Optiker advarer: Farvede kontaktlinser til fastelavn kan skade synet

Farvede kontaktlinser er et hit, når det kommer til at fuldende fastelavnskostumet. Men det kan ende med øjenskade, hvis man ikke håndterer linserne korrekt, advarer optiker-kæden Louis Nielsen.

Fastelavn er lige rundt om hjørnet, og mange forældre og børn er i gang med at planlægge den perfekte udklædning.

Og farvede kontaktlinser er blevet et populært tilbehør.

Men optiker-kæden Louis Nielsen advarer nu mod brugen af farvede kontaktlinser.

De kan nemlig give øjenskader og infektioner ved forkert brug.

- Vi vil anbefale alle at kontakte en optiker, som kan give en grundig introduktion til kontaktlinserne. Hvis man ikke gør det, så er det absolut vigtigste, at man har 100 procent styr på hygiejnen, fortæller Hans Præst, der er partner og chefoptiker hos Louis Nielsen i Randers.

Det er ikke helt ufarligt, hvis man sjusker med hygiejnen, når man håndterer sine kontaktlinser.

I værste tilfælde kan man miste synet.

VIDEO: Optiker Hans Præst giver her et eksempel på, hvorfor du skal være omhyggelig med hygiejnen.

Vask aldrig kontaktlinser i postevand

Noget af det vigtigste, man skal huske, når man håndterer kontaktlinser, er ifølge Hans Præst, at man aldrig må vaske dem i postevand.

- Der er for mange bakterier i postevand, så det må dine kontaktlinser aldrig komme i direkte kontakt med. Hvis dine kontaktlinser er blevet tørre, imens du har stået med dem i hænderne, så må du kun skylle dem i den væske, de kom i, fortæller optikeren.

Derudover er det yderst vigtigt, at man vasker sine hænder grundigt, og at man aldrig deler sine kontaktlinser med andre.

- Selvom det kan være sjovt at låne sine kontaktlinser til en ven til fastelavn, så må man aldrig gøre det. De er til personligt brug, og når man er færdig med sine farvede kontaktlinser, så skal de smides ud, siger Hans Præst.

Man må heller aldrig sove med de farvede kontaktlinser i, da det kan give store problemer ifølge optikeren.

Tag til optiker i tilfælde af problemer

Hvis man står i en situation, hvor man ikke kan få sin kontaktlinse ud af øjet, så opfordrer Hans Præst til, at man søger hjælp ved en optiker hurtigst muligt.

- Vi kan hjælpe dig med at få den ud og tjekke, om der skulle være sket skade på øjet. Derudover kan vi guide dig i, hvordan du fremover skal håndtere kontaktlinser, fortæller Hans Præst.

VIDEO: Her kan du se optiker Hans Præst forklare, hvordan du skal håndtere kontaktlinser.
200421 Magasin Optakt genåbning 17-18 VO

play Magasin åbner med selvrensende gelænder, corona-guider og klistermærker på gulvet

Mark Vilhelmsen

play Restauratør i center: Det er mere end almindeligt svært

IMG_6535

Brandvæsen advarer om brandfare i naturområder

IMG_2807

play Beslutning om solcellepark trækker i langdrag: - Det er en gyser

Madpakke færdig 1

play Politikere i kovending: Vil ikke tvinge ældre til at vælge bestemt madpakke

byretten Randers Retten i Randers domstol pædofilisag

Far risikerer forvarring: Anklaget for voldtægt og overgreb på datter

Dagens mest læste