Aarhus Havn skal være helt grøn: Ren strøm til Molslinjen
Aarhus Havn og Molslinjen anlægger nu et landstrømsanlæg til de mange færger, der hvert år anløber havnen.
Når Molslinjen hver aften lægger til kaj på Aarhus Havn efter endt arbejdsdag, så holder de motorerne kørende hele natten, inden de igen sejler ud.
Det forurener ret betydeligt, men nu er det snart fortid.
Molslinjen og Aarhus Havn har nemlig i fællesskab investeret en del millioner i et anlæg til landstrøm til hurtigfærgerne som en del af den nye færgehavn, der er ved at blive etableret.
Det oplyser Molslinjen til TV2 ØSTJYLLAND.
- Havnen i Aarhus har alle de fordele, den har, så når man begynder forfra med at bygge et nyt sted op, så giver det mening at tage de klimagevinster, der kan være, siger Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Det betyder, at når Molslinjens hurtigfærger på Kattegat flytter hele sin operation til den nye færgeterminal, vil færgerne kunne tanke strøm fra et helt nyt landstrømsanlæg på havnekajen. Forventeligt til oktober.
- Man kan jo ikke gøre noget for klimaet, når man ligger til og fra – men når først færgen er i drift, så er det ikke meget energi, der bliver brugt til at producere selve strømmen. Landstrøm betyder, at når færgen ligger til kaj, så kan man slutte den dertil, siger Jesper Maack.
Landstrømsanlægget bliver kun koblet til færgerne om natten, mens det fortsat er dieselmotorerne, der skal sørge for at holde dem i gang, mens færgerne er i drift i dagtimerne.
- Der er nogle sikkerhedsprocedurer for, hvor hurtigt ting kan gøres, så det duer ikke at koble landstrøm i løbet af dagen. Så når færgen har afsluttet sin sidste tur om aftenen, kobler vi landstrømmen til, siger Jesper Maack.
Han ser landstrømsanlægget som en lille landvinding til gavn for miljøet og mener, at det vil kunne spare op mod 1400 ton CO2 årligt. En start på havnens store planer om at være helt grøn inden år 2030.
- Det er jo ikke det, der redder universet, men det er – som man kan se i hele Danmark og verden - så er der jo mange, der tager mange små skridt, og hvis man lægger dem sammen, bliver det store skridt, siger Jesper Maack.
Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad selve landstrømsanlægget kommer til at koste.
Også Aarhus Havn ser frem til et mere miljørigtigt samarbejde med Molslinjen.
- Det er jo en del af vores strategi, at vi vil bæredygtighed, og det her er en oplagt mulighed til at bruge den eksisterende infrastruktur og til at tage den markante andel af anløb, vi har, til at de kan slukke for motorerne, siger Aarhus Havns kundechef Nicolai Krøyer til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også:
Han fortæller, at etableringen af et landstrømsanlæg kan foregå forholdsvist smertefrit:
- Vi kan anvende den eksisterende infrastruktur på havnen til at koble op på, fordi behovet for strøm er på et niveau, som gør, at vi kan koble op på den forbindelse, der allerede ligger til havnen, siger han.
Landstrømsanlægget skal først og fremmest bruges til de færger, som ligger stille og har behov for strøm til vedligehold, rengøring, computere og øvrig teknik. Med andre ord kan de færger, som ankommer til Aarhus, bliver tømt for biler, får nye ombord, manøvrerer rundt og afgår igen, ikke bruge landstrømsanlægget, og det er netop her, at der bruges meget diesel, og udledningen dermed er størst.
Langvarigt pres for landstrømsanlæg
Der har længe været pres på Aarhus Havn for at få etableret et landstrømsanlæg. Allerede tilbage i august sidste år besluttede et flertal i Aarhus byråd at lægge yderligere pres på havnen.
- Vi har nu som byråd sendt et klart signal om, at vi ønsker et landstrømsanlæg, sagde Gert Bjerregaard (V), der er byrådsmedlem i Aarhus Kommune og bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn, til TV2 ØSTJYLLAND i august.
Og det er netop det pres, Aarhus Havn og Molslinjen nu efterkommer ved at etablere et landstrømsanlæg. Normalt bruger færgerne brændstofdrevne generatorer til at holde systemer kørende, når færgerne ligger stille – men fra efteråret gøres det altså helt stille og uden emissioner.
Bæredygtig allerede fra 2024
Tilbage i juni lancerede Aarhus Havn en ambitiøs målsætning for, at de til 2030 vil være CO2-neutral. Og Allerede fra 2024 er håbet at være den mest bæredygtige havn i Østersø-regionen.
For at nå det første mål er der afsat 2,5 millioner i budgettet hvert år frem mod 2024 i stedet for at bruge 42 millioner på kort tid. Alle pengene skal bruges til at målrette arbejdet mod en miljøvenlig havn.
