En grønnere havn lader vente på sig: Forurener som tusindvis af biler
Aarhus Havn har en ambition om at etablere et landstrømsanlæg, så især krydstogtskibene forurener mindre. Men etableringen af det har lange udsigter.
Der er efterhånden bred enighed om, at de store krydstogtskibe på havnen i Aarhus forurener for meget. Løsningen er efter alt at dømme et landstrømsanlæg, men sådan et kan politikere, borgere i området og andre kigge langt efter.
Pengene til det er nemlig ikke fundet, og mange er utålmodige.
Det er helt vildt, at når man går uden for døren, kan man lugte om færgen har lagt til, hvis der er østenvind.
- Det er ærgerligt og irriterende, at det lader vente på sig, når vi allerede sidste år har fået at vide, at nu ville der ske noget i sagen, siger en af naboerne til havnen, Thomas Kjelds, til TV2 ØSTJYLLAND.
Eva Borchorst Mejnertz (RV) og Gert Bjerregaard (V) er blandt de politikere, som er lige så frustrerede som Thomas Kjelds.
Motorerne holder tændt
De har længe været bekymrede for, at sagen ville trække ud.
- Jeg håber virkelig på, at der sker noget i løbet af det næste års tid, siger Eva Borchorst Mejnertz nu.
Det helt store problem på Aarhus Havn i forhold til miljøet er, når de største skibe ligger til kaj.
Her forbliver deres motorer tændt, så skibet fortsat kan generere strøm til alt, hvad der måtte være af lys, køleskabe og airconditioning, som ikke bliver slukket, når krydstogtgæsterne går i land.
En rapport konkluderede sidste år, at når det sker, forurener skibene lige så meget som fra udstødningen af tusindvis af biler.
Forsøger at skaffe midler
Havnen er bevidst om problemerne, men mangler midlerne til at etablere landstrømsanlægget.
Vi har beregnet, at det vil koste os 10 mio. kr. om året. Vi vil gerne være bæredygtige, men i sagens natur er vi nødt til at have et øje på økonomien i sådan en investering.
- Vi henholder os til den plan, vores bestyrelse har lagt om, at mulighederne for medfinansiering skal undersøges. Lige nu er vi i dialog om den klimafond, som Aarhus Kommune har etableret, og om vi kan få medfinansiering fra den, siger kundechef for Aarhus Havn, Nicolai Krøyer, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Vi kigger også på muligheden for nationale midler, og så er vi gået til EU sammen med København, Rostock og Helsinki, fortsætter han.
Landstrømsanlægget vurderes til at koste 42 mio. kr., men ifølge kundechefen er det ikke kun etableringen, der skal findes penge til.
Kan lugte om færgen er der
- Vi har beregnet, at det vil koste os 10 mio. kr. om året. Vi vil gerne være bæredygtige, men i sagens natur er vi nødt til at have et øje på økonomien i sådan en investering, siger Nicolai Krøyer.
Under alle omstændigheder er flere altså ved at være utålmodige.
Naboen til havnen, Thomas Kjelds, mærker forureningen tydeligt i hverdagen.
- Det er helt vildt, at når man går uden for døren, kan man lugte om færgen har lagt til, hvis der er østenvind. Jeg tænker også på, at det ligger to skoler og en børnehave tæt på, som løber rundt i høj forurening, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Ingen vil sætte tidspunkt på
I takt med at flere lokalpolitikere også er utålmodige, er Aarhus Kommune gået i gang med at undersøge det juridiske i at give midler til et landstrømsanlæg.
- Men jeg synes stadig, at det er rimeligt, at dem, der sviner, i det her tilfælde Aarhus Havn, også skal forpligte sig på at tage deres del af ansvaret, lyder det fra Venstres Gert Bjerregaard.
Det er rimeligt, at dem, der sviner, i det her tilfælde Aarhus Havn, også skal forpligte sig på at tage deres del af ansvaret.
Hos borgmesterens parti Socialdemokratiet er meldingen, at det er en længere proces, og der ikke kan sættes et tidspunkt på, hvornår der er et anlæg.
Finansieringen skal først på plads, inden der kan meldes mere ud, lyder det fra den politiske ordfører i partiet, Anders Winnerskjold.
