Har du set Julie? Har været væk i næsten en måned
Østjyllands Politi beder om hjælp til at finde 58-årige Julie Nathanielsen, der ikke er set siden den 8. januar 2020.
Østjyllands Politi beder fortsat om hjælp til at finde Julie Nathanielsen fra Aarhus.
Julie Nathanielsen blev senest set ved Frydenlundscenteret i Aarhus den 8. januar, hvor hun eftersigende virkede til at have det fint.
Hun har dog begyndende alkoholdemens, og derfor er hendes pårørende ikke sikker på, at hun kan tage ordentligt vare på sig selv.
Østjyllands Politi udsendte første gang en efterlysning den 27. januar, og siden da har politiet modtaget flere henvendelser fra borgere. Men ingen af henvendelserne har ført til noget eller givet anledning til yderligere efterforskning.
Julie Nathanielsen beskrives som:
- 58 år
- Ca. 160 cm høj
- Grønlænder
- Spinkel af bygning
- Har sort, halvlangt hår
- Senest set iført en sort jakke og sorte bukser
Kilde: Østjyllands Politi
Den efterlyste har tidligere været væk i perioder op til fem dage, men aldrig så længe, som der er gået nu. Hun har tidligere søgt mod Klostertorvet og området omkring Frydenlund, hvor hun bor.
Hvis man har oplysninger om, hvor Julie Nathanielsen befinder sig, eller ser man hende, så kontakt politiet på telefon 114.