Flere end 12.000 bilister blitzet i Aarhus
Efter en prøveperiode fra november 2018 til nu ligger første evaluering af projektet med automatiske fartkontroller klar.
Farten er faldet.
Og der er skrevet bøder ud for et samlet beløb på 169 millioner kroner.
Det er status i en foreløbig evaluering fra Vejdirektoratet efter et pilotprojekt med i alt 20 stærekasser, der er opstillet på 11 udvalgte vejstrækninger i Danmark.
En af de strækninger er Grenåvej i Aarhus, hvor stærekasserne har været aktive siden oktober 2018. Her er der blevet udskrevet 12.031 fartbøder - det højeste antal i hele landet.
De første konklusioner fra Vejdirektoratets rapport viser dog, at gennemsnitshastigheden faktisk er faldet med mellem 3 og 13 kilometer i timen de steder, hvor stærekasserne blev sat i drift.
At den automatiske fartkontrol er slået igennem på den måde, overrasker positivt hos Vejdirektoratet.
- Det kommer faktisk bag på os, at stærekasserne har virket så hurtigt - altså at bilisterne i løbet af så kort tid har sat farten så meget ned, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet, til TV 2 Lorry.
Permanent hastighedskontrol påvirker farten
Stærekasserne - også kaldet automatisk trafikkontrol (ATK) - har været et supplement til de mobile fotovogne, som færdselspolitiet har brugt og stadig bruger til fartkontrol på de danske landeveje.
Vejdirektoratet kalder hastighedsnedsættelserne for markante og sætter lighedstegn mellem trafiksikkerhed og opsætningen af flere stærekasser.
Direktoratets delevaluering vækker også tilfredshed hos transportminister Benny Engelbrecht (S).
- Det kan nemlig indikere, at trafikanterne er mere opmærksomme på at følge hastighedsgrænserne, når der er permanent hastighedskontrol, skriver han i et svar til MobilityTech.
Vil have flere stærekasser
Fra politisk hold er der opbakning til mere kontrol på strategisk udvalgte steder.
- Vi skal have opstillet stærekasser på de steder, hvor vi ved, at der opstår farlige situationer på grund af fart. Det vil redde menneskeliv, siger Kristian Pihl Lorentzen, der er næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen og transportordfører for Venstre.
Hos Radikale Venstre er man parat til at bruge Sverige som forbillede. I nabolandet har man i nærheden af 1000 stærekasser på plads til at blitze, når farten bliver for høj. Men de hjemlige veje skal ikke plastres til i samme omfang, lyder det.
- Hvis Vejdirektoratet og politiet peger på 50 relevante steder, så må vi sætte 50 stærekasser op, og hvis de peger på 200 steder, så er det det antal, vi skal have op. Jeg vil ikke selv komme med et tal, som jeg så kan blive hængt op på, for det må ikke ende som en pengemaskine, men skal handle om trafiksikkerhed, siger partiets trafikordfører, Andreas Steenberg.
Over 100.000 bøder
Undervejs har brugen og opsætningen af stærekasserne været genstand for debat. De har flere steder været udsat for hærværk og fået prædikat som rene pengemaskiner.
Sikkert er det, at der er blevet langet nogle bøder ud med brugen af ATK-standerne.
108.348 er det samlede antal bøder, og 9840 klip i kørekortet er det blevet til med den samlede bødesum på 169 millioner kroner.
Flest bøder står stærekassen ved Grenåvej i Aarhus for med 12.031 styk, mens kontrollen på Sæbyvej i Hjørring blot har blitzet 613 fartsyndere.
Det er endnu for tidligt at konkludere på, hvordan den nedsatte fart på de udvalgte strækninger har påvirket ulykkesstatistikken, for man skal have tre år med fuld drift som grundlag. Den endelige evaluering ventes derfor først klar i sommeren 2022.
