Aarhus Universitet regnede forkert, men landbruget skal stadig leve op til krav

Landbruget skal stadig udlede mindre kvælstof, og det ændrer en fejlberegning ikke på, siger miljøminister.

Landmændene blev pålagt at så ekstra mange efterafgrøder, for at de kunne suge ekstra meget kvælstof op af jorden. Nu viser det sig at mængden af kvælstof er beregnet forkert.

Der bliver ikke lempet på kravene til landbruget, selv om der har været fejl i beregninger af erhvervets udledning af kvælstof.

Det siger miljøminister Lea Wermelin (S).

- Vi kan selvfølgelig ikke aflyse hverken efterafgrøder eller andre krav, når vi kan se, at uanset fejlen er vi stadig langtfra målet om et renere vandmiljø.

- Derfor står kravene i forhold til 2020 også ved magt, siger hun.

Miljøminister Lea Wermelin (S) fastholder, at landmændene fortsat skal leve op til kravene om udledning af kvælstof. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Aarhus Universitet har lavet fejlberegningen, der har tillagt landbruget en højere udledning af kvælstof på papiret, end erhvervet reelt har udledt.

Der blev ikke udledt 58.000 ton i 2018, men 55.000 ton, viser de korrigerede tal fra universitetet.

Læs også Universitet erkender fejl: Udledning af kvælstof mindre end antaget

Landmænd i klemme

Det var talgrundlaget fra Aarhus Universitet, der i slutningen af 2019 fik politikerne til at kræve flere efterafgrøder på landmændenes marker.

- Vi er lige blevet pålagt at udlægge 200.000 hektar ekstra til efterafgrøder, fordi kvælstofudledningen ikke faldt nok.

- Uden den regnefejl havde de slet ikke haft nogen undskyldning for deres krav, siger direktør Hans Aarestrup fra organisationen Bæredygtigt Landbrug til Jyllands-Posten.

Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer, kræver en kompensation for regnefejlen.

- Man bør se på, om ikke man kan give rabat på kravene til de landmænd, der kommer i klemme og ikke kan overholde reglerne, siger han til Ritzau.

Aarhus Universitet har lavet en regnefejl, for hvor meget kvælstof der er blevet ledt ud i jord og vand i Danmark.  Foto: Axel Schütt/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Genberegnet fremadrettet

Miljøministeren deler landmændenes frustrationer.

- Men vi er stadig langtfra målet, og det ændrer fejlen ikke på, siger hun.

Aarhus Universitet vil nu rette fejlen, der går helt tilbage til 1990.

Læs også Aarhus Universitet regner forkert igen: Fejl går 30 år tilbage

- I forhold til kommende vandplaner kan jeg love landbruget, at tallene bliver genberegnet.

- Så når vi skal træffe nye beslutninger, er vi sikre på, at vi står på et solidt fagligt grundlag, siger Lea Wermelin.

Efterafgrøder er for eksempel vårbyg eller vinterrug, som man sår i efteråret, hvor det kan suge ekstra kvælstof ud af jorden.

Men landbruget har klaget over, at indgrebet i slutningen af 2019 gør det både dyrere og vanskeligere for landmændene at styre markplanlægningen.