Børnetallet stiger: Særligt én skole er under pres

Engdalskolen i Brabrand er allerede i underskud af klasselokaler, og prognoser peger på, at de kommer til at mangle endnu flere. Derfor vil de gerne have bygget nye, men politikerne har i stedet sat gang i en analyse af området.

Selvom temperaturen blot ligger omkring de fem grader, bliver Ninna Larsen nødt til at åbne vinduet ind til sin 0. klasse på Engdalskolen, da de 27 elever sidder og arbejder med kastanjer.

Luften i det lille lokale bliver hurtigt tung, når alle elever er i klassen.

- Det kan være svært at komme rundt herinde med de mange børn, og det bliver meget varmt, siger Ninna Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Klassen er det tydelige bevis på, at Engdalskolen har vokseværk, og at de har svært ved at følge med. Alle lokaler bliver brugt til undervisning, og gruppearbejde foregår på gangene.

- Det gør jo, at der er mere uro i klassen. Eleverne sidder tæt, og de forstyrrer hinanden, og mange gange har de jo brug for at fordybe sig, siger Tina Elmbæk, der er lærer på skolen.

Tina Elmbæk mener, at de dårlige lokalforhold i sidste ende går udover undervisningen.
Tina Elmbæk mener, at de dårlige lokalforhold i sidste ende går udover undervisningen.

Skolen, der engang hed Brabrand Kommuneskole, har fået 214 ekstra elever siden 2011, og den er nu syv elever fra at nå 1.000 elever i alt. Udviklingen har været konstant, siden Tina Elmbæk begyndte som lærer på skolen for 23 år siden – dengang var der i omegnen af 500 elever.

Ifølge prognoserne vil udviklingen fortsætte, da kommunen har planer om, at endnu flere familier skal bo i området.

- Det er knopskud på knopskud, og man føler ikke, at der er en langsigtet plan. Det er lidt tilfældigt, siger Tina Elmbæk om den måde, man indtil videre har løst udfordringen med de mange nye elever.

VIDEO: Vi har besøgt Engdalskolen for at få et indblik i, hvor slemt det egentlig står til med pladsproblemerne.

Voksende børnetal

To etagers pavillon

På den yderste del af skolens matrikel blev der til dette skoleår opsat en pavillon i to etager, som nu huser to af skolens fjerdeklasser. Det er den seneste løsning på problemet, men skolen er ved at løbe tør for plads til at placere nye elever.

- Vi kan tage en enkelt klasse mere næste år, hvis det ender sådan, men så er det slut, siger Anders Munthe, der er skoleleder på Engdalskolen.

Allerhelst så skolelederen, at der stod 5-8 nye klasselokaler klar indenfor en times tid.

Har I elever til det, når der jo ikke er de maksimale 28 elever i hver klasse?

- Ja, det vil jeg mene, vi har. Vi har nogle klasselokaler, der er så små, at det ville være fint at lave dem om til fleksible lokaler eller grupperum, siger han.

Kommunens forvaltning har flere gange gjort politikerne opmærksom på skolens kapacitetsproblemer. Et af de store problemer er dog, at skolen ikke har flere udearealer at bygge på, hvis eleverne også skal have steder at lege og spille bold.

Så medmindre kommunen køber en af nabogrundene, er man tvunget til at bygge opad i flere etager.

Anders Munthe har været skoleleder på skolen i små seks år.
Anders Munthe har været skoleleder på skolen i små seks år.

Ny analyse på vej

I forbindelse med budgetforliget, som politikerne landede i slutningen af september, var der igen lagt op til at finde en løsning på udfordringerne. Som det fremgår i budgettet, forventes det, at skolen i 2029/30 har et lokaleunderskud på seks lokaler, mod de nuværende to lokaler.

Der er dog ingen ekstra lokaler på vej lige med det første. Partierne er blevet enige om, at Børn og Unge og Borgmesterens Afdeling inden næste års forhandlinger skal analysere ”skolekapaciteten i det vestlige Aarhus med henblik på, at der udvikles en visionær helhedsorienteret løsning med inddragelse af relevante aktører i lokalområdet.”

For at bruge mindre tid i klasselokalerne, benytter lærerne sig ofte af at tage eleverne med væk fra skolen.

En analyse, skolebestyrelsesformanden dog ikke giver meget for.

- Den har vi allerede fået foretaget flere gange. Vi har skoleprognoser, der fortæller om udviklingen i området, og vi har gang på gang overhalet dem indenom. Vi ville hellere have haft penge til nye lokaler, siger Frank Juul Agerholm.

Er det ikke en meget god idé at undersøge, hvordan det står til, inden man bruger en masse penge?

- Jo, det er det. Og det har vi sagt i årevis, men nu laver man så en analyse igen, og den kommer jo til at vise det samme, som den de lavede i foråret. Vi vil gerne ind i en dialog om de langsigtede planer, men det løser ikke udfordringerne lige nu.

Rådmand erkender medansvar

Rådmand for Børn & Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) har selv besøgt Engdalskolen og erkender, at de har behov for mere plads. 

I har kendt til de her problemer længe. Hvorfor har I ikke gjort noget ved det endnu? 

- Jeg har som rådmand af to omgange sendt forslag til byrådet om at afsætte flere penge til byrådet. Det er jeg ikke lykkedes med at samle flertal for, og det har jeg et medansvar for sammen med hele byrådet, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND.

Den nye analyse, som skal ligge klar i løbet af 2022, skal blandt andet afdække, hvilken konsekvens byudviklingen i Årslev får for Engdalskolen.

- Vi har bygget nye pavilloner derude, og så har vi sat et arbejde i gang med en mere samlet løsning, der også tager fat på den langsigtede problemstilling med flere familier i Årslev.

Thomas Medom (SF) er rådmand for Børn & Unge i Aarhus Kommune.
Thomas Medom (SF) er rådmand for Børn & Unge i Aarhus Kommune.

Der ligger allerede en analyse i forhold til Engdalskolen. Hvorfor er det nødvendigt med en analyse mere? 

- Det, vi skal se på, er, hvordan vi håndterer, hvis der kommer helt op mod 400 ekstra børn i Årslev. Dem kan vi ikke bare proppe ind på Engdalskolen lige meget, hvor mange penge vi havde. Der er brug for at kigge på hvilken model, der er den klogeste.

Hvorfor lavede man ikke den analyse, da man i forvejen var ved at undersøge udfordringerne med Engdalskolen? 

- Jeg havde et forslag om, at man kunne bygge i nærområdet, men det var der ikke opbakning til i byrådet. Det næstbedste, jeg kunne få hjem, var at lave en mere samlet plan.