28 boligområder er fortsat på ghettolisten
Tre områder ryger af den såkaldte ghettoliste, men to nye ryger på listen. I Østjylland er der ingen ændringer.
År efter år har skiftende regeringer præsenteret den såkaldte ghettoliste, og søndag er den offentliggjort for tiende år i træk.
Der er 28 boligområder på den nye liste, oplyser Transport- og Boligministeriet. Det er et område mindre end sidste år.
Der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye såkaldte ghettoområder.
De tre boligområder er Gadelandet/Husumgård i København, Charlotteager i Høje Taastrup og Ellekonebakken i Viborg.
Ingen ændringer
I Østjylland er der ingen ændinger. Her er de tre aarhusianske boligområder Bispehaven, Skovgårdsparken og Gellerupparken/Toveshøj samt Resedavej i Silkeborg og Sundparken i Horsens fortsat på listen.
Bispehaven, Gellerupparken/Toveshøj og Sundparken er såkalte hårde ghettoer, fordi de har været på listen i mindst fire år.
Hvad er en ghetto?
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: regeringen.dk
Korskærparken i Fredericia er tilbage på listen, fordi andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er steget. I Karlemoseparken i Køge er andelen af dømte steget.
Listen har blandt andet betydning for, om boligområder skal rive boliger ned, og hvem der må bo i de almene boliger.
Fortsat 15 "hårde ghettoområder"
Den såkaldte ghettoliste vurderer alle almene boligområder med mindst 1000 beboere.
Områderne måles blandt andet på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, andelen af dømte kriminelle, samt hvor mange der ikke har anden uddannelse end grundskolen.
Antallet af udsatte boligområder er også opgjort. Det er i år på 40, mens der var 43 i 2018. Der er fortsat 15 af de "hårde ghettoområder".
Disse områder er på den såkaldte ghettoliste 2019
Der er 28 boligområder på den nye liste, som Transport- og Boligministeriet har offentliggjort søndag. Det er et område mindre end sidste år.
Der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye såkaldte ghettoområder.
Se listen her:
* Lundtoftegade København.
* Aldersrogade København.
* Mjølnerparken København.
* Tingbjerg/Utterslevhuse København.
* Bispeparken København.
* Hørgården København.
* Tåstrupgård Høje-Taastrup.
*Gadehavegård Høje-Taastrup.
* Nøjsomhed/Sydvej Helsingør.
* Karlemoseparken Køge. Ny.
* Agervang Holbæk.
* Ringparken, Slagelse Slagelse.
* Motalavej Slagelse.
* Lindholm Guldborgsund.
* Solbakken mv Odense.
* Korsløkkeparken Øst Odense.
* Vollsmose Odense.
* Nørager/Søstjernevej m.fl Sønderborg.
* Stengårdsvej Esbjerg.
* Korskærparken Fredericia. Ny.
* Sundparken Horsens.
* Munkebo Kolding.
* Skovvejen/Skovparken Kolding.
* Finlandsparken Vejle.
* Resedavej/Nørrevang II Silkeborg.
* Bispehaven Aarhus.
* Skovgårdsparken Aarhus.
* Gellerupparken/Toveshøj Aarhus.
Kilder: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen base
Flere er kommet i job
Boligminister Kaare Dybvad (S) fortæller, at det vigtigste ved årets liste er, at 43 af 45 områder har oplevet, at flere er kommet i beskæftigelse.
- Det generelle billede i næsten alle områder er, at der er en meget positiv udvikling i beskæftigelsen i sammenligning med resten af samfundet.
Han fortæller, at han egentlig personligt er imod brugen af betegnelsen "ghetto".
- Det er det, der står i loven, og så bliver jeg nødt til at henholde mig til det.
- Men jeg synes, at ghetto er et upræcist begreb for de områder, vi har i Danmark, siger ministeren.
Vil ikke kalde område for ghetto
En af dem, der fortsat bor i en såkaldt ghetto, er Egon Utoft Sørensen. Han har boet i Sundparken i Horsens i 31 år og nægter at kalde området for en ghetto:
- Jeg kæmper mod den her ghettoplan, fordi jeg synes, at det er noget, som de har opfundet ovre på Christiansborg. Og de, der har opfundet ghettoplanen, har aldrig prøvet at bo i sådan et område, sagde han til TV SYD fredag.
Egon Utoft Sørensen står langt fra alene i sin kamp. Også den lokale boligforening Odinsgaard så gerne Sundparken slettet fra ghettolisten.
- Vi vil selvfølgelig gerne af listen, for vi kan ikke lide ordet ghetto og slet ikke ordet hård ghetto, fordi det er ikke det, vi ser Sundparken som, sagde boligforeningens direktør Michael Meldgaard.
Jobbus og stemmen dørklokker
Horsens Kommune har et mål om, at Sundparken fra 2021 ikke længere skal opfylde kriterierne for en ghetto. I februar præsenterede kommunen en plan for at nå det mål.
Og områdets beboere spiller en central rolle. Egon Utoft Sørensen har blandt andet hjulpet med at stemme dørklokker for at finde ud af, om nogle af naboerne har uddannelser, som de ikke har fået registreret.
Jeg kæmper mod den her ghettoplan, fordi jeg synes, at det er noget, som de har opfundet ovre på Christiansborg.
En anden ting, der er sat i værk, er en jobbus. Tidligere havde Jobcentret i Horsens en bus, som kørte i Sundparken. Her kunne ledige få hjælp og rådgivning til at komme i arbejde. Nu er bussen skiftet ud med et fast skur, og ledigheden er faldet.
I juli i år var der 237 ledige blandt beboerne i Sundparken. I starten af november var det tal faldet til 210.
