TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Danmarks største stalker Østjylland

40.000 mails, beskeder og opkald: Dagens afhøring var ikke for børn

Danmarks største stalker sad i dag på anklagebænken endnu en gang tiltalt for hundredvis af overtrædelser af tilholdet mod sin ekskone.

Luder, psykopat og hore er nogle af de budskaber, tiltalte i løbet af de seneste tre år har sendt efter sin ekskone gennem 40.000 mails, beskeder og opkald.
Luder, psykopat og hore er nogle af de budskaber, tiltalte i løbet af de seneste tre år har sendt efter sin ekskone gennem 40.000 mails, beskeder og opkald.
  • IBSO
    Iben Sørensen
    Journalist
    Lokalreporter i Østjylland Kommune
24. jan 2023, kl. 18:25

Retten i Aarhus dannede tirsdag rammen om første retsdag i sagen om Danmarks største stalker.

På anklagebænken sad en 57-årig mand tiltalt for brud på tilhold mod sin ekskone. Han har "på Facebook i perioden fra den 12. marts 2021 og indtil den 24. september 2022 oprettede ikke under 697 opslag eller kommentarer med groft og personligt indhold", fremgår det af anklageskriftet.

Meget af tiden fra både forsvarer og anklager gik med at forholde den tiltalte en række af de beskeder, som han er tiltalt for at have skrevet.

Eksempler på, hvad den tiltalte har skrevet om sin ekskone:

Under dagens retsmøde erkendte den 57-årige at have sendt dem, men mener ikke, at det er brud på tilholdet. 

Han beskrev blandt andet detaljeret nogle af de episoder, som gik forud for episoderne, han beskriver i beskederne. Han smiler undervejs, mens han fortæller om flere konkrete episoder.

Blandt andet har hun angiveligt skubbet ham flere gange. Det skete eksempelvis, fordi han var kommet til at ødelægge en lampe.

- Jeg slog bagud i blinde, mens jeg var ved at falde forover. Det viser sig, at jeg har ramt hende med min kno, og hun får en bule på størrelse med et dueæg, fortæller han malende, mens han rejser sig i stolen og illustrerer episoden.

Læs eller genlæs livebloggen fra dagens retsmøde her.

Alarmberedskab

Ifølge ekskonen er hendes livskvalitet stærkt forringet, siden stalkingen eskalerede.

- Man er hele tiden i beredskab, siger hun grædende.

Hun rystede og græd, inden hun satte sig på vidnebænken.

- Lige nu vender det tilbage, fordi jeg skal sidde her. Jeg vil så gerne slippe det, men det kan jeg ikke, siger hun berørt.

De konkrete Facebook-opslag bag anklagen har hun ikke selv kunnet se, da han er blokeret.

- Jeg bliver kontaktet af familie, venner, gamle kolleger, om jeg er klar over, hvad der bliver skrevet.

Hans kommunikation til hende er gået fra sms, til Messenger, privat mail til arbejdsmail, forklarer hun.

- Jeg kunne modtage flere 100 mails i løbet af en arbejdsdag med beskeder om, at jeg var en luder, siger hun rystende.

Han har blandt andet kørt forbi hendes hus, der ligger på en blind vej. Ifølge hans egen forklaring var det et tilfælde, han kendte ikke hendes nye adresse.

Kvinden fortalte også om et manifest, hvor han havde skrevet regler for deres forhold. Blandt andet hvor tit de skulle have sex, og hvis hun ikke ville det, skulle hun give "et friskt handjob".

Kvinden forklarer også, at hun får fuld forældremyndighed, fordi "Han ville ikke være babysitter, mens jeg var ude at få fremmed pik", sagde hun næsten hviskende.

Artikel som forsvar

Undervejs vises der også en artikel i retten, som forsvareren bruger.

Forfulgt af Danmarks største stalker grafik illustration
Læs også:
Politiet ville ikke tiltale stalker-eksmand - nu kan de ikke forklare hvorfor

I artiklen fortæller Østjyllands Politi, hvorfor de tre gange har afvist ekskonens anmeldelser om tiltaltes facebookopslag tilbage i 2020 og 2021. Her forklarer politiet, at der ikke er juridisk grundlag for at bevise, at der ligger et forsæt til forsøg på kontakt ved at skrive på et socialt medie om en person, man har tilhold mod at kontakte. 

Den vurdering overrasker ikke Sten Schaumburg-Müller. Den uklare formulering af tilholdet skaber nemlig efter hans mening et grundlag for tvivl.

- Jeg kan godt forstå, at den ene politikreds kommer frem til én afgørelse, og den anden politikreds kommer frem til en anden. Det er en uklar måde, tilholdet er formuleret på, og det kan tolkes på flere måder, sagde juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

Sydøstjyllands Politi var dog af en anden opfattelse og udstedte oprindeligt tilholdet. 

Den tiltalte fik tilholdet mod ekskonen for tre år siden, og det blev udvidet til at gælde parrets to børn i juni 2020. 

Derfor handler dagens anklager om beskeder på hans egen offentlige facebookprofil

Den tiltalte nægtet sig skyldig. Han har siddet varetægtsfængslet siden september 2022. Sagen er berammet til 10., 17., 27. februar og 1. marts, hvor der forventes at falde dom. 

Den forurettedes nye mand skulle have afgivet sin forklaring, men det nåede retten ikke, så han er på næste retsmøde.

TV 2 ØSTJYLLAND har tidligere fortalt indgående om sagen, der strækker sig over adskillige år og mange tusinde beskeder og telefonopkald.

Ifølge offeret begyndte problemerne allerede, mens parret stadig var gift, hvor manden overvågede sin kone via overvågningskameraer og gps. 

Redaktionel note
Sagen har tråde til TV2 ØSTJYLLAND, da den 57-årige tiltalte mand tidligere har været ansat på stedet. Dette er også beskrevet i vores podcast om sagen – en podcast, der er blevet omtalt flere gange i retten. På grund af forbindelsen til TV2 ØSTJYLLAND har dækningen givet anledning til flere redaktionelle overvejelser, og vi har som redaktion taget de fornødne foranstaltninger for at sikre en nuanceret og upartisk dækning.

facebook twitter mail

Læs også

  • Stalker
    Stalker

    Grædende offer fortalte om manifest, der beskrev liv og sex

  • Forfulgt af Danmarks største stalker grafik illustration staking
    Forfulgt af Danmarks største stalker grafik illustration staking

    Udsat kvinde frygter, at stalking fortsætter: - Det virker udsigtsløst

  • Retten Aarhus byret
    Retten Aarhus byret

    Landsret stadfæster fængsling i stalker-sag

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mere Danmarks største stalker

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok