Sprut og snav: Hvilken type er du til julefrokosten?

Denne artikel er første gang udgivet på tv2østjylland.dk i november 2018.
___

Du kender det måske selv.

Længe før, du er på vej til julefrokost med arbejdet, har du en idé om, hvem der kommer til at danse på bordene, hvem der falder i søvn, og hvem der fortæller dig, hvor fantastisk en kollega du er. 

Måske har du også en idé om, hvordan du selv bliver, når juleøllene skal smages. 

Vi har besluttet os for at undersøge nogle af de stereotyper, du kan løbe ind i til din julefrokost med arbejdet.
 

1) DEN DER FEDTER FOR CHEFEN

Alkohol får dig til at turde at gøre ting, som du aldrig kunne finde på at gøre i ædru tilstand. Når man tager mod til sig og går over for at smalltalke med chefen efter et par genstande, ligger der en biologisk forklaring bag: 

- Mod er noget, der opstår i dit hoved. Stemmerne der siger ”pas på,” de tier mere stille, når man har drukket alkohol. Så tør man gå over og tale til dem, man normalt ikke tør. Simpelthen fordi overjeget bliver bedøvet. Det samme gælder for følelserne af skam og flovhed, fortæller professor ved Statens Institut for Folkesundhed Janne Schurmann Tolstrup til TV2 ØSTJYLLAND. 

Når du har tabt dit moralske kompas ned i hovedrettens rødvin, kan du altså pludselig få lyst til at diskutere løn med chefen eller fortælle, hvor god en kollega, du er.  

Det er dog ikke sådan, at den helt generte type er den, der står og råber chefen ind i hovedet. Både hvordan du er som person, og hvad dine kollegaer forventer af dig, spiller en rolle.

- Personligheden og erfaringerne betyder, hvor meget man tør lege med rollerne, men man vil hurtigt mærke, hvis man spiller dem forkert, forklarer Torsten Kolind, centerleder for Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet til TV2 ØSTJYLLAND.

2) DEN DER BLIVER FOR FULD OG FALDER I SØVN

Alkoholens påvirkning har ifølge Janne Schurmann Tolstrup i nogle tilfælde også en effekt på trætheden:

- Alkohol kan i nogle tilfælde gøre det lettere at falde i søvn, men din søvn bliver dårligere, fordi du sjældent når den helt dybe søvn. Alkohol påvirker nemlig nogle af de søvncentre, som vi har.

Men udover at alkohol har en negativ effekt på din søvn, når du ligger hjemme i din seng, kan alkohols søvndyssende effekt i samspil med, at dit moralske kompas er bedøvet, også påvirke dit forhold til, hvor og hvornår du lægger dig til at sove:

- Hvis man sætter sig til at sove midt i julefrokosten, er det nok en kombination af, at man ikke tænker over, hvad der er pinligt mere, og at alkohol netop har en søvndyssende effekt, udtaler Janne Schurmann Tolstrup. 

3) DEN DER BLIVER KÆRLIG

- De, der bliver mere kærlige, har det med hjemmefra, inden de tager til julefrokost, siger Torsten Kolind. 

Og det giver Janne Schurmann Tolstrup ham ret i: 

- Det ligger i folk lidt i forvejen - ikke altid så tydeligt, at man ved det. Nogle meget kontrollerede mennesker til hverdag, kan godt blive mere kærlige til festerne. Det skyldes, at krybdyrshjernen får et friere liv efter noget alkohol, siger Janne Schurmann Tolstrup. Hvilket hun også forklarer med, at vi får en større PYT-knap. 

Det betyder, at dem, der har småflirtet over skrivebordene og smilet uskyldigt i kantinen, pludselig kan bruge alkoholens virkning til at gå skridtet videre:

- Der bliver plads til de flirts, der ikke er plads til normalt. De forventninger ligger allerede til julefrokosten, inden den er begyndt, siger Torsten Kolind.

Forventningen om, at julefrokosten skal være grænseoverskridende, betyder, at vi siger farvel til 8-16-personaen og gør ting, vi fortryder, og som er grænsende til det dumme, uddyber han.

Faktisk beskriver han det sådan, at nogle roller er givet på forhånd: 

- Kvinder kan nogle andre ting, end mænd kan. Cheferne skal opføre sig på en anden måde, end dem der ikke er chefer. Der er nogle roller ledige til dem, der skal være ekstra dumme. Den kan man selv vælge at tage på sig.

4) DEN DER DANSER

Til julefrokosten er der også altid dem, som aldrig helt forlader dansegulvet, og som formår at hive den ene kollega efter den anden med ud til en svingom, og til trods for det høje aktivitetsniveau så er der ofte energi nok til at ryste hofterne til den lyse morgen.

- En af alkoholens virkninger kan være, at man bliver euforisk. Det er i virkeligheden den følelse, de fleste gerne vil have, når de drikker, udtaler Janne Schurmann Tolstrup. 

Og det er ikke helt ubetydeligt, hvordan du indtager procenterne, hvis du gerne vil være glad og energisk hele natten, fortæller hun. 

- Det er en blanding af forskellige effekter på hjernen. Hvis man opbygger sin promille hurtigt ved hjælp af eksempelvis shots, så er der i højere grad euforiske følger, end hvis man opbygger den langsomt med eksempelvis vin, fortæller Janne Schurmann Tolstrup.   

Drejebogen er skrevet på forhånd 

Lige meget om vi føler, vi har dummet os, eller om vi bare har haft en fest, så er julefrokosten også med til at styrke sammenholdet:

- Julefrokosten er også en anledning til at bekræfte et fællesskab på en arbejdsplads. Det har man ofte behov for, hvor man markerer et ’os’. Det er vigtigt, at man kan tale om det på arbejdspladsen bagefter. Det kan have en integrerende funktion, når man taler om grænseoverskridende ting, man har gjort, fordi de var forventelige.

Julefrokostsæsonen er skudt i gang, og uanset hvilken af de ovenfor beskrevne personligheder, du selv mener, du får, når du bliver fuld, så er det vigtigste, at man passer godt på sig selv og hinanden, når promillerne stiger. 

God fest!