Jordemoder om ny finanslov: Ønsker sig nogle flere kolleger
Midlerne prioriteres med fokus på etablering af rettigheder for fødende samt flere jordemødre, lyder det i aftaleteksten.
Tak for pengene - brug dem til at få flere jordemødre ud på fødegangene.
Så klar lyder opfordringen fra Anna Højkjær Larsen, der er jordemoder og tillidsrepræsentant på Fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, efter hun blev bekendt med den nye finanslovsaftale, der mandag blev præsenteret. En aftale, hvor der er sat millioner af til fødeområdet.
Ifølge Anna Højkjær Larsen er der nemlig ofte for få jordemødre på vagt på Aarhus Universitetshospital.
- Vi har brug for en højere grundnormering. Flere mennesker på arbejde, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Millioner til fødeområdet
Regeringen og aftalepartierne har afsat 100 millioner kroner i 2022, 110 millioner kroner i 2023, 115 millioner kroner i 2024 og 150 millioner kroner i 2025 til at styrke tryghed og nærvær før, under og efter fødslen.
Anna Højkjær Larsen er ikke i tvivl om, hvordan pengene bør prioriteres.
Her er aftaleteksten om fødeområdet
En god start på livet
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at prioritere 100 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio.
kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til at styrke tryghed og nærvær før, under og efter fødslen.
Gravide og fødende kvinder skal have bedre vilkår, så alle børn sikres en god start på livet i
familien. Rammen udmøntes efter drøftelse med aftalepartierne. Midlerne prioriteres med fokus på etablering af rettigheder for fødende samt flere jordemødre.
Kilde: Finansministeriet
- Som udgangspunkt tænker jeg, det skal gå til flere jordemødre. Det er os, der varetager fødslerne. Det er der ikke andre, der er uddannet til.
Ifølge aftalen skal 'midlerne prioriteres med fokus på etablering af rettigheder for fødende samt flere jordemødre'.
Finansminister Nicolai Wammen gav i forbindelse med præsentationen af aftalen udtryk for, at han er glad for den samlede finanslov.
- Alt i alt er det en meget forsvarlig finanslov, hvor vi holder hånden under velfærden, og hvor partierne bag aftalen hver især har fået ønsker opfyldt, sagde finansministeren.
Presset stiger
Frem mod 2030 forventer Region Midtjylland, at fødselstallet stiger med op til 20 procent. Ifølge regionen vil det især være på Aarhus Universitetshospital, at der i fremtiden kommer til at være flere fødsler.
I øjeblikket er der i gennemsnit omkring syv fødsler i gang døgnet rundt, året rundt, mens der kun er seks til syv jordemødre på arbejde ad gangen.
- Det er de fødendes ret at have en jordemoder med til fødslen. Og lige nu er det reelt ikke alle steder, vi er i stand til at bistå. Vi bør få sikret kvinderne den ret, siger Anna Højkjær Larsen.
Penge til mursten - ikke personalemangel
Aftalen fik kritik, fordi ansatte på fødeafdelingerne manglede fokus på personalemangel.
Men med de penge, regeringen og en række partier nu har sat af, håber Anna Højkjær Larsen, at de jordemødre, der har taget uddannelsen, men vendt hospitalerne ryggen, får lyst til at vende tilbage igen.
Men kravet er klart.
- Der bliver uddannet rigeligt. Men de tager arbejde andre steder end fødegangene. Arbejdsvilkårene skal sikres, så de ikke føler, de skal gå på kompromis med faglighed og sikkerhed, forklarer hun.
Regeringen har vedtaget finansloven for 2022 sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
Hvorfor er finansloven vigtig?
Finansloven er det danske statsbudget for det kommende år og kaldes populært for landets husholdningsbudget. Det er her, de økonomiske linjer lægges - for eksempel hvor mange penge der skal gå til skoler, forsvar og hospitaler.
Selve loven fylder traditionelt omkring 500 sider, hvilket gør den til den mest omfattende af alle love.
Hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg.
