Kommune brugte 360.000 kroner på handicapløsning: - Den er helt ubrugelig

Kørestolsbruger Jes Georg Klein havde set frem til, at Østre Søbad blev tilgængeligt for ham, men i dag – mere end et år efter indvielsen – er det endnu ikke tilfældet. Kommunes løsning hjælper ifølge en ekspert kun ’de, der selv kan gå ud i vandet’.

- Det er spild af penge.

Så kort kan det siges.

Kørestolsbruger Jes Georg Klein har ellers ventet længe på, at han kunne få sig en dukkert med familien ved Østre Søbad i Silkeborg. Men hvor problemet det første år af søbadets levetid var, at der slet ikke var handicapadgang, giver han nu dumpekarakter til dén løsning, kommunen netop har anlagt.

- De kunne lige så godt have ladet være med at lave det, siger Jes Klein.

Ifølge en ekspert er løsningen heller ikke just noget, der hjælper handicappede.

Er der nogen, for hvem det her er en rigtig god løsning?

- Jeg kan ikke lige nævne nogen. Det vil i hvert fald være én, der selv kan hoppe ud af kørestolen og gå ud i vandet, siger Sidse Grangaard, der forsker i universelt design – herunder tilgængelighed – ved Aalborg Universitet.

Silkeborg Kommune har ellers brugt 360.000 kroner på de to ramper, der nu kritiseres for blandt andet at være for stejle til kørestolsbrugere.

- Det er ringe, for det kan blive en farlig tur ned ad rampen, og der er ikke nogen reposer. Og det er rigtig ringe, at man selv skal medbringe en særlig kørestol, der kan komme i vandet, siger seniorforsker Sidse Grangaard.

De nye ramper ned til søbadet er for stejle, lyder kritikken.
De nye ramper ned til søbadet er for stejle, lyder kritikken. Foto: Privatfoto


- Jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig

Jes Georg Klein var forbi søbadet så sent som i går, men kun for konstatere, at kommunens løsning ikke dur.

Han frygter at styrte på vej ned ad rampen.

- Jeg tør ikke med mine gamle skuldre. Rampen er stejl og er ikke i plan for neden, så man vil ikke kunne stoppe op. Den går bare skråt ned i vandet, siger han.

Og selv hvis han tog turen ned ad rampen, har han ingen anelse om, hvordan han skulle komme fra kørestolen og ned i vandet:

- Rampen ender en meter ude i vandet, og skal man så hoppe derfra? Jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig, siger Jes Georg Klein.

Hvordan skal man komme i vandet?

Hos Silkeborg Kommune forsikrer de om, at de har gjort sig overvejelser om at finde den bedste løsning, siden Østre Søbad blev anlagt i sommeren 2020.

Johan Brødsgaard, der er formand for kultur-, fritids- og idrætsudvalget i Silkeborg Kommune, fortæller, at man med vilje ikke anlagde handicapadgang fra indvielsen af.

- Vi ville vente og se, hvordan selve broen ville være, og hvordan vi så sikrede den bedste adgang til broen, siger han.

Hvordan har I tænkt jer, at kørestolsbrugere skal kunne komme i vandet med denne her løsning?

- Der er mulighed for, at man kan køre sin kørestol ned i vandet og så komme i det derfra. Det er jo ikke en løsning, jeg har fundet på, men noget, som vores fagfolk har fundet frem til efter sparring med tilgængelighedsgruppen, der er en del af Danske Handicaporganisationer, siger Johan Brødsgaard, byrådsmedlem for Radikale Venstre.

Er du tilfreds med løsningen?

- Jeg er ikke bruger. Men nu må vi evaluere det og høre, hvad brugerne siger, siger Johan Brødsgaard og forklarer, at en løsning, hvor kørestolsbrugere sikres adgang til badebroen i træ, ifølge ham vil kræve, at der sættes hegn omkring badebroen.

Rampen ender nede i vand, der kun er 30 cm dybt og det gør det svært for kørestolsbrugerne at komme i vandet.
Rampen ender nede i vand, der kun er 30 cm dybt og det gør det svært for kørestolsbrugerne at komme i vandet. Foto: Privatfoto


En fornøjelse forbeholdt flertallet

Kørestolsbruger Jes Georg Klein har fældet sin dom:

– Man kan ikke bruge det, medmindre man er delvist gående eller virkelig stærk. Så ville man kunne køre kørestolen ned i vandet og så på en eller anden måde komme ud ved at skubbe sig frem. Men det er jo netop, fordi man ikke kan gå, at man skal bruge en rampe.

Og med dén evaluering, synes han også at kunne konkludere, at Silkeborg Kommunes 360.000 kroner er spildte.

- Det er frustrerende. Vi (kørestolsbrugere, red.) gør opmærksomme på noget, der er et problem, og så bliver det ved med at være et problem, siger Jes Georg Klein.