Hver fjerde skoleelev undgår toilettet: Nu er der måske en løsning
Det har konsekvenser, når skoleeleverne ikke går på toilettet i skoletiden. Nu viser et projekt, at der skal mere til end bare fysiske rammer for at komme problemet til livs.
Koncentrationsbesvær, forstoppelse og ufrivillig vandladning.
Det er bare nogle af de konsekvenser, det kan have, hvis man ikke går på toilettet. Og det er der mange børn, som ikke gør.
- De fleste i min klasse vil hellere gå hjem efter skole og gå på toilettet, fordi de synes, toiletterne er klamme, siger Emma Juhl Kjærgaard, der går i 9. klasse på Sølystskolen i Egå, til TV2 ØSTJYLLAND.
Hver fjerde barn går ikke på toilet i skolen
I stedet for at gå på toilettet, når trangen melder sig, holder hver fjerde skoleelev sig hele dagen. Det viser en undersøgelse fra 2017, hvor mere end 20.000 børn medvirkede.
Og det duer ikke. Derfor har man på Sølystskolen i Aarhus i to år været med i et pilotprojekt for at finde ud af, hvad der skal til for at få eleverne til at gå på toilettet.
Der er både kommet nye toiletter med automatisk skyl og nogle af eleverne er blevet undervist i god hygiejne samtidig med, at skolen har forsøgt at nedbryde tabuer forbundet med at gå på toilettet.
- Vi har prøvet at holde nogle forskellige konkurrencer, hvor vi har fået hver klasse til at skrive slogans ned for at køre toilet-oplevelsen bedre, siger Emma Juhl Kjærgaard.
Der skal nemlig mere til end bare rene toiletter, hvis eleverne for alvor skal have gode toiletvaner.
- Der er andet og mere på spil end de fysiske rammer - for eksempel frygten for, at det er pinligt med lyde og lugte. Og for de små børn kan det faktisk handle om, at man er bange for at gå glip af legen og skulle forlade den for at gå på toilet, siger projektleder hos Børn og Unge i Aarhus Kommune Fiona Rubens Stenderup til TV2 ØSTJYLLAND.
Kræver gode vaner hos eleverne
Det er Aarhus Kommune, som står bag projektet på Sølystskolen og to andre skoler i kommunen.
Og selvom de dårlige vaner kan være svære at få bugt med, så kan det ifølge projektet godt lykkes. Det kræver bare en kultur, hvor eleverne forstår, at de har et ansvar i forhold til deres egen hygiejne og sundhed, lyder det fra skolen.
- Vi skal hele tiden tale med både eleverne og forældrene og huske dem på at lære børnene, at hvis bare en enkelt af de mange elever ikke bruger toilettet rigtigt, og der ikke bliver gjort rent, så er det ulækkert for den næste, og så er det en uendelig proces, siger skoleleder på Sølystskolen Niels Petersen.
Handler om mere end de fysiske forhold
Konklusionen på projektet på skolerne er derfor, at det langt fra kun handler om selve forholdene.
Og det overrasker rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF), der selv har sat gang i mange initiativer for at sikre skoleelevernes velbefindende.
Vi har jo brugt millioner og atter millioner på nye toiletter, men det har vist sig, at det faktisk er endnu vigtigere at arbejde med det psykologiske.
- Vi har jo brugt millioner og atter millioner på nye toiletter, men det har vist sig, at det faktisk er endnu vigtigere at arbejde med det psykologiske, de gode vaner og på at gøre det trygt for børnene at gå på toilettet. Og ikke mindst at de vokse tager ansvar for at give børnene nogle gode toiletvaner, så det bliver trygt for børnene at bruge toilettet, siger han.
En vedvarende proces
Vurderingen er, at der mangler 70 millioner kroner for at bringe den fysiske stand helt i top, fortæller Thomas Medom.
Og det er han sikker på, at de nok skal komme i mål med. Men når det drejer sig om de andre ting, så er det en lidt anden proces.
- Det andet skal vi hele tiden have fokus på, for der kommer hele tiden nye medarbejdere og nye børn, som skal lære det, og som vi skal gøre det trygt og rart at gå på toilettet for, siger han og fortsætter:
- Projektet viser dog, at tiltagene på blandt andet Sølystskolen allerede har flyttet markant på, hvor mange børn der har en god oplevelse med at gå på toilettet.
