere sammen indendøre og smitter derfor nemmere hinanden.

Svaret kommer efter påske

I Italien, hvor coronavirussen har spredt sig, og hvor mange danskere har bragt smitten med hjem fra, er temperaturerne på vej opad. I Rom og Napoli er der i disse dage 17-20 grader.

Men alligevel kan vi endnu ikke sige noget om, hvordan virussen påvirkes af vejret.

- Der trives virussen fint. Men der har de også haft et meget stort kickstart på udbruddet. Og når det her kickstart er væk, kan det godt være, at den går mere eller mindre ud, når vi kommer ind i forårssæsonen. Luftvejsinfektionerne trives ikke på samme måde, som de gør om vinteren, siger Kåre Mølbak.

Herhjemme forbereder vi os dog på situationen ud fra devisen om, at covid-19 ikke har årstidsvariation, fortæller han.

- Vi skal forberede os på det værste - og det er en bølge, der strejker sig godt ind i foråret med et toppunkt efter påske i uge 16 eller 17, og så går ud i maj måned. Og så er der mulighed for, at den kommer tilbage igen i efteråret.

Kan børn være smittespredere?

Et af de andre store spørgsmål, der også savnes svar på, er børns betydning for udbredelsen. Vi ved, at de ikke er i risikogruppen for at få alvorlige følgevirkninger af covid-19, men der er usikkerhed om, hvorvidt de bærer smitten videre.

- Jeg ville ikke være bekymret, hvis jeg havde børn, der blev smittet med coronavirus - de skal nok klare det. Men det kan godt være, at der er noget smitte på skoler og på uddannelsesinstitutioner, der så forplanter sig videre i samfundet, siger Kåre Mølbak.

En tredje ting, der endnu ikke er afklaret, i forhold til om coronavirus kommer til at udvikle sig, er, om den muterer.

- Normalt når en virus muterer, vil det været til noget bedre - noget, der er mildere. I skrækfilmene muterer virusser sig til noget værre, men sådan er det altså som regel ikke i virkeligheden, så mutation er ikke min helt store bekymring, siger Kåre Mølbak.