Kræftsyge børn får besøg af kammerater: Giver dem større livskvalitet
Aarhus Universitetshospitals børnekræftafdeling er blevet en del af betydningsfuld venneordning.
Kræftsyge børn oplever ofte ensomhed, og at det kan være svært at få nye relationer. Det skal en venneordning gøre op med, og den har efter kort tid været en succes i Aarhus.
Ordningen blev først indført på Rigshospitalet, men er nu blevet udbredt til landets øvrige børnekræftafdelinger, heriblandt den på Aarhus Universitetshospital.
Den sørger for, at klassekammerater jævnligt kommer forbi på hospitalet via en såkaldt ambassadørordning - også når barnet er i isolation.
- For nylig havde en indlagt pige på afdelingen besøg af to raske klassekammerater, og hun oplevede straks større livskvalitet. Det var ret fantastisk, siger afdelingssygeplejerske på børnekræftafdelingen i Aarhus, Rikke Juul Vestergaard, til TV2 ØSTJYLLAND.
Kan føle sig udenfor
Pigen kom op og i skole med vennerne, hvilket ikke altid er lige til for et kræftsyg barn, ligesom hun også spiste mere end normalt.
Endnu er projektet, der går under navnet 'Respect', i sin spæde start på Aarhus Universitetshospital, men de første tilbagemeldinger er positive, lyder det fra Rikke Juul Vestergaard.
Børn med kræft kan, når de vender tilbage til skolen, føle sig udenfor og bliver nogle gange mobbet. På den her måde bevarer de kontakten til klassekammeraterne.
- Børn med kræft kan, når de vender tilbage til skolen, føle sig udenfor og bliver nogle gange mobbet. På den her måde bevarer de kontakten til klassekammeraterne. Projektet fungerer som bindeled til skolen, forklarer Rikke Juul Vestergaard.
Hvert barn eller ung på kræftafdelingen får to ambassadører, der gerne skulle komme på besøg mindst to gange om måneden.
Besøg så tit som muligt
Men afdelingen vil gøre alt for, at det kan være oftere.
- Der kan selvfølgelig være nogle transportudfordringer, fordi vi har patienter langvejsfra, men der skal være besøg så tit som muligt, siger afdelingssygeplejersken, der også indrømmer, at ordningen har givet de ansatte nye opgaver.
- Vi er jo ikke vant til raske børn på afdelingen, så dem skal vi også passe på og tage en snak med omkring det, de oplever. For det syge barn er det hverdag, men det kan være overvældende for dem.
Omkring 50 nye børn og unge bliver hvert år indlagt på Aarhus Universitetshospitals børnekræftafdeling, og det er planen, at alle i alderen 6-18 år skal have ambassadører, der kommer på besøg.
Føler sig ikke forstået af vennerne
Det er den ph.d.-studerende Vibeke Spager, der er ansvarlig for udrulning af rehabiliteringsprojektet for de kræftsyge børn.
Hun har set, hvilket spor det sætter hos et barn, der har været indlagt til behandling for kræft.
Der er mange fordomme omkring det, og så oplever de, at det kan være svært at blive talt med som det menneske, de er.
Et år efter behandlingen har hvert fjerde barn sociale udfordringer, og knap hvert tredje barn får specialundervisning.
- De oplever, at det kan være rigtig svært at føle sig forstået af deres venner. De oplever ensomhed, og at det kan være rigtig svært at få nye relationer.
- Og så oplever de, at det kan være svært at følge med i skolen, fordi man er væk vældig meget, siger hun.
'Kræft er stadig et tabu'
Det er cirka halvdelen af børnene, der har de her problemstillinger.
- Det, vi hører fra børnene med de ord, de bruger, er, at kræft stadig er et tabu.
- Der er mange fordomme omkring det, og så oplever de, at det kan være svært at blive talt med som det menneske, de er. Og det gør måske, at de kan føle sig lidt udenfor, siger Vibeke Spager.
Også hun hører kun om gavnlige effekter af ordningen.
- Det, de fortæller os, er, at de kan mærke, at det gør en forskel. De kan mærke, at der er et før og et efter, efter at vi har været ude at tale med deres kammerater. Det bliver simpelthen nemmere for dem at have en normal relation til deres venner igen, siger Vibeke Spager.
10 mio. kr. fra Børnecancerfonden
Raske børn kan jo som udgangspunkt besøge deres kræftsyge klassekammerater i forvejen, når de vil. Hvorfor er det vigtigt, at det sættes i system af jer?
- Det kan de. Og det gør de heldigvis også fortsat.
- Men vi vil gerne være med til at sikre, at uanset hvor i landet man bor, eller hvordan ens økonomiske og sociale muligheder er, at man holder kontakt til sit sociale netværk. Og vi tilbyder den ramme, så det kan lade sig gøre, siger Vibeke Spager.
Projektet har siden begyndelsen været støttet af Børnecancerfonden, som har bidraget med i alt knap 10 millioner kroner.
