TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
27. jan 2023, kl. 13:00
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kolleger afslører: Drabstiltalte ville ikke gå to og to

I kølvandet på gentagne indlæggelser af beboere på Plejecenter Tirsdalen indførte ledelsen en såkaldt to-og-to-ordning. Men den tiltalte nægtede at gå to sammen, afslører kolleger i retten.

  • Marie Sveigaard Ødum MAOD
    Marie Ødum
    Lokalreporter i Randers Kommune
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Randers Kommune

Selvom der blev strammet op på Plejecenter Tirsdalen i begyndelsen af marts efter de to første runder af indlæggelser, blev et af ofrene i sagen indlagt en tredje gang.

Det på trods af, at ledelsen besluttede, at de ansatte skulle gå to og to, når der blev givet medicin til beboerne.

quote
Sådan som jeg erindrer det, var det ikke noget, der faldt i god jord (hos tiltalte, red.)
Sosu-assistent i retten

To kolleger til den 60-årige sosu-hjælper, som er tiltalt for ét drab og tre drabsforsøg, har fredag vidnet i retten. 

De forklarer samstemmigt, at den tiltalte nægtede at efterleve to-og-to-ordningen.

- Sådan som jeg erindrer det, var det ikke noget, der faldt i god jord (hos tiltalte, red.), siger en tidligere sosu-assistent på Plejecenter Tirsdalen i retten.

Hun forklarer videre, at den tiltalte følte sig overvåget, hvis de skulle gå to og to sammen.

Fortsatte med at gå alene

Vidnet husker, at hun blev kontaktet i marts af den tiltaltes makker på arbejdet, som var frustreret over, at tiltalte ikke ville overholde retningslinjerne.

Sosu-assistenten prøvede at forklare reglerne over for tiltalte, men uden succes.

- Jeg kan ikke huske, hvad hun har sagt ordret, men jeg kan huske, at hun blev frustreret og sagde noget i retning af, at det ikke gav mening, siger sosu-assistenten.

Således fortsatte tiltalte altså med at gå alene rundt til beboerne.

Den 60-årige sosu-hjælper er tiltalt for ét drab og tre drabsforsøg.
Den 60-årige sosu-hjælper er tiltalt for ét drab og tre drabsforsøg. Foto: Mette Dreyer, Politiken (illustration)

Tiltalte blev "mærkelig"

Sosu-assistentens udlægning bliver bekræftet af den sosu-hjælper, som var fast makker til den tiltalte.

Gennem sin thailandske tolk har hun fredag formiddag forklaret, at tiltalte i begyndelsen af marts var blevet "mærkelig". 

For eksempel sagde hun nej til at være to om at give beboerne medicin.

Makkeren var blandt andet på arbejde med tiltalte den 13. marts. Hun fortæller, at den tiltalte den aften gik alene ind til den kvindelige beboer, som blev indlagt den efterfølgende dag.

- Tiltalte ville ikke have, hun kom med, siger tolken på vegne af vidnet i retten.

Anklagerne

1) Manddrab
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have dræbt en kvindelig beboer med lægemidlet Baclofen. Beboeren blev indlagt og afgik ved døden den 1. marts.

2) Forsøg på manddrab
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en mandlig beboer ved at give ham lægemidlerne Baclofen og Mirtazapin, hvilket medførte, at beboeren blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

3) Forsøg på manddrab
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en mandlig beboer ved at give ham lægemidlerne Baclofen, Diazepam og Mirtazapin, hvilket medførte, at han blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

4) Forsøg på manddrab
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en kvindelig beboer ved at give hende lægemidlerne Baclofen og Diazepam, hvilket medførte, at hun blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor hun fik behandling og overlevede.

5) Forsøg på manddrab
Ved den 2. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en kvindelig beboer ved at give hende lægemidlerne Baclofen og Diazepam, hvilket medførte, at hun blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor hun fik behandling og overlevede.

6) Forsøg på manddrab
Ved den 2. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en mandlig beboer ved at give ham Baclofen og Mirtazapin, hvilket medførte, at han blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

7) Forsøg på manddrab
Ved den 3. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en mandlig beboer ved at give ham Baclofen, Diazepam og Mirtazapin, hvilket medførte, at han blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

8) Forsøg på manddrab
Ved den 13. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en kvindelig beboer ved at give hende lægemidlerne Baclofen og Diazepam, hvilket medførte, at hun blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor hun fik behandling og overlevede.

9) Tyveri af medicin
Ved i perioden fra den 3. december 2021 til den 14. marts 2022 fra Plejecenter Tirsdalen under udførelsen af sit arbejde som social- og sundhedhjælper, gentagne gange at have stjålet medicin ordineret til beboerne, herunder blandt andet to pakker Combar, en pakke Mirtazapin Hexal, 2,5 diazepam-tabletter samt en pt. ukendt mængde Baclofen-tabletter.

10) Tjenestemisbrug
Ved i perioden fra den 3. december 2021 til den 14. marts 2022 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper at have misbrugt sin stilling, idet tiltalte som beskrevet i forhold 9 fra sin arbejdsplads stjal medicin, ligesom tiltalte som beskrevet i forhold 1-8, i den hensigt at dræbe, fejlbehandlede de angivne patienter, hvilket medførte deres død eller umiddelbar risiko herfor.

11) Medicin uden recept
Ved den 14. marts 2022 cirka kl. 13.20 på egen bopæl at have været i besiddelse af 2,5 tabletter diazepam uden at være i besiddelse af gyldig recept hertil.

Anklagemyndigheden ønsker desuden at fratage kvinden retten til at virke som social- og sundhedshjælper.

Trodsede aftale med dagvagt

Også sosu-assistenten fortæller, at tiltalte den 13. marts var alene inde hos den pågældende kvindelige beboer.

Det på trods af, at aftalen med dagvagten var, at det kun var assistenten, der skulle aflægge beboerne besøg den aften, og altså ikke tiltalte.

Sosu-assistenten besøgte beboeren klokken 20.30 den 13. marts, hvor tiltalte allerede befandt sig inde hos hende. Tiltalte fortalte ifølge sosu-assistenten blandt andet, at beboeren havde kastet op, og at hun ikke ville have sin medicin.

Læs også:
Få overblikket: Kom med indenfor, hvor sagen udspillede sig

Det var sidste gang, sosu-assistenten så beboeren den aften.

Under retsmødet fredag skal også en række pårørende vidne. Blandt andet en pårørende til den kvindelige beboer, som er omtalt i denne artikel. 

Det er Henrik Madsen, som TV2 ØSTJYLLAND tidligere har talt med.

Der forventes at falde dom i sagen senest den 23. februar.

facebook twitter mail

Læs også

  • Charlotte Ebbesen

    Charlotte frygter forbrydelse - 'bekymrende' møder med drabstiltalt

  • Plejecenter Tirsdalen grafik skab plejehjem

    Vigtigt vidne: Medicinen var dødsensfarlig

  • Plejecenter Tirsdalen webcover grafik plejehjem

    Kæmpede for at holde beboer i live: - Hvis ikke jeg havde gjort det, var hun død

  • Plejecenter Tirsdalen plejehjem drone

    Læge om offer i plejehjems-sag: - Han havde en døendes vejrtrækning

  • Tirsdalen grafik skab

    Ved tredje udrykning opstod mistanken: - Det er en rød lampe

  • Cover tirsdalen_3

    Mette raser over udtalelser fra drabstiltalt: - Rammer os alle

  • Plejecenter Tirsdalen plejehjem drone

    Kollega ringer 112 tre gange: Beboer havde fråde ud af munden

  • Plejecenter Tirsdalen grafik skab plejehjem Forgiftet på plejehjem

    Plejehjemsleder afviser at ansatte måtte tage medicin med hjem

Mest sete

  • Min Købmand Laurbjerg studerende elregning

    Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Lort på bil i Galten

    Frustrerede beboere: Hvem smører lort ud over vores biler?

  • Rebecca Steffin

    Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

  • Hjemløse mindsted Christina Strauss

    Hjemløse får mindested: - Jeg har været til over 100 begravelser

  • 200622 Vanvidskørsel dødskrydset

    Vilde tal afslører massive problemer i dødskryds

  • kokain aarhus havn

    Hash gemt i en flæskesteg: Smuglere afsløres på stribe trods kreative løsninger

  • Børns opråb ændrer ingenting: De skal sige farvel til Allan og dyrene

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Min Købmand Laurbjerg studerende elregning

    Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Lort på bil i Galten

    Frustrerede beboere: Hvem smører lort ud over vores biler?

  • Blotter i Tilst 230323

    Sigtet for at blotte sig for tre teenagepiger

  • Thomas Thomasberg

    Randerstræner rykker til Midtjylland

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • kokain

    Ni års fængsel og udvisning for narkosalg

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

  • Kvickly

    Bager forventer snarlig genåbning efter besøg af mus

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok