Mens politikere i Aarhus Kommune diskuterer brugen af brændeovne i bytætte områder, savner andre aktører nuancer i debatten. For hvor meget forurener brændeovne reelt? Og er der forskel på ovnene?
Svarene på disse spørgsmål ligger måske snart foran os. Netop nu er et nyt forskningsprojekt på Teknologisk Institut i Aarhus nemlig i gang med at undersøge, hvor stor partikeludledningen reelt er.
- Vi har indledt det her projekt for at få kortlagt, hvordan vi bedst muligt kan reducere forureningen fra brændeovne, og hvilke tekniske tiltag man kan gøre for at nedbringe den forurening, man ser i nærmiljøet, fortæller Jacob Ask Hansen fra Teknologisk Institut i Aarhus til TV2 ØSTJYLLAND.
Debatten er unuanceret
Blandt deltagerne i forskningsprojektet er Jesper Rasmussen, der har været skorstensfejer i 21 år. Han mener nemlig, at debatten om brændeovnene er unuanceret.
- Der er så mange parametre i det, som ikke bliver belyst.
I stedet for at diskutere om man skal forbyde brugen af brændeovne fuldstændig om natten, så burde lovgiverne, ifølge ham, i stedet skelne mellem at fyre om natten og det, man kalder overfyring, fortæller han.
- Altså det her med, at man lægger en masse stykker træ på, og så skruer man helt ned for luften og håber på, at der er lidt gløder til at starte op på næste morgen. Det, har vi slet ikke noget imod, bliver forbudt.
Han synes nemlig, der mangler viden på området i forhold til at gøre det andet.
Er vi generelt i samfundet lidt for hurtige til at sige, at brændeovne er noget miljøsvineri?
- Ja, det synes jeg, lyder det fra ham.
25 husstande i Mårslet deltager i forskningsprojektet
Som et led i forskningsprojektet på Teknologisk Institut har 25 husstande i Mårslet blandt andet fået installeret partikelmålere, der kan fastslå udledningen under bestemte fyringsforhold.
Niels Jørgen Rosenkrants Hansen er en af dem, som har fået installeret en partikelmåler i sit hus.
- Jeg er mest nysgerrig på, om man kan nedbringe den partikelforurening, som kommer fra brændeovne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Han har nemlig et stort ønske om fortsat at kunne sidde foran sin brændeovn med god samvittighed og varme sig.
- Vi håber jo, at det her projekt kan vise, at man godt kan have en brændeovn, siger han.
Undersøgelsen kan tilføre ny viden til området
Og det bliver Niels Jørgen Rosenkrants Hansen og de andre deltagere forhåbentlig snart klogere på. I følge Jacob Ask Hansen fra Teknologisk Institut, så kan deres undersøgelse nemlig komme med andre svar end tidligere undersøgelser.
- Der er blevet lavet rigtig mange undersøgelser i forhold til, hvor meget forskellige typer af brændeovne udleder af partikler i laboratorie-opstillinger, men der er ikke ret mange undersøgelser af, hvordan det faktisk er ude i lokalmiljøet over længere perioder, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.
- Man er vel aldrig færdig med at diskutere, men det som vi har en forventning om, at vi får ud af undersøgelsen, det er, at når vi begynder at skifte brændeovnene, og vi begynder at tilføje renseteknologier til de her brændeovne, så begynder vi at kunne få en rigtig god vurdering af hvilke tiltag, der har størst effekt for de penge, som det koster, tilføjer han.
