Letbanen: - Overkørslerne er mere sikre end nogensinde før
Banedanmark har sat bomanlæg op på alle overkørsler på Grenaabanen. Letbanen tør nu godt at garantere borgerne, at der ikke er grund til bekymring.
Man kan vist roligt sige, at det har været en hård fødsel for Letbanens Grenaa-strækning. Da den endelige åbnede den 30. april i år, efter to og et halvt års forsinkelse, har der nærmest ikke været andet end problemer.
Men nu lader det til, at Letbanen og borgerne kan begynde at se en ende på de mange problemer, Grenaabanen har ført med sig.
Tirsdag den 1. oktober afsluttede Banedanmark nemlig sit arbejde med at opsætte bomanlæg på Grenaabanen og på overkørslerne i Risskov.
Alle overkørsler er nu sikrede med bomanlæg, og det betyder, at overkørslerne nu er mere sikre end nogensinde før.
- Alle overkørsler er nu sikrede med bomanlæg, og det betyder, at overkørslerne nu er mere sikre end nogensinde før, siger administrerende direktør hos Aarhus Letbane Michael Borre til TV2 ØSTJYLLAND.
En lang række sikrede og usikrede overkørsler er blevet opgraderet af Banedanmark. Det betyder, at alle tilbageværende 35 overkørsler på Grenaabanen i dag er med bomanlæg.
Ingen grund til bekymring
Massevis af borgere har udtrykt bekymring om, hvorvidt overkørslerne på Grenaabanen er sikre, lige siden en tragisk ulykke fandt sted den 6. juli i Trustrup på Albøgevej.
Her blev en 34-årig nordmand og hans 7-årige søn dræbt under en kollision med et letbanetog.
Ifølge Letbanens direktør kan disse bekymringer nu være fortid.
- Vi har modtaget bekymringer fra en masse borgere og også fra Norddjurs og Syddjurs Kommune, men vi kan nu forsikre, at der ikke er nogen grund til bekymring, siger Michael Borre til TV2 ØSTJYLLAND.
Én af de borgere, der har udtrykt bekymring, er Jakob Bilde Gregersen. Han bor meget tæt på bomanlægget ved Ringvejen, og har flere gange oplevet fejl.
- Det er sørgeligt at tænke på, at vi ikke kan stole på sikkerheden, også med dødsulykken i Trustrup i mente. Nu har de brugt så lang tid på at gøre klar, til at letbanen skulle komme, og så kører det ikke ordentligt. Det er lidt skræmmende, sagde Jakob Bilde Gregersen til TV2 ØSTJYLLAND den 18. august.
Derfor tænder letbaneføreren overkørslerne manuelt
Én af de ting, som borgerne især har henvendt sig med til både Letbanen, kommunerne og TV2 ØSTJYLLAND, er bekymring for letbaneførerne.
På det seneste har der nemlig været flere tilfælde, hvor bomanlæggene ikke har virket på Grenaabanen, og derfor har letbaneføreren været nødt til at stoppe Letbanen og selv gå ud på skinnerne og starte anlægget manuelt.
Det er ikke farligt for føreren at gå ud og sørge for, at bommene går ned. Det øger derimod sikkerheden.
For mange borgere har det set uforsvarligt og farligt ud, men ifølge direktøren er der ingen grund til bekymring. Der er derimod tale om en hel almindelig procedure.
- Det er ikke farligt for føreren at gå ud og sørge for, at bommene går ned. Det øger derimod sikkerheden, at bommene kommer ned, frem for at føreren skal nøjes med at køre over med lav hastighed uden bommene er nede. På den her måde, gør han begge dele, så sikkerheden øges for alle, siger direktøren.
Michael Borre slår også fast, at alle letbanefører er uddannet til at gå ud på skinnerne og starte bomanlægget manuelt.
Denne procedure følger letbaneføreren
- Standse helt op foran overkørslen
- Forsøge at tænde overkørslen selv (så bommene kører ned) med en nøgle, som alle førere har fået udleveret
- Hvis det virker, så må overkørslen passeres, mens der tyfoneres
- Hvis det ikke virker, må overkørslen passeres i langsom hastighed, mens der tyfoneres (kan dog udelades, hvis en tekniker hjælper toget over).
- Bilerne har altid ubetinget vigepligt i overskæringer, og derfor skal de holde tilbage, når de kan se, toget kører langsomt over.
Kilde: Aarhus Letbane
Svært at rode bod på fejlene
Letbanen har døjet med fejl, lige siden det første letbanetog blev sat på skinnerne, og selvom Letbanen har kæmpet og fortsat kæmper med at minimere de mange fejl, vil de aldrig kunne garantere nulfejl.
- Selvom nulfejl ganske vist er urealistisk, så synes vi, at der har været for mange fejl. Det er ikke tilfredsstillende for hverken Letbanen eller dens passagerer. Vi har cirka en fejl hver anden dag, og det er alt for højt. Vi skal som minimum ned på at have mindre end en fejl i ugen, siger letbane-direktør Michael Borre til TV2 ØSTJYLLAND.
Det gør Letbanen blandt andet ved at analysere alle de fejl, der forekommer, for at finde frem til den grundlæggende fejl og efterfølgende rette op på det.
- Lige nu døjer vi også med fejl ved overkørslerne i Risskov, og vi arbejder hårdt på at finde ud af, hvad fejlen er, så vi kan få skiftet det komponent i anlægget, der er fejl på, siger Michael Borre.
Letbanen vil foretage et intensivt analysearbejde af fejlene, så længe det er nødvendigt.
