Nu begynder sommerhalvåret

Det er det tidligste forårsjævndøgn i 124 år.

Så er det forår. Arkivfoto. Foto: Morten Stricker - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

De fleste har allerede mærket Solens magt, dagene er blevet længere og forårsblomsterne er ved at springe ud.

Forårstegnene er ved at vise sig nu, hvor vi torsdag den 20. marts har forårsjævndøgn.

Dermed begynder foråret astronomisk set, og samtidig er vi nu inde i sommerhalvåret.

Læs også Vejret kan blive altafgørende for coronasmitten i Danmark

Overgangen fra vinter til forår skete helt præcist fredag morgen klokken 04.49 dansk tid, da Solen stod lodret over Ækvator hen over Indonesien.

Fra nu af vil Solen på den nordlige halvkugle fortsætte med at stå højere og højere på himlen, og dagene vil blive længere frem til sommersolhverv den 20. juni.

Ved forårsjævndøgn står Solen lodret over Ækvator. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Tidligste forårsjævndøgn i 124 år

Forårsjævndøgnet kan optræde mellem den 19. og den 22. marts, og i år kommer det usædvanligt tidligt.

Vi skal tilbage til 1896 for at finde et tidligere jævndøgn, end det vi oplevede tidligt fredag morgen.

Selv om markeringen af jævndøgnet astronomisk set sker på et bestemt tidspunkt, henviser navnet jævndøgn til, at dag og nat er lige lange.

Det er de dog kun næsten.

Solopgang og solnedgang i København 20. marts. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Selv om Jordens hældning i forhold til Solen ved jævndøgn er nul grader, og nat og dag begge burde være 12 timer lange, viser et kig i almanakken, at dagen i dag er 12 timer og 13 minutter lang, og det allerede var den 17. marts, at dag og nat var lige lange.

Læs også Coronakrisen giver mindsket luftforurening i store danske byer

Det skyldes lysets brydning i Jordens atmosfære, der betyder vi kan se Solen, lidt før den rent faktisk står op, og vi kan se den selv efter den reelt er gået ned.

Det giver os altså 13 minutter mere sollys, end vi burde have haft, og dermed er dagen således allerede nu længere end natten.