Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Stor donation: - Det er for vildt

Sølund Musikfestival har modtaget en donation på 175.000 kroner fra Nibe Festival Fonden, skriver TV2 Nord. 

- Det er for vildt, siger Lasse Mortensen, formand for Sølund Musikfestival. 

Nibe Festival uddeler hvert år donationer til idrætsforeninger, kulturtilbud og forskellige sociale tiltag.

Et af de kulturtilbud, der får gavn af det i år, er Sølund Musikfestival fra Skanderborg. Og pengene er tiltrængte.

Musikfestivalen, der særligt er for personer med udviklingshæmninger, har nemlig været i fare for at lukke på grund af for få gæster, så derfor falder donationen på et tørt sted.

- Det er fuldstændig chokerende, siger Lasse Mortensen.