Nu kan du købe Hollywood-stjernes villa for under en halv million
Nu kan du købe Hollywood-stjernen Connie Nielsens villa i Ørsted for under en halv million kroner.
Kunne du tænke dig at bo i et hus ejet af en vaskeægte Hollywood-filmstjerne?
Så har du nu chancen. Og det vil faktisk ikke koste dig mere end knap en halv millions penge.
Den danske skuespiller Connie Nielsen har nemlig sat sin villa til salg i landsbyen Ørsted på Djursland.
Stjernens villa er sat til salg for 495.000 kroner. Og udover stjernestøv, så får man en 145 kvadratmeters stor og rummelig ejendom i gåafstand fra både indkøbsmuligheder, skole og sportsfaciliteter centralt i den lille landsby.
Connie Nielsen købte oprindeligt ejendommen for hele 725.000 kroner hvilket er noget mere end hvad den nu er sat til salg for.
Det kan dog forklares ved, at villaen hidtil har været udlejet, og de mange udlejninger har efterhånden slidt godt på ejendommen, som godt kunne brug lidt vedligeholdelse og en reparation hist og her.
Til gengæld får man en stor ejendom med dertilhørende have, flere gode værelser og plads til en hel familie.
Hvis du er interesseret, så kan du se salgsopslaget på EDC's hjemmeside via dette link.