Speedway-bane under vand: Sæsonstart og nyt klubhus akut truet

Kronjylland Speedway Clubs nye klubhus er akut truet, og sæsonen kan meget vel blive udsat, mens hele området står under vand.

Udgivet Opdateret
VILDE DRONEBILLEDER: Før- og efterbilleder af vandmængderne ved Fladbro, Randers.

Hvis man vil have en tur på Kronjyllands Speedway Club i Fladbro ved Randers, så skal man i disse dage finde vandscooteren og ikke crosseren frem.

Den nærliggende Nørreåen er nemlig gået langt over sine bredder, og vandet er derfor fosset ud i de nærliggende områder.

- Jeg har været formand herude i 16, 17 år. En enkelt gang har jeg oplevet, at der har været en storm, hvor vi oplevede lidt vand. Men ikke noget som det her, og nu har det altså stået på i i hvertfald en uges tid. Jeg er målløs, siger formand for Kronjyllands Speedway Club, Keld Hagen.

Fladbro-området er lige nu så oversvømmet, at selv bænkene er druknet.

Sæsonen må udskydes, og klubhus er beskadiget

Vandstanden på speedwaybanen er lige nu så høj, at det er nødvendigt at trække i waders. En hel meter over banen for at være nøjagtig.

Og det kan få store konsekvenser for den kommende speedwaysæson.

- Vi har allerede sendt en ansøgning om udsættelse på sæsonstarten, så opstarten vil blive udskudt, siger Keld Hagen.

For selv når vandet på et tidspunkt trækker sig væk fra banen, så vil der gå lang tid, før der igen kan køres speedway på banen.

- Banen er bygget op i flere lag. De nederste lag skal være hårde, mens de øvre lag gerne skal være lidt porøse. Der går rigtig lang tid, før de bliver rigtigt gode igen, siger han.

Jeg havde ikke forventet, at det var så voldsomt. Her lugter klamt og fugtigt, hele huset er påvirket og alt er ødelagt.
Bo Højrup, kolonihave-ejer, Randers

Det er dog ikke kun banen, der har taget skade af de store vandmængder.

Klubbens klubhus, som man for nyligt har investeret mange penge i, ser ud til at være permanent skadet.

- Det er ærgerligt. Jeg er målløs over det her, siger Keld Hagen.

Keld Hagen står i vand, når han beskiftiger banen for tiden. 

Kolonihaveejer må rive sit hus ned

Det er ikke kun speedwayklubbens nye klubhus, som vandmasserne i Randers har påført skader.

Ved kolonihaven Haveforeningen Vester Enghave måtte Bo Højrup se magtesløs til, da vandet indtog hans kolonihavehus.

Hele Bo Højrups hus er hårdt ramt af mug.

Vandet stod på sit højeste omkring 10 centimeter højt i hans kolonihavehus, hvor mug havde sat sig i både gulvbrædder, vægge og døre.

- Jeg havde ikke forventet, at det var så voldsomt. Her lugter klamt og fugtigt, hele huset er påvirket, og alt er ødelagt, siger Bo Højrup, Randers, til TV2 ØSTJYLLAND.

Når vandet engang forsvinder, regner han med, at det bliver nødvendigt at rive det hele ned og bygge et nyt hus.

Bo Højrup måtte se magtesløs til, mens hans sommerlige tilflugtssted blev ædt af vandmasserne.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her