Kæmpede for at holde beboer i live: - Hvis ikke jeg havde gjort det, var hun død
En sosu-assistent må på sin nattevagt på Plejecenter Tirsdalen ruske i en plejehjemsbeboer, ellers trækker hun ikke vejret.
Det er en tydeligt berørt sosu-assistent, der tirsdag har indtaget vidneskranken i Retten i Randers.
Hun er indkaldt som vidne, blandt andet fordi hun var på nattevagt forud for den sidste indlæggelse i plejehjemssagen, der drejer sig om drab og drabsforsøg på plejehjemsbeboere.
Det er vidnet, der natten mellem den 13. og den 14. marts opdager, at en kvindelig beboer i ældreboligerne pludseligt er i kritisk tilstand.
Sosu-assistenten beskriver, at hun to gange i løbet af natten tilser beboeren sammen med en kollega. På daværende tidspunkt er procedurerne blevet ændret på grund af gentagende indlæggelser, og personalet skal derfor gå to og to ind til beboerne.
Klokken et om natten aflægger sosu-assistenten og hendes kollega det første besøg hos den kvindelig beboer. På det tidspunkt er alt, som det plejer. Beboeren sover, og der er ingen grund til bekymring.
Pludselig ændrer situationen sig
Men da de besøger hende igen mellem klokken fem og halv seks om morgen, har situationen ændret sig.
- Der kan jeg høre, da jeg går mod soveværelset, at der er en anderledes vejrtrækning. Der er rigtigt langt imellem vejrtrækningerne, og det lyder anderledes. Lidt rallende, siger social- og sundhedsassistenten i retten.
Anklagerne
Sosu-assistenten forsøger at vække beboerne, men det kan ikke lade sig gøre. Hun ringer først til en vagtlæge, som beder hende ringe 112.
I tidsrummet frem til ambulancen ankommer, er vidnet på overarbejde i forsøget på at holde den kvindelige beboer i live.
Hun rusker og klapper hende, for hvis ikke hun bliver smertepåvirket, trækker hun ikke vejret.
- Hvis ikke jeg havde gjort det, eller jeg var kommet senere, så var hun død, siger vidnet.
Mødt af anklagende tone
Da ambulancefolkene kommer, bliver sosu-assistenten mødt af en anklagende tone. Hun oplever, at lægen spørger kritisk ind til, om personalet har givet beboeren noget, hun ikke skulle have.
- Noget måtte hun fandme have fået, bliver der ifølge sosu-assistenten sagt.
Beboeren reagerer ikke på modgift, og da hun kommer op at sidde på en båre, vælter det ifølge vidnet ud med kaffegrumsopkast.
Beboeren bliver herefter kørt til Regionshospitalet i Randers.
For at få vigtig og livsnødvendig behandling.
Opdagede vigtig fejl
Den kvindelige beboer lever stadig den dag i dag. Men skal man tro sosu-assistenten, så kunne det være endt helt anderledes, hvis ikke en væsentlig fejl var blevet opdaget.
Sosu-assistenten er nemlig også på arbejde to uger tidligere, natten mellem den 27. og 28. februar, hvor den pågældende beboer har været indlagt første gang.
Ifølge vidnet taler hun med den tiltalte i sagen i forbindelse med vagtskifte. Her oplyser tiltalte efter sosu-assistentens udsagn, at den kvindelige beboer bliver udskrevet fra sygehuset til god og kærlig pleje.
”God og kærlig pleje” er et udtryk, der bruges i sundhedsvæsenet, som betyder, at man kommer hjem til den sidste fase af livet.
Men da sosu-assistenten ringer op til sygehuset, får hun noget helt andet at vide.
- Der får jeg oplyst, at nej hun skal i hvert fald ikke hjem til god og kærlig pleje. Hun skal hjem til ganske almindelig pleje, siger hun i retten.
- Hun skulle altså ikke hjem og dø?, spørger anklageren, hvortil svaret fra vidnet er ”nej”.
Undrede sig over tiltaltes journalnotater
Forud for de i alt otte indlæggelser af beboerne i sagen, undrer sosu-assistenten sig over, den tiltaltes måde at arbejde på.
Konkret bemærker hun, at tiltalte bruger ordet ’omsorg’ flittigt i journalen. Det var et ord, hun ikke plejede at bruge, men det begyndte hun på i december 2021 eller januar 2022.
Ifølge sosu-assistenten er det ikke normalt at bruge det ord i notater. At udvise omsorg er en selvfølge, mener hun, og hun synes derfor, det er mærkeligt, at den tiltalte har behov for at skrive, at hun har udvist omsorg, selvom hun blot har givet beboeren et glas vand.
Sosu-assistenten virker ikke overbevist om, at antallet af ofre begrænser sig til de fire beboere, der er omfattet af anklageskriftet. Hun fortæller, at en femte beboer på et tidspunkt har haft lignende symptomer. Også den beboer har været ukontaktbar, og det har vidnet tænkt meget over efterfølgende.
Datteren til den omtalte beboer skal onsdag i næste uge vidne her i retten.
Der forventes at falde dom i sagen senest den 23. februar.
