Kold og klar start på den nye uge
Mandag byder på koldt og klart vejr og enkelte lokale regn- eller sludbyger. Temperaturen kommer til at ligge mellem 2-4 grader.
Der venter os en rigtig fin start på den nye uge, hvor vi kan forvente gode muligheder for masser af sol, så snart den er stået op, mandag morgen.
Men vejret bliver også en smule lumsk, lyder det fra Andreas Nyholm, vejrvært hos TV2 Vejret.
Læs også:
- Temperaturen vil ligge omkring eller under frysepunktet. Så specielt på vejbanerne vil der være frostvejr, så du skal være indstillet på, at du måske skal have isskraberen frem til bilen, og at du skal være lidt ekstra opmærksom i trafikken, siger han.
Efterhånden som mandagen skrider frem, vil solen blive mere fremtræden, og vi vil mærke temperaturer, som vi havde dem i weekenden, på omkring 2-4 grader og en smule blæst fra nordvest.
Mandag morgen og formiddag risiko for is- og rimglatte veje, se mere her https://t.co/KqFcFnvikr
— DMI (@dmidk) December 2, 2019
Ifølge DMI vil vi i aften og nat først få tørt og klart vejr, hvorefter skyer vil trække ind fra vest med risiko for en smule regn hist og her.