Nye krav til boligsøgende skal få Horsens-bydele af ghettolisten

Kommunale politikere, politi og boligdirektører anbefaler nye udlejningskriterier for udsatte bolig- og ghettoområder.

Da årets ghettoliste tidligere i december blev offentliggjort, var boligområderne Sundparken og Sønderbro i Horsens begge på den lidet attraktive liste: Sundparken som et hårdt ghettoområde og Sønderbro som et udsat boligområde.

quote Vi gider simpelthen ikke døje med endnu en ghetto i Horsens. Det er der en del arbejde i, og det vil vi helst undgå.

Michael Nedersøe (DF), formand for taskforce

Det vil Horsens Kommune gerne ændre, og derfor har kommunen gennem en taskforce af kommunale politikere, boligdirektører og politi nu indført særlige udlejningskriterier for de to boligområder.

Hvad er forskellen på et udsat område og et ghettoområde?

For både Sundparken og Sønderbro gælder det nu, at boligsøgende over 18 år, der er i job eller under uddannelse, kan springe ventelisten over og dermed stå forrest i køen om at få tilbudt et sted at bo.

- Vi vil forsøge at gøre det mere attraktivt at flytte ud i områderne, forklarer Michael Nedersøe (DF), der er fungerende formand for taskforcen.

Et ekstra kriterie for Sønderbro

Han håber blandt andet på, at flere studerende vil øjne muligheden for at flytte til Sundparken eller Sønderbro, når de kan springe ventelisten over.

I Sønderbro er det samtidig ikke længere muligt at få tilbudt en bolig, hvis de boligsøgende har modtaget sociale ydelser som for eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i seks sammenhængende måneder.

- Vi gider simpelthen ikke døje med endnu en ghetto i Horsens. Det er der en del arbejde i, og det vil vi helst undgå, siger Michael Nedersøe (DF) om, hvorfor kommunen sætter ind over for Sønderbro, der kun er kategoriseret som et udsat boligområde.

VIDEO: Beboere og boligforeningen i Sundparken har tidligere stemt dørklokker for at give et retvisende billede af uddannelsesniveauet og på den måde øge chancen for at komme af ghettolisten. Indslaget er fra den 17. oktober.

Byråd skal træffe afgørelsen

Udlejningskriterierne er sendt til byrådet som en anbefaling fra taskforcen. Byrådet skal nu beslutte, om de vil stemme kriterierne igennem. Det vil formentlig ske på det næste byrådsmøde i januar.

Hvis kriterierne bliver vedtaget, vil det være boligforeningerne i områderne, der praktisk skal opretholde udlejningskriterierne. Ifølge den fungerende formand er foreningerne klar til at løfte opgaven.

Læs her, hvilke kriterier Sundparken og Sønderbro opfylder

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste