Myte aflivet: Børn er ikke kræsne - forældre gør dem det

Ifølge ny rapport mener børn i mindre grad end deres forældre, at de er kræsne. Det kan være farligt for folkesundheden, fordi det tager madmodet fra dem.

Kun 25 procent af danske børn mener selv, at de er kræsne. Det viser ny rapport. Foto: Arla.

- Du er også så kræsen, skat.

Sådan lyder det åbenbart alt for ofte henover spisebordene, når børnene ikke vil spise deres broccoli, asparges eller spinat.

Læs også Tidligere ansatte på bosted står frem: Trusler og stikkerkultur på jobbet

Pålægschokolademadder, pizzaer og spaghetti med kødsovs går som regel rent hjem hos ungerne, men det kan ofte være en helt anden udfordring, når danske forældre forsøger at give gode og sunde madvaner videre til deres børn.

Nu peger ny rapport på, at roden til problemet ikke ligger hos børnene, men snarere hos forældrene selv.

Læs også Udsigt til mere regn: Endnu et boligområde frygtes oversvømmet

Forældre skaber og fastholder kræsenhed hos børn

Arla Fonden har i en ny undersøgelse spurgt 1.000 børn og unge ind til deres tanker, følelser og erfaringer med mad.

Børn er ikke kræsne. Det gør børnene mindre madmodige at blive kaldt kræsne, fordi de får at vide, at 'du er jo også kræsen, du kan ikke lide broccoli' eller hvad det nu kunne være. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke stempler børnene.

Sanne Vinther, direktør, Arla Fonden

Resultaterne af undersøgelsen er blandt andet, at kun hvert fjerde barn selv mener, at de er kræsne, mens mere end halvdelen oplever at blive kaldt kræsne. 

Læs også Se billederne: Årets første stork er landet i Østjylland

Og det er ifølge direktør i Arla Fonden, Sanne Vinther, rigtig uheldigt.

- Børn er ikke kræsne. Når de bliver kaldt kræsne, så kan de godt komme til at opføre sig som om de var kræsne. Det gør børnene mindre madmodige, fordi de får at vide, at 'du er jo også kræsen, du kan ikke lide broccoli' eller hvad det nu kunne være. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke stempler børnene, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Hospital oplever ekstrem travlhed efter første virus-smittet dansker

Skal give børn mod på mad

Hun vil gerne slå et slag for, at vi dropper ordet 'kræsen', og giver børnene mod på mad og madlavning.

- Børn der ikke er madmodige - som ikke kommer med i køkkenet og ikke har grundlæggende køkkenkompetencer - de bliver heller ikke til madmodige voksne. Og så er der ingen tvivl om, at det vil få alvorlige konsekvenser for folkesundheden, siger hun.

Læs også Webdok: Sliksælgerens søn smider sukkeret

Professor i sundhedspædagogik ved Danmarks institut for Pædagogik på Aarhus Universitet, Karen Wistoft, mener ikke nødvendigvis, at man kan sige, at børnene tager de dårlige madvaner med sig i voksenlivet.

Hun genkender dog i den grad problematikken fra sit eget arbejde.

- Jeg har interviewet masser af børn, der oplever at blive kaldt kræsne. Og det påvirker dem negativt. De beskriver det at være kræsen som tungt, og de bliver faktisk kede af det. Når de så har den betegnelse siddende på sig, så bliver deres opførsel og smagsoplevelser derefter, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Uhyggeligt tricktyveri: Taget på sengen af 'DONG-medarbejder'

Giv barnet køkkenet

Faktisk burde det ikke være så svært at give børnene et større madmod og involvere dem mere i madlavningen. Undersøgelsen viser nemlig også, at mere end 80 procent af børnene godt kan lide at lave mad, og at to ud af tre af dem gerne vil lave mere mad.

- Vi har et super positivt udgangspunkt for at få børnene mere med i køkkenet, hvor de kan blive dygtigere, og få nogle madkompetencer og mod på mere varieret mad, som de kan tage med sig som voksne, siger Sanne Vinther.

Karen Wistoft påpeger, at smagsoplevelsen hos barnet afhænger af omgivelserne, maden indtages i, og de forventninger de selv har til smagen, men også af de forventninger forældrene har til, hvordan barnet tager imod maden.

Hvis barnet oplever, at det er deres mad og deres eksperiment, som i kraft af serveringen er gået i opfyldelse, så vil de også tage ejerskab over maden, og med det følger der en stolthed og en lyst til at smage på det. Når først de har haft den succesoplevelse, så vil de også søge den i andre sammenhænge.

Karen Wistoft, professor i sundhedspædagogik ved Danmarks institut for Pædagogik, Aarhus Universitet

Og hvis de forventninger er negative, så bliver barnets oplevelse derefter.

- Jeg har set masser af eksempler på, at børn på madlejre har en helt anden og meget mere positiv madoplevelse, selv når de spiser noget mad, som de ikke ville bryde sig om derhjemme, siger hun.

Hun tror, at hvis børnene i højere grad får lov at eksperimentere i køkkenet på egen hånd, så vil forældrene kunne se positive forandringer.

Taktile vanskeligheder

Spiseproblemer kan også skyldes taktile vanskeligheder. Børn, som har vanskeligheder på det taktile område, kan have udfordringer med tøj, der strammer eller tøj af bestemt materiale, at blive vasket, badet, rede hår og klippe negle, ligesom det kan være udfordrende at lege med sand og mad med fingrene. 

 

Kilde: Region Hovedstaden

- Hvis barnet oplever, at det er deres mad og deres eksperiment, som i kraft af serveringen er gået i opfyldelse, så vil de også tage ejerskab over maden, og med det følger der en stolthed og en lyst til at smage på det. Når først de har haft den succesoplevelse, så vil de også søge den i andre sammenhænge, siger Karen Wistoft.

Læs også Tidligere ansatte på bosted står frem: Trusler og stikkerkultur på jobbet

Ifølge Sanne Vinther handler det om, at forældrene skal være mere åbne og bedre til at sætte deres børn fri.

- Børnene kan jo godt lave mad. Sæt dem fri. Giv dem køkkenet og accepter det ekstra rod og opvask det kunne medføre. Det kunne jo tænkes, at forældrene ville opleve, at det faktisk var en kæmpe hjælp også, siger hun.

Det er ifølge Arla selv første gang nogensinde, at så mange børn og unge svarer på spørgsmål om mad og madvaner.