Henrik står frem som frivillig donor - har børn i hele Danmark
Henrik donerer sæd uden om det etablerede system - i en juridisk gråzone uden regulering eller sikkerhed for hverken ham eller den biologiske mor.
Henrik holder ind ved en tankstation et sted i Jylland.
Der ved han, at de har et toilet, hvor han kan få arbejdsro.
Et kvarter senere vender han tilbage til bilen med en 20-milliliter-sprøjte fyldt med varm sæd.
Han sætter sig ind i bilen, og 5-6 minutter senere afleverer han sin genetiske arvemasse på dørtrinnet hos en kvinde, der inderligt ønsker sig at blive mor, og som har bedt Henrik om hjælp.
SÆDDONOREN HENRIK
Henrik ønsker at fortælle sin historie, men ikke at optræde med sit fulde navn, da både han og modtagerne befinder sig i en sårbar situation. TV 2 kender hans identitet.
- En lille gave som aftalt, siger Henrik.
- Tak for hjælpen, siger kvinden.
- Det er i orden. Held og lykke, siger Henrik og kører.
Om der bliver et barn ud af toiletbesøget på tankstationen og den efterfølgende hjemmeinseminering hos kvinden, ved begge parter om et par uger.
Lovgivningsmæssig gråzone
I TV 2-dokumentaren ’Den gavmilde sæddonor’ står Henrik frem som frivillig donor.
I over fire år har han doneret frisk sæd til kvinder over hele landet. I alt har han sat et tocifret antal børn i verden.
Og han er langt fra den eneste.
Via hjemmesider som regnbuebarn.dk og regnbuefamilie.dk etableres der dagligt kontakt mellem frivillige sæddonorer og kvinder eller kvindelige par, der ønsker hjælp til at sætte børn i verden.
Rent juridisk er der ingen forskel på at undfange et barn på denne måde og at have sex sammen, hvor der kommer et barn ud af det.
Da journalisterne bag dokumentaren lagde en annonce op, hvor der blev efterlyst sæd, fik de 97 svar tilbage.
At donere sæd uden om systemet er ikke ulovligt, så længe der ikke er penge involveret, siger advokat i familieret Louise Traberg Smidt.
- Rent juridisk er der ingen forskel på at undfange et barn på denne måde og at have sex sammen, hvor der kommer et barn ud af det.
Men den form for donation, som Henrik udøver, kan alligevel været problematisk, fordi der ikke er nogen regulering på området, siger hun.
Ordningen møder også kritik fra sædbanken Cryos, som ligger i Aarhus og Det Etiske Råd.
Både på grund af den manglende testning af sæd og donor, spørgsmålet om faderskab samt antallet af børn, en frivillig donor potentielt kan få.
Henrik tester selv sin sædkvalitet
Donerer man gennem en sædbank, bliver sæd og donor testet systematisk.
Det sker for at måle sædkvaliteten samt for at sikre sig, at donor ikke har seksuelt overførte sygdomme eller er bærer af en række genetisk arvelige sygdomme.
Det er vigtigt at screene donor og sæd regelmæssigt.
Den testning sker ikke systematisk med private donorer, og det er uhensigtsmæssigt, mener Peter Reeslev, der er direktør i Danmarks største sædbank, Cryos, som blev grundlagt i Aarhus i 1987.
- Har man hiv eller andre infektiøse sygdomme, kan man få et barn med handicap, og derfor er det vigtigt at screene donor og sæd regelmæssigt, siger han.
Men Henrik passer godt på:
Hvis han ”undtagelsesvist har dyrket ubeskyttet sex, drøner [han] til lægen med det samme”.
Han har også fået testet sin sædkvalitet, om ikke systematisk, så ofte. Cirka otte-ti gange de seneste fire år.
Senest lød resultatet MOT40, hvilket vil sige, at der per milliliter sæd er 40 millioner sædceller, der dur.
Med Henriks egne ord; en ”voldsomt god sædkvalitet”, som han gør meget for at holde ved lige.
Han går uden underbukser for ikke at varme sædcellerne for meget op.
Han spiser næsten kun økologisk, og på køl har han gerne 80 æg – en spise, der skulle være gunstig for sædkvaliteten.
Hver morgen indtager han 13 forskellige kosttilskud, og inde i stuen får han dagligt motion på en kondicykel.
Under et mikroskop, han har købt til lejligheden, kan han se frugten af sine anstrengelser: millioner af sædceller, der svømmer livligt rundt i en petriskål.
- På et enkelt glas ligger hele Danmarks næste generation, siger Henrik stolt.
- Det er da et mirakel.
Spørgsmål om faderskab
Donerer man gennem en sædbank, kan man, uanset om man er åben eller anonym donor, ikke gøres faderskabsforpligtet. Det vil sige, at man ikke kan blive afkrævet børnebidrag af barnets mor.
Den sikkerhed har Henrik ikke.
Han aftaler altid med kvinderne, at de ikke må kræve penge af ham, men selvom aftalen er skriftlig, er den ikke juridisk bindende. Derfor er det også sket, at en kvinde, Henrik har doneret sæd til gratis, har opkrævet børnepenge af ham.
Fra barnet er 0 til 18 år, koster det ham i omegnen af 300.000 kroner.
Jeg er den heldigste mand i hele verden, og jeg har næsten ikke gjort noget.
Følger flere kvinder trop, kan det ruinere Henrik. Alligevel fortsætter han som donor.
- Dette her kan ikke gøres op i penge. For mig handler det om livskvalitet og livsglæde, siger han.
Næsten dagligt modtager han billeder og filmklip af børnene. De fleste af dem besøger han jævnligt, og han bliver ofte ven med - eller endda en del af - familien.
Potentielt ”far” til for mange
Hos Det Etiske Råd bekymrer formand Anne-Marie Gerdes sig over, at Henrik potentielt kan blive biologisk far til for mange børn.
Ifølge loven må hver donor, der går gennem en sædbank, maksimalt donere til 12 familier.
Bliver man far til mange børn i samme geografiske område, kan de børn risikere at møde hinanden, blive forelskede og få børn sammen, uden at vide at de er halvsøskende.
En sådan begrænsning findes ikke for private donorer.
- Bliver man far til mange børn i samme geografiske område, kan de børn risikere at møde hinanden, blive forelskede og få børn sammen, uden at vide at de er halvsøskende, siger Anne-Marie Gerdes fra Det Etiske Råd.
Desuden er det ulovligt at have sex med en bror eller søster, pointerer familieretsadvokat Louise Traberg Smidt.
- Det kan de blive dømt for, siger hun.
Det er en problemstilling, Henrik er bevidst om.
Han forsøger at gardere sig ved at lave en liste over de børn, han har, og kontaktinfo på deres mødre. Han opfordrer mødrene til, hvis børnene ikke har fået det at vide inden da, at give dem besked om, hvem deres biologiske far er, når de bliver 15-18 år. Og give dem mulighed for at kontakte hinanden indbyrdes.
Det er dog ikke sikkert, at listen kan blive komplet.
- Men 80-90 procent vil også være supergodt, siger Henrik, der opdaterer listen, hver gang der kommer et nyt barn.
Det gør der to gange inden for den næste måned, siger Henrik i TV 2s dokumentar. Præcis hvor mange børn han har sat i verden som donor, vil han ikke afsløre.
- Det er en privatsag, ligesom jeg heller ikke svarer, når folk spørger, hvor mange penge der står på min konto, siger Henrik.
Mere personlig form for donation
Kvinderne vælger han selv. De skriver typisk sammen om begge parters forventninger, hvorefter de mødes for at se, om der er kemi.
Henrik foretrækker den personlige kontakt - noget, man ikke har i en sædbank.
Han synes også, at det er rimeligt, at kvinderne møder ham.
- De skal jo også se, om de er trygge ved mig, og om jeg kan bruges, siger han.
De kalder mig far, daddyo eller moster Henrik, afhængigt af hvad deres mor eller mødre synes er passende.
Går de videre med projektet, laver de en skriftlig aftale. Som regel står der - udover det med børnebidraget - at Henrik skal stå opført som biologisk far, så barnet kender dets biologiske ophav.
Læs også:
De aftaler, hvor mange gange Henrik og barnet skal ses. En typisk aftale lyder på fem-seks gange om året, fortæller Henrik, der både går i zoologisk have med og kommer til fødselsdag hos sine donorbørn.
- De kalder mig far, daddyo eller moster Henrik, afhængigt af hvad deres mor eller mødre synes er passende, siger han.
Henrik forsikrer, at han ikke vil gøre krav på at være far for børnene til hverdag.
Fra to tidligere parforhold har han tre forholdsvist store børn, og sammen med de børn, han ser som donor, er hans behov for at være far ”rigeligt dækket allerede”.
Kvinder vil insemineres hjemme
Kvinderne i dokumentaren fremhæver ligesom Henrik den personlige kontakt til donor som årsag til at gå uden om klinikkerne, ligesom de foretrækker at lave deres barn derhjemme.
Jo flere restriktioner man laver, desto større bliver markedet for private donorer.
Det ønske forstår direktør i Cryos Peter Reeslev godt. Derfor er han ærgerlig over, at det i 2017 blev politisk besluttet, at sædbanker ikke længere må sende sæd hjem til private, der ønsker at foretage insemineringen i trygge rammer.
- Jo flere af sådanne restriktioner man laver, desto større bliver markedet for private donorer – med manglende screening og tests af donorers sundhed samt uklarhed om faderskabsforpligtelserne til følge, siger han.
Så længe det er lovligt og føles rigtigt, agter Henrik at blive ved.
Hver gang han bliver ringet op af en kvinde, der fortæller, at der er kommet et barn ud af 20-milliliter-sprøjten, bliver han mindet om, hvorfor han donerer sæd.
- Jeg er den heldigste mand i hele verden, og jeg har næsten ikke gjort noget. Det er en kæmpemæssig livskabale, der bare lykkes, siger han.
Du kan se 'Den Gavmilde Sæddonor' på TV 2 PLAY.
