To grafer viser, hvorfor det giver mening at aflyse alle større arrangementer

Selvom vi ikke helt kan forhindre smittespredning, kan det gøre en stor forskel, om vi lykkes med at flade smittekurven ud.

Coronavirus 2019-nCoV er kan smitte ved tæt kontakt mellem mennesker. Foto: Colourbox / TV 2 Grafik

I samarbejde med tv2.dk

De danske myndigheder opfordrer til at aflyse eller udskyde alle arrangementer med over 1000 deltagere for at mindske spredningen af den nye coronavirus.

Opfordringen gælder til og med slutningen af marts med mulighed for forlængelse.

- Vi forventer at se flere smittede i Danmark, og vi vil også forvente at se smittespredning i det danske samfund. Men vi kan gøre rigtig meget for at forebygge, at vi får udbredt smitte, og hvis epidemien rammer os, at den så bliver mildere og senere, forklarede Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde fredag.

Her kan du følge med i, hvordan fredagens udmelding fra myndighederne påvirker de østjyske arrangementer.

Med andre ord kan vi ikke undgå smittespredning, men vi kan påvirke, hvordan og hvor hurtigt virussen rammer Danmark, og det kan være helt afgørende.

Få forklaringen her.

Hvorfor er det vigtigt at undgå smittespredning?

Ifølge myndighederne vil langt de fleste yngre og raske personer formentlig kun opleve milde, influenzalignende symptomer, hvis de bliver smittet med den nye coronavirus.

- Men vi skal tænke på, at vi som samfund skal være bekymrede for dem, der bliver alvorligt syge af coronasmitte, og der har vi alle sammen et ansvar for ikke at få smittespredning i samfundet, selvom vi ikke selv er i risikogruppen, siger Søren Brostrøm.

Læs også Stor halfest aflyst på grund af smittefare

De udsatte grupper er blandt andet ældre, kronisk syge og andre med i forvejen svækket immunsystem, som for eksempel kræftpatienter.

Det er derfor, at blandt andre ældre normalt anbefales at blive vaccineret mod influenza, men da der her er tale om en ny virus, findes der endnu ikke en vaccination mod den, og derfor er der ingen beskyttelse mod coronavirussen.

Ifølge overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut er det sandsynligt, at næsten alle danskere vil blive smittet med coronavirussen over en årrække.

- Vi er alle modtagelige over for virusset, og det vil formentlig opføre sig som det, vi kender fra pandemiske influenzaer, hvor der vil komme flere smittebølger, siger hun til Ritzau.

Læs også Hospital i Aarhus laver drive-in test for tjek af coronavirus

Hvad er formålet med det nye tiltag?

Selvom den nye coronavirus ikke ser ud til at være farligere end almindelig influenza, tyder det på, at den er mere smitsom.

Derfor kan den ramme et højt antal personer på én gang, hvis der kommer smittespredning i samfundet, og det kan betyde, at et større antal patienter skal indlægges samtidig.

Læs også Kira er skræmt - frygter at dø af corona-virus

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at coronavirussen i værste tilfælde vil kunne smitte 500.000 på én gang, hvis det udvikler sig til en epidemi.

- Selv om vi ikke kan stoppe epidemien, så kan vi flade kurven ud. Så overbelaster vi ikke sundhedsvæsenet, og så er der tilstrækkelig kapacitet til at tage sig af dem, der måtte gå hen og blive alvorligt syge, forklarer professor og virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Institut til Information.

På baggrund af data fra de amerikanske sundhedsmyndigheder har The Economist og en professor i folkesundhed ved Thomas Jefferson University College opstillet en graf, der forklarer forskellen på, om myndigheder igangsætter forebyggende tiltag eller ej.

 

Ved vi om det virker?

Da der er tale om en forholdsvis ny virus, er der stadig mange ting, som eksperter og myndigheder ikke ved med sikkerhed.

- Men vi har erfaringer fra store, historiske udbrud af influenza, hvorfra vi ved, at de foreslåede tiltag er effektive i forhold til at forebygge og formindske epidemien, særligt hvis man sætter ind i tide. Derfor er det rettidig omhu at gøre det nu, siger Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.

Et amerikansk studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS har tidligere undersøgt effekten ved at begrænse offentlige forsamlinger under den spanske syge - en influenzapandemi, der kostede over 50 millioner mennesker livet i 1918.

Læs også Ledende overlæge svarer på spørgsmål om corona-virus

Forskerne sammenlignede de to amerikanske storbyer Philadelphia og St. Louis, der håndterede pandemien vidt forskelligt.

I Philadelphia nedtonede myndighederne betydningen og tillod offentlige forsamlinger, herunder en stor parade. Først tre uger efter de første smittetilfælde, da spredningen allerede var i gang, blev der indført restriktioner.

I St. Louis indførte myndighederne allerede efter få dage en række tiltag, og betydningen af den store forskel i reaktionstid var ifølge forskerne markant:

Grafen viser forskellen i dødsraten i henholdsvis Philadelphia og St. Louis under den spanske syge i 1918. Foto: PNAS

Hvorfor går grænsen lige ved 1000?

Når man ser på offentlige forsamlinger i forhold til at mindske risikoen for smittespredning i samfundet, spiller særligt to faktorer ind: antallet af personer og tætheden. Her har de danske myndigheder valgt at sætte grænsen ved arrangementer med over 1000 deltagere.

- Man kan spørge, hvorfor lige tallet 1000, men vi skal jo trække en grænse et sted, og der er ingen tvivl om, at store arrangementer i sig selv er risikoskabende, siger Søren Brostrøm.

Læs også Her er symptomerne på coronasmitte

Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, bekræfter, at det tager toppen af smitterisikoen for coronavirus at aflyse arrangementer med over 1000 deltagere. Grænsen kunne dog lige så godt være 800 eller 1200, men hvis den var meget højere, ville tiltaget ikke virke, da for få arrangementer så ville blive påvirket.

- Rigtig mange events har for eksempel 1500 eller 1700 deltagere. Og hvis de skæres ned under grænsen, vil det have den forventede effekt, fordi så mange færre mennesker mødes på en gang, siger Flemming Konradsen til Ritzau.

Sådan smitter coronavirus:

 

Hvorfor er offentlig transport ikke omfattet?

Der er en naturlig grund til, at den offentlige transport, hvor mange mennesker er tæt klumpet sammen, endnu ikke er omfattet af tiltag for at mindske smitterisikoen.

- Det vil være et utroligt tab af produktivitet og normal dagligdag, så det vil være en meget radikal indgriben, der nok vil være ude af proportioner, siger Flemming Konradsen til Ritzau.

I forbindelse med de nye anbefalinger forklarede de danske myndigheder tilsvarende, at det hele lige nu handler om, at vi indretter vores adfærd, uden at samfundet går i stå.

- I forhold til offentlig transport bør man så vidt muligt holde afstand, og hvis man er i risikogruppen, skal man være opmærksom på tætheden, håndhygiejnen og overveje at tage handsker på - eller måske overveje, om man skal finde en alternativ transportform, siger Søren Brostrøm.

Få svar på flere af de oftest stillede spørgsmål om coronavirus her