Stoffer i tatoveringsblæk bliver snart forbudt – og hvad gør tatovørerne så?

En overlæge kritiserer de nye regler i skarpe vendinger. De er ikke baseret på faglighed, mener han.

Hvis man går rundt og har en halvfærdig drage på ryggen, skal man måske tænke over at bestille tid hos en tatovør.

Fordi snart kan det være slut med ’MOR’ på overarmen – i hvert fald hvis det skal laves med lovligt blæk.

4. januar træder EU's nye kemikalielovgivning nemlig i kraft. Med den nye lov, der hedder REACH, bliver mere end 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup nemlig forbudt og reguleret. Man mistænker nemlig, at de kan være allergi- og kræftfremkaldende. Samtidig skal blækket også mærkes efter nye regler.

For tatovører og tatoveringsindehavere betyder det, at mange af de farver, man har brugt i årevis, kan blive gjort ulovlige, fordi de kan indeholde et eller flere af de snart forbudte stoffer.

Tatovørerne selv siger, at de ikke længere kan tatovere, fordi alle deres farver forbydes.

- 4. januar må jeg smide mit farvelager ud. Og jeg har ikke de nye farver, som er godkendte, 4. januar, siger Frank Rosenkilde, der er formand for Dansk Tatovør Laug.

Overlæge: Ufagligt grundlag

Jørgen Serup er overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, hvor man har en klinik, der tager sig særligt af komplikationer med tatoveringer.

Ifølge ham er det uden fagligt fundament, at EU har indført den nye lov.

- Der er faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet cancer i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup.

Han siger, at de omtalte stoffer kan give cancer, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet fordi det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.

I forhold til at udvikle kræft er der altså ikke noget ved de pigmenter, som tatovører bruger nu, der gør, man skal frygte at få kræft.

- De har andre risici som for eksempel allergier, men de er ikke omfattet af de nye regler. Så de problemer, vi ser nu, ser vi også efter 4. januar, siger Jørgen Serup.

Kritik af Miljøstyrelsen

En del af problemet for danske tatovører er, at de nye farver, der ikke skulle indeholde de snart forbudte stoffer, ikke er at finde på den officielle liste over tilladte farver. Den kaldes CTL-listen, fortæller Frank Rosenkilde.

- De nye regler har været længe undervejs, og vi har været klar over, at de var komme. Men ikke, at de ville være så grelle, siger han.

Miljøstyrelsen bakker op om EU-direktivet, men kan lørdag ikke stille op til interview. Styrelsen siger dog, at man vil indkalde tatovørerne til møde om, hvordan erhvervet skal drives fremover.

Overlægen retter kritik mod styrelsen og slår ned på, at Miljøstyrelsen siger, at der findes alternative former for blæk derude.

- Hvis du spørger dem om en liste over pigmenter, som tatovørerne kan bruge i sit sortiment og er tilstrækkeligt farvekraftige, får du ikke noget svar. Miljøstyrelsen svarer i overskrifter, men der er ikke noget substans, lyder det fra Jørgen Serup.

Hvordan kan det være kommet så vidt, at man laver et EU-direktiv, der ikke står på en faglig platform?

- Det er ren og skær naivitet og populisme. Man kan altid jagte cancer i alle mulige sammenhænge. Det myldrer frem med cancerpåstande. Der er ingen faglighed forbundet med det her.