Nu er undersøgelsen efter Rasmus-sagen her: Skarp kritik fra borgerne
På flere punkter får Jobcenter Randers skarp kritik af borgerne i en ny undersøgelse.
- Der er noget at arbejde med.
Sådan lyder konklusionen fra Helene Bækmark, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, efter at resultaterne fra en undersøgelse om kommunens jobcenter er landet på hendes bord.
Forvaltningen og byrådet fik torsdag undersøgelsens konklusioner præsenteret.
Overordnet viser undersøgelsen, at tilfredsheden med jobcentret ligger på 3,4 ud af fem, mens der i de underliggende parametre gemmer sig krads kritik fra borgerne.
- Vi kan se, at borgere med korte forløb er mere tilfredse end borgere med lange forløb. Det må siges at være forventeligt, men de mange data giver os en anledning til at forstå borgernes situation med meget større nuancer, siger Helene Bækmark til TV2 Østjylland.
Fakta om undersøgelsen
I alt har 17.177 personer haft mulighed for at deltage. 1960 personer har svaret. Det svarer til cirka 23 procent og er repræsentativt.
Den gennemsnitlige samlede score er en tilfredshed med Jobcenter Randers på 3,4 ud af 5. Den er 3,7 i tilfredshed med medarbejderne i Jobcenteret.
Cirka. 55 procent er enten tilfredse eller meget tilfredse.
Cirka 25-30 procent er enten utilfredse eller meget utilfredse.
Borgere med korte forløb har højere tilfredshed end borgere med lange forløb. Og der er størst tilfredshed blandt de ældste aldersgrupper og lavest blandt de yngste.
Tilfredsheden er højest blandt modtagere af A-dagpenge, sygedagpenge og ansatte i fleksjob.
Tilfredsheden er lavest blandt kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælp og ressourceforløbsydelser.
Undersøgelsen er første led i et samlet produkt som afleveres til byrådet 19. januar 2023
Derudover hæfter Helene Bækmark sig på den positive front ved, at størstedelen af borgerne oplever medarbejderne som værende velforberedte.
Undersøgelsen af Jobcenter Randers blev bestilt af byrådet, efter Rasmus Dalgaard stillede sig frem og fortalte om, hvordan et syv år langt jobcenterforløb havde givet ham PTSD.
Lange forløb skaber utilfredshed
Det er særligt de lange forløb i Jobcenter Randers (forløb på mere end to år), der skaber problemer og kritik fra borgerne.
Kigger man eksempelvis på de borgere, der har været på ressourceforløbsydelse i mere end to år, er 54 procent enten utilfredse eller meget utilfredse med forløbet.
- Data fra undersøgelsen viser, at der er en lang række forhold, der kendetegner ens livssituation, og at det også giver en lav tilfredshed. Altså problemer udover ledighed, siger Helene Bækmark.
Hvad er et ressourceforløb?
Ressourceforløb er et tilbud til personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension.
Indsatsen i ressourceforløbet skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen på vej mod job eller uddannelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om tildeling af ressourceforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet.
Personen får én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som skal hjælpe personen igennem ressourceforløbet. Sagsbehandleren har ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder.
Et ressourceforløb kan højst vare tre år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Problemer udover ledighed er jo udgangspunktet, når man er i et ressourceforløb. Og her er borgerne er ikke tilfredse?
- Det, man skal holde fast i, er, at det er den første store undersøgelse af et jobcenter. Det interessante er at se dataene i en sammenhæng. Vi kan se dybt og få det nuancerede billede.
Og de data viser vel, at I ikke har været dygtige nok, når størstedelen er utilfredse?
- Det siger undersøgelsen ikke. Den siger heller ikke det modsatte. Den siger, der er lav tilfredshed med et langt forløb, og når man har et langt forløb, kan der derudover også siges noget om borgernes øvrige livssituation.
Dataene viser vel, at der er en utilfredshed med jeres lange ressourceforløb?
- Ja. Og nu skal arbejdsgruppen kigge på, hvordan vi skal møde det, når de ser de her tal.
Arbejdsgruppen er en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for faglige organisationer, praktiserende læger, Udsatterådet, Handicaprådet, arbejdsgiverorganisationer samt medarbejdere og ledere fra arbejdsmarkedsområdet.
De vil lave en lang række anbefalinger til byrådet til januar.
Nedladende og truende
Her vil byrådet sandsynligvis også blive præsenteret for, hvordan borgerne oplever kommunikationen fra Jobcenter Randers.
Implement, der har foretaget undersøgelsen, konkluderer nemlig, at nogle borgere oplever kommunikationen som værende nedladende, mindre respektfuld og i nogle tilfælde kan det virke som trusler.
- Jeg vil antage, at det langt henad vejen er en strukturel ting, siger Helene Bækmark.
Hun henviser til, at kommunen i en lang række henseender er forpligtet til at oplyse borgerne om deres ret, pligter og eventuelle sanktionsmuligheder.
En forpligtelse, de gerne så sig fri for.
- Vores ønske er, at vi skal møde alle borgere på en måde, så de oplever, at kontakten med jobcentret hjælper dem fremad. Vi tager ikke let på noget af det, siger hun.
Anerkender ikke psykiske sygdomme
Sidst, men ikke mindst oplever psykisk syge borgere at blive forskelsbehandlet fra de borgere, der har fysiske sygdomme.
Det har ellers ikke været et fokuspunkt i undersøgelsen, men borgere har selv pointeret, at det er en ”ret almindelig oplevelse”. Derfor har firmaet bag undersøgelsen også valgt at konkludere på det.
- Hvis det billede også står der, når jeg og vores medarbejdere har læst det hele, er det klart, at det er noget vi skal arbejde på. Selvom ens lidelse er på indersiden, er den lige så vigtig, som det man kan se, siger Helene Bækmark.
Undersøgelsen er første led i et samlet produkt, som afleveres til byrådet den 19. januar 2023.
