Rapport: Elever er ikke blevet dygtigere af folkeskolereform

På flere punkter ser folkeskolereformen fra 2014 ud til ikke at være lykkedes med det, der var hensigten.

Flere timer i dansk og matematik ser ikke ud til at have gjort eleverne i den danske folkeskole dygtigere, skriver Jyllands-Posten. Genrefoto

I 2014 blev der gennemført en skolereform, som med blandt andet flere timer i dansk og matematik skulle gøre eleverne dygtigere.

Det er der dog ingen tegn på, at de er blevet. Det konkluderer den sidste evaluering af skolereformens elementer med længere skoledage og flere fagtimer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Det skriver Jyllands-Posten og Politiken.

Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), undervisningsminister

- Vi kan ikke se en entydig tendens til, at reformen løfter nogle grupper elever mere end andre.

- Et stort formål med reformen var jo netop at løfte eleverne i bunden, siger Vibeke Myrup Jensen, der er seniorforsker ved Vive og en af forfatterne bag rapporten, til Politiken.

Rapporten konkluderer også, at under halvdelen af skolerne er nået langt med at indføre reformen, og på nogle skoler er arbejdet gået i stå.

Minister fortryder ikke

Heller ikke indførelse af mere bevægelse fremmer elevernes faglighed, men kan dog styrke deres trivsel.

Aftalen om folkeskolereformen blev indgået i 2013 af den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Med til at stemme for reformen var den nuværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun fortryder på baggrund af rapporten ikke, at hun stemte for reformen.

Læs også Hver fjerde skoleelev undgår toilettet: Nu er der måske en løsning

Over for Jyllands-Posten kalder hun det dog "en kæmpe katastrofe", at den svageste gruppe ikke bliver løftet, hvilket ellers var et af de primære formål med reformen.

- Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning, siger hun til Jyllands-Posten.

En af grundene til, at eleverne ikke er blevet målbart dygtigere, kan ifølge rapporten være, at det tager 5-15 år, før en skolereform reelt er gennemført.

Skolereform skulle give dygtigere elever

Der er ifølge en afsluttende evaluering ingen tegn på, at folkeskolereformen fra 2014 har gjort eleverne dygtigere.

 

Det har ellers været en af hensigterne med reformen, som også har skullet give eleverne en længere og mere varieret skoledag.

 

Her er en uddybende forklaring af reformen og hensigten med den:

* Reformen opdeler skoledagen i to typer undervisning:

- Fagene og obligatoriske emner som sundheds- og seksualundervisning samt færdselslære.

* Reformen skal også sikre understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse.

* Hertil kommer et krav om mindst 45 minutters bevægelse om dagen i gennemsnit.

* Målet med reformen var, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

* Desuden skal andelen af de dygtigste til at læse og regne stige år for år, mens der skal blive færre af de dårligste elever. Endelig skal elevernes trivsel øges.

 

Kilder: Undervisningsministeriet, Ritzau.

'Reformen fungerer ikke'

Hos SF, der som regeringsparti i 2013 var med til at stemme for reformen, mener man dog, at reformen allerede har vist, at den ikke fungerer.

- Nu må det stå tindrende klart selv for dem, der indædt forsvarer de lange skoledage. Det handler om kvalitet af undervisning - ikke om at holde børnene så længe i skole, at de bliver udmattede.

- Der er i stedet brug for mere tid til forberedelse og flere uddannende, siger Jacob Mark, der er gruppeformand og undervisningsordfører hos SF.

Forskerne fra Vive har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle.

I alt bygger analyserne på besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2300 pædagoger og 1500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.

Læs også Danske skoleelever er blevet dårligere til naturfag