Bødetakster for at overtræde COVID-19-påbud fastsat - se dem her

Justitsministeriet understreger, at bødetaksterne kan forhøjes i tilfælde af gentagne overtrædelser.

Foto: Janne Bekker

I samarbejde med tv2.dk

Rigsadvokaten har onsdag fastsat bødetakster for overtrædelser af forbud mod større forsamlinger som følge af corona-pandemien:

  • Bødetaksten for overtrædelse af forbud mod forsamlinger med flere end ti personer til stede er 1500 kroner.
  • Erhvervsdrivende, der ikke overholder lukkekrav for restauranter, butikker, sports- og fritidsfaciliteter, får en bøde på 5000 kroner.
  • Erhvervsdrivende, der overtræder kravet om så vidt muligt at stille håndsprit til rådighed eller ikke overholder arealkravet, får en bøde på 1500 kroner.
  • Personer, som ikke efterkommer politiets påbud og anvisninger, vil som udgangspunkt få en bøde på 1500 kroner.

Bødeniveauet kan gradvist blive forhøjet i gentagelsestilfælde.

Forbud trådte i kraft onsdag

Tirsdag forbød regeringen forsamlinger på mere end ti personer på offentlige steder både indendørs og udendørs. Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken 10.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag aften, hvor hun samtidig opfordrede til, at forbuddet også bliver efterlevet privat.

Læs også Butikker holder fortsat åbent – politi rykkede ud og lukkede værtshus ned

Forbuddet gælder ikke i forbindelse med offentlig transport eller på arbejdspladser landet over.

På pressemødet blev der også præsenteret andre tiltag i kampen mod coronaudbruddet.

Overdækkede storcentre - dog ikke fødevarebutikker og apoteker - samt restauranter og cafeer skal også lukke fra onsdag klokken 10. De kan dog levere mad ud af huset.

Læs også Stine efterspurgte donation til kollegaer: Nu er hjemmet proppet med snacks

Alle indendørs sports- og idrætsaktiviteter samt frisører, massører og tatovører og andre erhverv med meget tæt kontakt til kunder skal også lukke ned i en periode, medmindre de udfører sundhedsfaglig behandling.