Politiker vil undgå ghettostempel: - Der skal gribes ind, før skaden er sket

Det er ikke nok kun at fokusere på de boligområder, der er allerhårdest ramt, som man gør i dag med ghettolisten. Forebyggelse skal komme ghetto-stemplet i forkøbet.

Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz vil ikke kun have en ghettoliste - han vil også have en liste med steder, hvor der skal forebygges, så de ikke ender på ghettolisten.

- Problemet er, at områderne i dag først kommer på listen, når skaden er sket.

Sådan lyder det fra rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S) ovenpå offentliggørelsen af dette års ghettoliste søndag.

Det er jo klogt at få det gjort, før skaden er sket.

Kristian Würtz (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune

Ifølge ham er det nemlig ikke nok kun at fokusere på de boligområder, der er allerhårdest ramt, som man i dag gør med ghettolisten. Han efterlyser i stedet en forebyggende indsats i de områder, som lige akkurat sniger sig udenom listen.

Læs også 28 boligområder er fortsat på ghettolisten

- Vi vil gerne have en liste, der viser et meget mere aktuelt billede af, hvor det for eksempel går i den gale retning med job, uddannelse og ungdomskriminaliteten. Ting, der er tegn på, at et kvarter er på vej i den gale retning, for der skal vi jo sætte ind, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

For at komme på ghettolisten skal mere end halvdelen af beboerne have udenlandsk baggrund, og derudover skal områderne stå med mindst to ud af følgende fire udfordringer. 

Der skal gribes ind, før skaden er sket

I Østjylland er det fortsat Resedavej i Silkeborg, Sundparken og Bispehaven i Horsens, Skovgårdsparken og Gellerup/Toveshøj i Aarhus, der betegnes som ghettoer.

Men med en større forebyggende indsats, mener Kristian Würtz, at man vil kunne gribe ind mange flere steder.

00:49

VIDEO: Se hele interviewet med Kristian Würtz her. 

Luk video

- Vi kan se, at det virker, når vi laver fysiske forandringer, sociale indsatser, jobindsatser og uddannelsesindsatser sammen med boligorganisationerne, og det er jo klogt at få det gjort, før skaden er sket, siger han.

Der er 28 boligområder på den nye ghettoliste. I Østjylland er det fortsat Resedavej i Silkeborg, Sundparken og Bispehaven i Horsens, Skovgårdsparken og Gellerup/Toveshøj i Aarhus. 

Forebyggelse har virket i Randers

Et af de steder, hvor man allerede har haft succes med at forebygge, er i Glarbjergvej-området og Jennumparken i Randers - områder som tidligere har været på ghettolisten.

Lige siden områderne fik ghettostemplet, har kommunen og Randers Bolig nemlig sat en række initiativer og indsatser i gang for at undgå, at det sker igen. De har blandt andet åbnet områderne op med en legeplads. 

Hos Bysekretariatet varetager de den boligsociale indsats i Randers. Her ses Louise Hou Kragh på legepladsen i Randers. 

- Forebyggelse er helt afgørende, og det er afgørende, at man har et tæt samarbejde mellem boligorganisationer og kommune, og at man kigger og følger byudviklingen i boligområderne, siger Louise Hou Kragh, der er sekretariatsleder hos Bysekretariatet i Randers, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det har nemlig også stor betydning for beboerne i området, om de bor i en ghetto eller ej, mener Louise Hou Kragh.

- Man er jo enormt påvirket af det som beboer. Man har ikke lyst til at bo i et område, som bliver kaldt et ghettoområde, siger hun.

01:47

VIDEO: Se hele indslaget om, hvordan den forebyggende indsats i Randers har virket. 

Luk video

Læs også Ghettoområde vil bekæmpe nedrivning af syv boligblokke