TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
11. nov 2019, kl. 13:59
- Mere end 30 dage gammel

Forening forstår hærværk rettet mod jøder

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil ikke påtage sig ansvaret for weekendens hærværk målrettet jøder, men tager samtidig ikke afstand fra flere af aktionerne.

Gravsten på den jødiske gravplads i Randers er i weekenden blevet overhældt med grøn maling.
Gravsten på den jødiske gravplads i Randers er i weekenden blevet overhældt med grøn maling.
Der er ikke kun hældt maling ud over gravstenene - enkelte af dem er også væltet.
Der er ikke kun hældt maling ud over gravstenene - enkelte af dem er også væltet.
En familie i Silkeborg fik i weekenden klistret en gul Davidsstjerne på deres postkasse.
En familie i Silkeborg fik i weekenden klistret en gul Davidsstjerne på deres postkasse. Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Journalist

I weekenden fandt flere tilfælde af groft hærværk målrettet jøder og udført mod jødiske symboler og religiøse genstande sted. Nu bakker Den Nordiske Modstandsbevægelse op om flere af aktionerne.

Hærværket fandt sted på 81-årsdagen for Krystalnatten, hvor jøder blev overfaldet og dræbt af nazister i Tyskland.

I Randers blev 84 gravsten på en jødisk gravplads overmalet eller væltet, og i Silkeborg fik en familie sat et klistermærke på deres postkasse, som forestiller en gul, jødisk stjerne.

fakkel fakler fakkeloptog ild lys

Læs også

Naboer tager afstand til jødestjerne på postkasse med fakkeltog

Flere politikere, foreninger og privatpersoner har efterfølgende taget skarpt afstand til hadforbrydelserne, men nu bakkes flere af dem op af Den Nordiske Modstandsbevægelse også kaldet Nordfront.

- Vi synes, det er positivt, at folk omsider er begyndt at vågne op til en erkendelse af, at magtjøder og jødisk infiltration i samfundet er yderst skadelig og uønsket, og vi har forståelse for, at personer skaber opmærksomhed omkring dette fremmede, undergravende element i samfundet ved at gennemføre eksempelvis en klistermærkeaktion på årsdagen for Krystalnatten, skriver såkaldt redechef i foreningen Jacob Vullum Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: 84 gravsten på gravpladsen i Randers er blevet overmalet og enkelte er også væltet.

Tager ikke ansvaret

Han vil dog ikke på vegne af Den Nordiske Modstandsbevægelse tage ansvaret for aktionerne.

- Fra organisationens side har der ikke været givet ordre om iværksættelse af disse aktioner. Om enkeltpersoner, om de måtte være en del af Den Nordiske Modstandsbevægelse, sympatisører eller helt udenforstående, har benyttet dagene omkring årsdagen for Krystalnatten til at aktionere mod jøder og jødisk magt, ved vi ikke, lyder det fra Nordfront.

Vi har fået enkelte henvendelser, og de vidneudsagn arbejder vi med. Men de er ikke konkrete. Ingen har set noget på gerningsstedet.
Michael Kjeldgaard, Østjyllands Politi

Ud over de østjyske tilfælde af hærværk, der også indbefatter grøn maling mod en bygning i Randers med en Davidsstjerne på facaden, et klistermærke med en gul jødestjerne på en bil ved en privat villa i Højbjerg og på en dør i Viby, har andre byer også oplevet aktioner målrettet jøder.

Især en af disse styrker mistanken mod Den Nordiske Modstandsbevægelse, for et af foreningens egne klistermærker var påført nær en malet Davidsstjerne på en mur i Brøndby på den københavnske vestegn.

Mette frederiksen jødisk gravplads

Læs også

Statsministeren fordømmer hærværk på jødisk gravplads

- Med hensyn til vores propaganda kan det være svært at sige, om dette er opsat af organisationens medlemmer eller støtter, da enhver, som henvender sig, kan købe propaganda til eget brug, lyder svaret fra Jacob Vullum Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Dansk-Israelsk Forening efter hærværk: - Det kommer ikke som en overraskelse. Videoen er fra søndag den 10. november.

Arbejder med flere motiver

De mange tilfælde af hærværk og hadforbrydelser mod jøder på årsdagen for Krystalnatten over hele landet indgår i en bred efterforskning, oplyser Østjyllands Politi.

- Vi kigger rimelig bredt og har allerede taget en del efterforskningsskridt. Vi har flere spor at gå efter og arbejder med flere motiver, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard TV2 ØSTJYLLAND.

- Det er klart, at vi samarbejder med de øvrige politikredse, fordi episoderne i København, Silkeborg og andre steder i landet har flere fælles træk. Ligesom vi også kigger på tidligere, lignende sager, fortsætter han.

Weekendens angreb på en jødisk gravplads i Randers er både et angreb på danske jøder og alle vi andre.
Mette Frederiksen (S), statsminister

Med sidstnævnte menes blandt andet hærværk mod en 'regnbuebænk' i Aarhus og opsætning af en 'voldtægtsdukke' i Randers.

Under hærværket mod bænken blev anvendt en grøn maling, der er meget lig den, som blev brugt mod de jødiske gravsten i weekenden. Noget, politiet bekræfter, er en del af efterforskningen.

untitled_collage_5.jpg

Læs også

Familie fandt jødestjerne på deres postkasse: - Det rammer rigtig hårdt netop i dag

- Vi ønsker dog ikke at indsnævre efterforskningen for meget på et så tidligt tidspunkt, og vi har ingen konkrete mistænkte. Vi har fået enkelte henvendelser, og de vidneudsagn arbejder vi med. Men de er ikke konkrete. Ingen har set noget på gerningsstedet, siger Michael Kjeldgaard.

Han understreger, at politiet meget gerne modtager henvendelser fra personer, der måtte vide noget, da politiet mangler spor. Det kan enten være henvendelser om de konkrete hændelser eller generel viden om, hvem gerningsmændene er.

Jødestjernen

Jødestjernen var en gul davidsstjerne lavet af stof, som nazisterne tvang jøderne til at bære synligt, så de kunne identificeres som jøder.

 

Fra 23. november 1939 skulle alle jøder over tolv år i det tyskbesatte Polen bære et armbind med den blå davidsstjerne på.

 

Den gule "jødestjerne" blev indført i Tyskland i 1941.

Fordømmes af statsministeren

De mange hadforbrydelser mod jøder i weekenden har afstedkommet fordømmelser fra især det politiske Danmark. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt sig om hærværket mod de 84 gravsten på den jødiske del af Østre Kirkegård i Randers.

jødisk gravplads

Læs også

Politikere rystet over hærværk på jødisk gravplads

- Vi må fordømme det, og myndighederne må gøre, hvad de kan for at opklare de her forbrydelser, skriver statsministeren på Facebook.

Hun skriver blandt andet også, at antisemitisme og racisme ikke har nogen plads i samfundet.

- Og weekendens angreb på en jødisk gravplads i Randers er både et angreb på danske jøder og alle vi andre, skriver Mette Frederiksen.

___

Redaktionel note:

Kort tid efter, at vi publicerede artiklen med et skriftligt svar fra Jacob Vullum Andersen fra Nordfront, har TV2 ØSTJYLLAND været i telefonisk kontakt med ham og forsøgt at få ham til at svare på, hvorfor han kalder jøder for 'magtjøder'. Hvad bygger han det på, når han siger, at jøder infiltrerer samfundet? Hvorfor bakker Nordfront kriminelle handlinger op? 

Vi vurderede, at et udsagn fra Nordfront var væsentligt, da malingen på gravstenene i Randers tilsyneladende er identisk med den maling der tidligere på året blev anvendt til at overmale den såkaldte mangfoldighedsbænk opstillet af Aarhus kommune ved Ceres Park. De to, der har fået en bøde for hærværk i den forbindelse, er begge tilknyttet Nordfront. Ydermere var der Nordfront-klistermærker opsat flere af de steder, hvor der også var påklistret Davidsstjerner. Vi synes, det er relevant at konfrontere Nordfront med, at deres organisation kan forbindes med de nye episoder.

Når det er sagt, er det en klar fejl, at vi ikke i artiklen gør opmærksom på, at de kritiske spørgsmål er blevet stillet i et efterfølgende telefoninterview. Vi giver ikke normalt kilder udtalelsesret uden kritiske modspørgsmål. Derfor burde vi tydeligt have gjort rede for, at vi efter at have modtaget det skriftlige svar fra Jacob Vullum Andersen havde en telefonisk samtale, hvor vi udfordrede hans synspunkter. Og vi burde have beskrevet hvilke spørgsmål der var blevet stillet og gjort rede for, hvad der blev svaret.

På TV2 ØSTJYLLAND er der som udgangspunkt ikke nogen, der ikke kan komme til orde, så længe de holder sig inden for lovens rammer. Vi ser en opgave i at beskrive virkeligheden, som den ser ud, og synes ikke, der er noget formål i at fortie, at ekstreme holdninger findes. Men de ekstreme holdninger skal selvfølgelig mødes med kritiske modspørgsmål, og det har vi ikke fået beskrevet tydeligt nok i denne sag.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • Delicious Pan Masala

    Solgt over hele landet: Stof i krydderiblanding er kræftfremkaldende

    Fre 15:54
  • image0000011

    Måtte ringe efter hjælp: Pludselig stank der af terpentin på badeværelset

  • 384570292_3564808857134025_7456791450160674041_n

    Bent er forarget: Nogen har stjålet hans reklametrailer nærmest for øjnene af personalet

  • Cykeloptog2 Still

    Så du lysparaden? 400 cyklister overtog trafikken i midtbyen

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Som wellness for sindet: Mikkel clearer sine tanker i det kolde vand

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • Oddset lotto lottokupon spil kupon kuponer Danske Spil

    Væddemål i butikker kræver spilkort fra i dag

  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

  • Benny Emil

    Da Kim Larsen døde, blev Benny Emil ked af det: Nu deler han sine følelser med alle

  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

  • knivstikkeri Sønderskovvej

    46-årig mand anholdt efter knivstik

  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

  • jes søgaard

    Professor: Regionen bliver snydt for milliardbeløb hvert år

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet