Sådan kommer Danmark til at være forandret efter coronakrisen
Flere digitale møder, højere arbejdsløshed og dårligere økonomi. Det er nogle af konsekvenserne af coronakrisen.
- Vi kommer ikke til at vende tilbage til det Danmark, som det var før 6. marts.
Sådan har det flere gange lydt fra statsminister Mette Frederiksen (S) de seneste dage.
Læs også:
Hvad statsministeren helt præcist mener med den formulering, har hun ikke uddybet, men ifølge politisk kommentator Hans Engell skal man tage den bogstavelig.
- Mange kommer til at miste deres arbejde, lukke deres virksomheder, og det sætter spor i mange år, at vi ikke har de forbrugsmuligheder, som vi har haft. Vi kommer til at opleve et fattigere Danmark, siger han til TV 2.
Siden Danmark lukkede ned, har tusindvis af danskere allerede mistet deres job, og arbejdsløsheden er nu på niveau med tiden efter finanskrisen.
Dertil kommer, at Danmark, ifølge en prognose af Nationalbanken, vil opleve et fald på tre til ti procent af bruttonationalproduktet (BNP). Til sammenligning oplevede Danmark i forbindelse med finanskrisen et fald på omkring fem procent af BNP.
Mere hjemmearbejde
De danskere, der stadig har et arbejde på den anden side af coronakrisen, vil også komme til at mærke forandringer, lyder det fra adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet.
Han forventer, at Danmark kommer til at opleve et egentlig digitaliseringsboost, der fører til, at flere vil arbejde hjemmefra i løbet af ugen.
- Både arbejdsgivere og medarbejdere har fået øjnene op for, at det godt kan fungere. Samtidig har man i mange år holdt fast i rutiner i vores hverdag, som er blevet forældet. Her tænker jeg blandt andet på pendling, siger adfærdsforskeren.
Træls at vaske hænder
Men hvis man ser bort fra de arbejdsmæssige og økonomiske linjer, så bliver det småt, hvad danskerne tager med sig videre fra coronakrisen, vurderer Pelle Guldborg Hansen, der fremhæver håndvaskning som en af de ting, der ikke bliver ved med at være på samme niveau.
For når coronakrisen engang er overstået, vil langt de fleste af os falde tilbage i de gamle vaner og skrue ned for håndvaskningen, lyder det fra adfærdsforskeren.
- Det er grundlæggende træls at vaske hænder. Derfor begynder man at snyde med det igen på sigt, siger han til TV 2.
Adfærdsændringer bliver ikke nødvendigvis hængende
Pelle Guldborg Hansens konklusion bunder blandt andet i et studie, som han har været med til at lave, af folks vaner i forbindelse med at gå på trapper.
I det studie var målet at få folk til at gå på trapper i stedet for at tage rulletrapperne, og her fandt forskerne, at selvom folk kunne se fordelene ved at gå på trapper, faldt de tilbage i de gamle mønstre og begyndte på sigt at bruge rulletrappen igen.
Han mener, at det samme er gældende her.
- Det, at vi ændrer adfærd i et stykke tid, betyder ikke, at den bliver hængende, forklarer han.
Ifølge Pelle Guldborg Hansen vil man med tiden også få buffeten tilbage i kantinerne, og afstanden i køerne i supermarkedet vil blive mindre.
PERSPEKTIV: Lærte ikke af den spanske syge
At samfundet ikke nødvendigvis ændrer sig det store efter sygdomsudbrud, så man også under den spanske syge, der slog 20 til 40 millioner mennesker ihjel på verdensplan i perioden 1918-1919.
- Det er svært at finde konkrete eksempler på, hvad vi lærte af den spanske syge, siger læge og historiker Hans Trier til TV 2.
Sygdommen blev ifølge Hans Trier, der har skrevet en bog om den spanske syge, hurtig glemt og overskygget af andre store historiske begivenheder i perioden. Og mange af de tiltag, som man brugte til at inddæmme sygdommen dengang, var kendte metoder i forvejen.
Hans Trier mener, at det eneste, som det danske samfund umiddelbart tog med videre, var brugen af mundbind på epidemiafdelingerne i Danmark.
- Det var ret nyt. Tidligere havde mundbind primært været brugt i forbindelse med kirurgiske operationer, fortæller han. Det kan man også se på billeder fra den tid, fortæller han.
