TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Forgiftet på plejehjem Randers

Retsmediciner: Ikke de mest oplagte stoffer hvis man vil slå ihjel

Ifølge anklageskriftet anvendte en social- og sundhedshjælper tre medicinske præparater ved et drab og syv drabsforsøg. Særligt kombinationen af præparater kan være farlig, vurderer retsmediciner.

Jørgen Lange Thomsen er læge og har været retsmediciner i 45 år. Arkivfoto.
Jørgen Lange Thomsen er læge og har været retsmediciner i 45 år. Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Journalist
    Lokalreporter i Randers Kommune
29. nov 2022, kl. 19:47
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som TV2 ØSTJYLLAND i dag har kunnet fortælle, indgår der tre forskellige lægemidler i anklageskriftet mod den midaldrende kvinde, der er tiltalt for et manddrab samt syv forsøg på manddrab på plejehjemmet Tirsdalen i Randers.

I tilfældet, hvor en kvindelig beboer ifølge anklageskriftet blev forgiftet den 26. februar 2022 og døde den 1. marts, foregik forgiftningen med lægemidlet Baclofen, mens også præparaterne Mirtazapin og Diazepam indgår i flere af de øvrige anklagepunkter om forsøg på manddrab ved forgiftning.

De tre præparater er anvendt i forskellige kombinationer, fremgår det af anklagepunkterne.

Anklagerne mod kvinden

Ifølge retsmediciner og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen er det ikke de mest oplagte lægemidler at anvende, hvis man ønsker at forgifte nogen.

- Hvis man tænker sig om og har forstand på det, så var det ikke de stoffer, man ville vælge. De er mere usikre som drabsmiddel end for eksempel heroin. Hvis man skal være mere sikker på at slå nogen ihjel, skal man over at have fat i opiater som morfin, heroin og den slags, forklarer Jørgen Lange Thomsen.

Uforudsigeligt er lig med ekstra farligt

Ifølge Jørgen Lange Thomsen er Baclofen et "ret potent lægemiddel", der også gør meget nytte. Det anvendes blandt andet til at løsne op i stiv muskulatur. Det er ganske almindeligt forekommende på plejehjem, fortæller retsmedicineren.

Baclofen udskilles i nyrerne, og virkningsbredden, altså forskellen mellem den dosis, der skal til for at behandle og for at blive forgiftet, er ikke ret stor, forklarer han.

- Hvis man er meget gammel og har dårlige nyrer, ophobes Baclofen i højere grad. Og det giver  bevidsthedssvækkelse eller bevidstløshed, vejrtrækningen stopper, og det kan også påvirke hjertet. Så det er farligt. Livsfarligt hvis man får tilstrækkeligt meget af det, forklarer Jørgen Lange Thomsen.

Jørgen Lange Thomsen har 45 års erfaring som retsmediciner. Han forklarer, at de tre præparater, der ifølge anklageskriftet er anvendt, for alvor kan blive farligere, når de blandes, da reaktionen bliver uforudsigelig.
Jørgen Lange Thomsen har 45 års erfaring som retsmediciner. Han forklarer, at de tre præparater, der ifølge anklageskriftet er anvendt, for alvor kan blive farligere, når de blandes, da reaktionen bliver uforudsigelig.

Diazepam har ligeledes en beroligende effekt, og ifølge retsmedicineren skal der rigtig meget til, før man dør af det alene.

- Man kan næsten spise håndfulde af sådan nogle tabletter, uden der sker noget. 

Faren opstår, hvis Diazepam mikses med andre præparater, forklarer han.

- Diazepam har en bevidstsvækkende, en beroligende virkning, en sedativ virkning som det hedder, og hvis man giver det sammen med andre stoffer, der har en sedativ virkning, kan de virke ovenpå hinanden, og så kan diazepam blive farligt, forklarer Jørgen Lange Thomsen og uddyber:

- De kan supplere hinanden, og deres virkning lægges sammen i et eller andet uforudsigeligt udfald. Det bliver uforudsigeligt og derfor også ekstra farligt, forklarer retsmedicineren.

Det tredje stof, Mirtazapin, er ifølge Jørgen Lange Thomsen et antidepressivt beroligende middel.

Svært at opdage forgiftninger 

Alt i alt er det altså ikke de mest oplagte præparater at anvende, hvis man vil forgifte nogen, med mindre det altså er gamle mennesker.

- På et plejehjem, hvor man i nogle tilfælde står på dødens tærskel og formentlig i mange tilfælde har dårlig nyrefunktion, skal der mindre til før, at det bliver farligt end hos unge raske mennesker med normale organfunktioner, forklarer Jørgen Lange Thomsen.

Sagen fra Plejecenter Tirsdalen

  • Clock
    27. april 2022

  • Clock
    29. april 2022

  • Clock
    5. maj 2022

  • Clock
    6. maj 2022

  • Clock
    8. maj 2022

  • Clock
    20. maj 2022

  • Clock
    14. juni 2022

  • Clock
    15. juni 2022

  • Clock
    8. juli 2022

  • Clock
    25. juli 2022

  • Clock
    22. november 2022

Selv om der er generelt er meget få sager om forgiftningsdrab i Danmark, skyldes det ikke nødvendigvis, at forgiftninger ikke finder sted, men at de ofte er svære at opdage, mener retsmedicineren, der understreger, at han ikke taler om situationen på plejehjem men generelt.

Det er ganske enkelt meget dyrt at foretage retsmedicinske undersøgelser med sigte på at afdække eventuelle forgiftninger, hvorfor der nok ligger nogen i jorden rundt omkring, som er døde af forgiftning, mener retsmedicineren.

- Jeg mener, at der er mange flere forgiftningssager i Danmark, end vi opdager, siger Jørgen Lange Thomsen.

- Danmarkshistoriens største enkeltstående sag  

TV2 ØSTJYLLAND har forelagt punkterne i anklageskriftet for ekspert i sundhedsjura Kent Kristensen fra Syddansk Universitet, og han vurderer, at sagen fra Tirsdalen har et hidtil uset omfang.

- Når vi kender tiltalen, er det danmarkshistoriens største enkeltstående sag, hvor der er en sundhedsperson, der tiltales for at have misbrugt sin stilling, siger Kent Kristensen, som vurderer, at falder der dom i sagen, vil den tiltalte aldrig igen få lov til at praktisere som social- og sundhedshjælper.

- Det er en så alvorlig sag, hvor der er tale om, at man har misbrugt sin stilling til den allergroveste form for kriminalitet, drab og drabsforsøg. Og at man har misbrugt sin stilling ved, at man har taget medicin, der var ordineret til beboerne, og anvendt til formålet.

Han vurderer, at strafferammen ligger et sted mellem 12 år og fængsel på livstid. Det gør han med baggrund i en sag fra Falster, hvor en sygeplejerske blev idømt 12 års fængsel for drabsforsøg.

TV2 ØSTJYLLAND har udgivet en podcastserie om hele sagen. Hør de tre første afsnit af 'Forgiftet på plejehjem' her:

facebook twitter mail

Læs også

  • Forgiftet på plejehjem plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem plejecenter Tirsdalen grafik

    Anklager: Drabstiltalt slog til mod beboerne om aftenen

  • Bjarne Overmark / Tirsdalen
    Bjarne Overmark / Tirsdalen

    Kræver plejehjem undersøgt efter drabssag

  • Forgiftet på plejehjem
    Forgiftet på plejehjem

    Ekspert: Straf bliver på 'den helt høje klinge'

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mere Forgiftet på plejehjem

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok