TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
14. okt 2021, kl. 10:44
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afslører omrejsende omskærere i Danmark

Ifølge overlæge er der steder, hvor man behandler og bedøver dyr bedre, end hvad der er tilfældet med de drenge, som skal omskæres.

TV 2s journalist bestilte to omskæringer i dokumentaren ’Omskæring bag lukkede døre’.
TV 2s journalist bestilte to omskæringer i dokumentaren ’Omskæring bag lukkede døre’. Foto: TV 2
{{
  • Casper Fauerholdt

Uden handsker, siddende på gulvet og med tvivlsomme remedier.

Det er blandt andet sådan, omrejsende omskærere opererer i Danmark.

Det afslører TV 2 i dokumentaren ’Omskæring bag lukkede døre’, som bliver vist på TV 2 og TV 2 PLAY torsdag.

I dokumentaren får TV 2s journalist kontakt til to mænd, der begge påstår, at de udfører de ulovlige omskæringer. Den ene bor i Sverige, og den anden i Tyskland. Men begge rejser de til Danmark for at fjerne forhuden på en dreng, som de ikke ved, blot er fiktiv.

Et mørketal

Det er lovligt at foretage rituelle omskæringer af drenge i Danmark. Men de offentlige hospitaler udfører ikke omskæringerne. Det gør privatklinikker til gengæld, og så må omskæringerne faktisk også foregå hjemme hos folk selv. Her skal der være en læge til stede, som skal tage ansvaret for operationen.

I 2020 vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at omkring 2000 drengebørn hvert år bliver omskåret. Men det er et tal, som er behæftet med en vis usikkerhed, fordi det ikke er alle omskæringer, der indrapporteres.

Det har den behandlingsansvarlige læge ellers haft pligt til siden 2017. Året efter, i 2018, blev der indberettet 794 ikke-terapeutiske omskæringer, i 2019 var det tal på 844, og sidste år landede det på 955.

Der er altså stadig et større mørketal, når det kommer til omskæringer i Danmark.

Omskærer bliver konfronteret

I dokumentaren mellemlander omskæreren Abu Jalal i København. Her bliver han vist ind i den lejlighed, hvor han tror, operationen skal finde sted, og hvor skjulte kameraer filmer det hele.

Hurtigt går han i gang med at gøre remedierne klar. Han forklarer, at han bruger ”den gamle metode”. Det er ifølge Abu Jalal ikke er den, hospitalerne benytter sig af. Hvad hans præcise baggrund for at udføre omskæringer er, er uvist, men han har ingen autorisation.

I lejligheden på Nørrebro når han at fortælle, at operationen ikke vil gå galt, inden TV 2s journalist giver sig til kende, og han bliver overrasket af en kameramand, som kommer ind ad døren.

- Jeg foretager mig ikke noget illegalt i Danmark. Jeg har ikke omskåret i Danmark, siger Abu Jalal, efter han er blevet afsløret.

Da han bliver konfronteret med, at han netop havde pakket sine ting ud og var klar til operationen, siger han:

- Jeg er blevet fældet, og jeg klarer mig. Jeg gør det aldrig igen.

Vejledningen for omskæringer af drenge

Her kan du læse vejledningen om ikke-terapeutisk omskæring af drenge.

Det er blandt andet krav, at der føres journal, at der er smertedækning, og at de infektionshygiejniske forhold lever op til en vis standard.

Læge: Dyr behandles bedre

Overlæge og professor i urologi ved Odense Universitetshospital Lars Lund har indvilliget i at se de skjulte optagelser fra dokumentaren, hvor både Abu Jalal fra Sverige og Abu Husam fra Tyskland kommer til Danmark og når at gøre klar til at omskære, inden de bliver konfronteret,

Det, Lars Lund har været vidne til, er ”vildt, vildt rystende”, som han siger.

- Der er steder, hvor man faktisk behandler og bedøver dyr bedre, end man behandler drengebørn her. Det burde ikke foregå noget sted i verden. Vi lever i det 21. århundrede og ikke i 1800-tallet. At det foregår i Danmark, hvor vi har sådan et velfærdssamfund, kan jeg simpelthen ikke forstå. Det er imod alle hygiejniske principper. Der er intet, der bliver overholdt, siger Lars Lund.

Han forklarer, at når en omskæring foregår under ordnede forhold, er der en risiko for infektion på nogle få procent. Men ved de operationer, han har set skulle udføres ulovligt i dokumentaren, vil den såkaldte umiddelbare komplikationsfrekvens ligge betydeligt højere, mener han.

Der er steder, hvor man faktisk behandler og bedøver dyr bedre, end man behandler drengebørn her
Lars Lund, overlæge og professor i urologi ved Odense Universitetshospital

Lars Lund forklarer, at drengen vil have en risiko for nogle umiddelbare skader som blødning eller en infektion, som i de værste tilfælde skal behandles med en re-operation, hvis der er blødning, eller med antibiotika, hvis der er en infektion.

- I værste fald skal man huske, at der er rapporteret dødsfald efter indgrebet, siger han.

- Det kan blive livstruende, hvis man eksempelvis får nogle kødædende bakterier ind og får organsvigt. Det kan udvikle sig til noget, der hedder forniers gangrene, hvor det går lynende hurtigt. Inden for ganske få timer kan man få multiorgansvigt og dø af det.

’Omskæring bag lukkede døre’: Sådan lavede TV 2 dokumentaren

Hvert år bliver omkring 2000 drenge rituelt omskåret i Danmark.

Det dykker dokumentaren ned i, og den afslører - blandt andet ved hjælp af skjult kamera - hvordan personer uden lægelig baggrund foretager illegale rituelle omskæringer på helt små drenge.

Du kan læse mere om overvejelserne bag dokumentaren i artiklen her.

De manglende registreringer

TV 2s journalist får i dokumentaren kontakt til en mand, der vil være anonym, men som fortæller, hvordan han og en gruppe andre forældre har fået deres drenge omskåret. Operationerne gik godt, selvom personen, der udførte dem, ikke er læge, forklarer manden.

Han fortæller også, at ingen af omskæringerne er blevet indrapporteret.

- Nej, nej, han registrerer dem ikke. Ingen bliver registeret. Alt det her eksisterer ikke i Danmark, siger manden.

Det er den mand, som sætter TV 2s journalist i forbindelse med den svenske omskærer Abu Jalal. Efter de har talt sammen i telefonen, men inden han kommer til Danmark for at udføre operationen, sender han to videoer af tidligere omskæringer, han – ifølge ham selv - har lavet.

Han kalder dem eksempler på sit arbejde.

TV 2 har ikke haft mulighed for at verificere videoerne. Men på en af dem ligger en dreng på 3-4 år på et tæppe, hans penis er blottet, voksne hænder holder om hans ben, mens han selv grædende med tårer i øjnene holder en telefon, der skal forsøge at underholde ham under indgrebet.

TV 2s journalist bestilte to omskæringer i dokumentaren.
TV 2s journalist bestilte to omskæringer i dokumentaren. Foto: TV 2

I Styrelsen for Patientsikkerheds notat om rituelle omskæringer står der, at de manglende registreringer i de muslimske miljøer kan skyldes ”mistillid og frygt for det politiske klima”, men også at nogle ikke har råd til at betale, hvad det koster at få indgrebet udført lovligt på en klinik.

Abu Jalals pris for at omskære den fiktive dreng er 2500 kroner, men ifølge TV 2s oplysninger koster sådan en operation mellem 1500 og 3000 kroner – uanset om den foretages lovligt eller ulovligt.

Del
facebook mail
{{
  • Landsholdet er to kampe fra at gøre noget, ingen andre har gjort
  • Fire kvinder og én mand døde i angreb i Norge
  • Ny klimaforskning viser hidtil usete visualiseringer: Sådan kan verden komme til at se ud

Mest sete

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: - Jeg forstår det ikke

    15:27
  • Aarhus Ø ballade

    Kommunen vil nu betale for tryghedsvagter

  • Stine Falk Eiby

    Ung politiker fra talerstolen: - Det mest nedladende, jeg nogensinde har prøvet

  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 19.50.03

    Aarhus sætter ind mod vanedannende og udbredt pille blandt unge

  • Svend og Birgit frygter, at de ikke kan bo sammen

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: - Jeg forstår det ikke

  • Ballen samsø brugerbillede

    Uhørt situation i de danske farvande kan påvirke efterårsvejret

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • AUH Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus

    Kræftoperationer forsinkes fortsat

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet