Gård med 1300 smågrise står i flammer
Branden opstod i isoleringen omkring en tank med svinefedt, oplyser Midtjysk Brand & Redning.
Midtjysk Brand & Redning blev tirsdag morgen ved syvtiden kaldt til en brand på en gård med 1300 svin på Vester Bordingvej vest for Silkeborg.
- Man tænker da lige sit, når drejer sig om en brand på en gård med så mange dyr, men heldigvis har vi nu styr på situationen, fortæller indsatsleder Lasse Magnussen.
Læs også:
Branden opstod i isoleringen omkring en tank med svinefedt, der bliver varmet op. Heldigvis var der ingen svin i den bygning, hvor tanken står, og alle dyrene skulle være sluppet uskadte fra branden.
- Vi sørgede for at få stoppet ventilationen, og det lykkedes os at holde røgen ude af staldbygningerne. Nu skal vi have skilt isoleringen omkring tanken ad for at være sikker på, at branden er slukket, siger Lasse Magnussen.