Aarhus vil stramme regler for kolonihaver: Få ødelægger det for mange, siger forbund

De fleste kolonister bruger foråret og sommeren på at begrave fødderne i græs i deres kolonihave. Men nogle bruger også vinteren på at skovle sne i selv samme have.

Ifølge Kolonihaveforbundet bor kolonihaveejere nemlig ulovligt i deres huse året rundt. Det kan komme til at koste kolonisterne dyrt, vurderer forbundet.

For at komme problemet med helårsbeboelse til livs ser flere kommuner nu på, hvordan man kan stramme op på reglerne. Deriblandt er Aarhus, Ballerup og Odense Kommune.

Indtil videre har reglerne været, at man må bo i sin kolonihave fra 1. april til 31. oktober. I årets resterende måneder er det kun tilladt at opholde sig i kolonihaven i dagtimerne samt overnatte i få weekender og i skoleferier.

Ballerup Kommune ønsker nu at stramme op på reglerne, så overnatning kun må foregå i skolernes vinterferie i uge syv og otte samt i specifikke weekender i vinterhalvåret. I kommunen har man ikke overblik over omfanget af helårsbeboere, men i alt er der 3300 kolonihaver fordelt over 12 foreninger.

- Kolonihavehuse er ikke huse, der skal bruges til ophold hele året. For det første er de slet ikke bygget til det, og for det andet kan vi jo ikke pludselig varetage behovene for de 3300 ekstra borgere, som pludselig ville bo i kommunen, siger Hella Hardø Tiedemann (S), som er formand for teknik- og miljøudvalget i Ballerup Kommune.

Forbund: De få ødelægger det for de mange

Hos Kolonihaveforbundet mener man, at det er en ærgerlig udvikling, at kommunerne nu ser sig nødsaget til at stramme reglerne.

- Der er her tale om, at de få, der vælger at bruge kolonihavehusene som bolig hele året, ødelægger det for de mange, siger formand Preben Jacobsen til TV 2.

- Hvis ikke der bliver sat en stopper for udviklingen, så frygter jeg, at det nemt kan gå hen og blive sådan, at kommunerne kommer til at stramme reglerne så meget, at tanken om, at man kan bruge kolonihaverne som et grønt fristed går fløjten, og at det bliver meget, meget dyrere at eje en kolonihave.

Hos Ballerup Kommune afviser man dog, at reglerne vil blive strammet i sådan en grad, at det vil blive surt at være kolonist.

- Det her er jo ikke en straffeaktion mod nogen. Det er ganske enkelt bare for at få styr på et område, der ikke er styr på nu. Det skal være helt almindeligt og hyggeligt at komme i en kolonihave, siger Hella Hardø Tiedemann.

Ingen sanktionsmuligheder

Ifølge Preben Jacobsen er der ikke tale om et nyt proble, men hans fornemmelse er, at det er et problem, der i stigende grad bliver værre.

- Det kan for eksempel være, at folk bruger den løsning, fordi det er svært at finde noget at bo i, eller fordi økonomien er presset. Man hører jo for eksempel ofte om studerende, der bruger en kolonihave som en billig studiebolig. Og så er der nok også mange, der bor der, fordi de har fundet ud af, at det stort set er umuligt at smide dem ud.

Ét af de problemer, der gør kolonihaveområderne til et problemområde, når det gælder helårsbeboelse, er nemlig, at sanktionsmulighederne er stort set ikke-eksisterende.

Langt de fleste kolonihaveområder ligger på jord, der er udlejet af kommunerne. Derfor er det haveforeningerne selv, der løfter byrden med at opretholde lov og orden med hjælp og støtte fra Kolonihaveforbundet.

På landsplan har der tidligere været kørt flere sager mod kolonihaveejere, der er blevet anklaget for at bo helårligt i haveforeningerne. Ingen af dem har dog ført til dom, fordi det er besværligt og dyrt at løfte bevisbyrden.

- Det er jo ikke sådan, at vi lægger os i telt uden for husene for at tjekke, om folk bor der hele tiden. Og når man træffer folk i foreningerne i vinterhalvåret, så er det jo nemt for dem at sige, at de kun er der lejlighedsvis, siger Preben Jacobsen, som mener, at kommunerne måske også lader stå til på grund af besværet og økonomien.

Flere eksempler på trusler

En anden og mere dunkel side af ordensoprettelsen i kolonihaveforeningerne er, at der har været flere eksempler på, at der er blevet uddelt trusler mod kolonihavebestyrelserne, når kolonihaveejere er blevet bedt om at overholde reglerne.

- Der har været eksempler på, at der er blevet truet med tæsk. Og så har der også været et eksempel på, at en bestyrelsesformand fik brændt sit hus ned, siger Preben Jacobsen.

- Man skal jo huske på, at de her bestyrelser ikke er professionelle. Det er helt almindelige mennesker, der har valgt at lægge et stykke arbejde i den kolonihaveforening, hvor de har hus. Det kan være svært for dem at håndhæve reglerne.

Ifølge Preben Jacobsen ville den bedste løsning være, hvis bestyrelserne kunne få hjælp – for eksempel fra kommunen eller fra fogeden - når folk skulle sættes ud for at bryde reglerne.

- Skærpede regler gør det lettere for alle

Hos Ballerup Kommune siger direktionskonsulent Ulla Palm Larsen, at kommunerne skal håndhæve kommunens lokalplaner og det gør de via planloven.

- Og det er det regelsæt, vi også fremadrettet kommer til at bruge, når vi skal håndhæve reglerne vedrørende helårsbeboelse.

Hun understreger dog, at kolonihavebestyrelserne har et selvstændigt ansvar for at overholde både vedtægter i foreningerne og landets love.

- Derfor kan det også være i kolonihaveforeningernes interesse, at reglerne bliver præciseret. Det er bedre, at vi har mere tydelige og præcise regler i forhold til, hvad man må – og hvad man ikke må. På den måde bliver det lettere for bestyrelserne og os at håndhæve reglerne på området.