Hunden Asti sniffer sig frem til ultra sjælden delikatesse

Astis ejer er utallige gange blevet afskrevet som fantast, men...

Narkohund. Hyrdehund. Trøffelhund?

Den er god nok, og nu skal du møde trøffelhunden Asti, der kan sniffe sig frem til ekstremt sjældne trøfler i Marselisborg Skovene.

- Det er helt vildt, siger Astis ejer, Rune Richtendorff.

I løbet af de sidste 100 år er der kun blevet fundet sommertrøfler 26 gange i Danmark. Mandag tog Asti og ejeren turen fra Tjele ved Viborg til Marselisborgskovene i Aarhus for gå på trøffeljagt. 

400 timers træning

Asti er blot lige trådt ind i skoven, før hun finder den første trøffel og under en halv time senere, er der fundet seks trøfler.

Det er kun en uge siden, at hun fandt sin første, men med dagens fangst er Asti helt oppe på at have fundet 23 trøfler.

- Jeg mangler tre. Er det ikke vildt? Hun er simpelthen for vild, siger Rune Richtendorff. 

Asti har et sted mellem 300-400 timers "trøffel-træning" bag sig.
Asti har et sted mellem 300-400 timers "trøffel-træning" bag sig. Foto: TV / Midt-Vest

Asti og Rune Richtendorff er kun tre trøfler fra at have fundet det samme antal på en uge, som der er fundet de sidste 100 år.

Asti er dog langt fra kommet sovende til talentet. Bag sig har hun et sted mellem 300-400 timers træning.

- Jeg har hørt folk sige hundredvis af gange, at jeg er en fantast, og at det ikke kan lade sig gøre, og så står vi alligevel her i dag, siger Rune Richtendorff. 

Asti er af racen lagotto romagnolo, der har gode egenskaber for trøffeljagt.

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

Dagens mest læste