Svært at undgå ny varmerekord for januar

Den usædvanlige januarvarme bliver ved og ved – dermed er en ny varmerekord stort set sikker.

Indtil nu ligger middeltemperaturen for januar i år på 5,5 grader, hvilket er en halv grad højere end rekorden og hele 5,5 grader højere end de 0,0 grader, der er klimanormalen for januar. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Det er nok gået de færreste forbi, at vi er inde i en meget varm periode, og det vil nu kræve et nærmest historisk omslag i vejret, hvis denne måned skal undgå at blive den varmeste januar målt i Danmark nogensinde.

- Den tidligere rekord fra 2007 er stort set helt sikkert slået, når januar er til ende, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Jens Ringgård Christiansen.

Læs også Snøft, nys og røde næser – pollensæson en måned før tid

Han sammenligner med vinteren 2006-2007, der havde en middeltemperatur på 4,7 grader for alle tre måneder, men hvor det særligt var første halvdel af vinteren, der var meget varm.

Rekord nærmer sig

I 2006 slog december den tidligere rekord med en stor margen og endte på en middeltemperatur på hele 7,0 grader, og dernæst kom den stadigt gældende januarrekord, der endte på 5,0 grader.

De to 13 år gamle rekorder holder endnu, men nok ikke mere end 10 dage for januars vedkommende.

Læs også Carsten er træt af kanel i byen: - En bonderøvs-tradition, der er stukket af

Indtil nu ligger middeltemperaturen for januar i år på 5,5 grader, hvilket er en halv grad højere end rekorden og hele 5,5 grader højere end de 0,0 grader, der er klimanormalen for januar.

Klimanormalen er middeltemperaturen målt over en 30-årige periode fra 1961 til 1990.

  Foto: TV 2 Vejret

- Det er den 21. dag i måneden, og vi har ret solide prognoser for de kommende dage. Dermed skal det også for alvor være køligt sidst på måneden, hvis det skal trække gennemsnittet ned under de 5,0 grader, siger Jens Ringgård Christiansen.

Med de nuværende prognoser for resten af måneden er det overvejende sandsynligt, at gennemsnitstemperaturen ender på mellem 5,2 og 5,6 grader. Altså en rekord, hvad enten den havner i den ene eller anden ende af spektret.

Læs også Ét billede af unik byport starter heftig debat: - Det ligner en krigsruin

Milde vinde, giver mild vinter

Den varme vinter skyldes, at der blæser milde vind op mod Danmark fra sydvestlig retning, mens kulden normalt kommer fra nord og øst. Resultatet er et fravær af sne og kun ganske få nætter med sporadisk nattefrost.

Læs også Djursland jubler over ny Kattegatbro: - Det ville være et drømmescenarie for os

Der er lavet systematiske målinger af temperaturen i Danmark i 146 år. Den hidtidige varmerekord for en enkel januardag er vi dog ikke nået op på siden af i år. Den er målt til 12,4 grader i 2005. I år har vi den 15. januar været oppe på 11,9. Præcis en halv grad under den hidtidige dagsrekord.