TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
25. jun 2022, kl. 18:14
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Historisk koldkrigs-anlæg dødsdømt - fjernes om få måneder

Nato-molen ved Ebeltoft skal rives ned til efteråret. Mange naboer er glade, mens andre begræder, at det populære udflugtsmål forsvinder.

Molen blev taget i brug som militært anlæg i 1968. I dag er molen meget slidt.
  • Thomas Gam Nielsen THNI medarbejderbillede
    Thomas Gam Nielsen
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune

Det er skrevet før, men nu skulle det være sikkert og vist: Nato-molen tæt på Ebeltoft skal rives ned.

Forsvarets Ejendomsstyrelse, som ejer molen og grunden, bekræfter nu den foreløbige plan.

- Ejendomsstyrelsen forventer et udbud til entreprenør cirka uge 36. Den efterfølgende udførelse af nedrivningen af molen vil forventeligt ske i perioden fra uge 41-42, står der i mailen fra Christian Walter, chef for Ejendomssektionen i Forsvarets Ejendomsstyrelse, til TV2 ØSTJYLLAND.

Uge 42 slutter i år den 23. oktober.

Læs også

Debatten raser: Skal levn fra den kolde krig bevares?

Den besked vækker både ærgrelse og glæde i lokalområdet. 

- Vi er glade for meldingen. Det giver perspektiv for menneskene i nærområdet, og det giver vished om, at det sker, siger Ole Bering, næstformand i Grundejerforeningen Femmøller Strand.

Her har holdningen været, at molen enten skulle kraftigt renoveres eller rives ned, og eftersom Syddjurs Kommune tilbage i 2017 droppede tanken om at overtage den tidligere militære mole, har grundejerforeningen ment, at molen skulle væk.

Bevar Nato-molen kæmper videre

Nato-molen bliver flittigt brugt, også denne lørdag, hvor TV2 ØSTJYLLAND er på besøg. Jörg Harders fra Voldum har fanget både fjæsinger og makreller fra den gamle mole.

- Der er altid hyggeligt her, og så er man næsten altid sikker på at fange noget, siger han. 

Jörg Harders fra Voldum kommer tit på Nato-molen for at fiske. Han tager sig et hvil efter at have fisket flere timer.
Jörg Harders fra Voldum kommer tit på Nato-molen for at fiske. Han tager sig et hvil efter at have fisket flere timer.

I aktionsgruppen Bevar Nato-molen er der ærgrelse over, at der nu er sat dato på nedrivningen. 

Alligevel vil Ivan Munk arbejde videre for, at det aldrig kommer til at ske.

- Vi bliver ved med at fortælle, at det her er et naturspot. At det er vigtigt for biodiversiteten. Det er også et stykke koldkrigshistorie, og det skal vi også have slået fast, siger Ivan Munk.

Han ser udmeldingen af en foreløbig tidsplan for nedrivningen som en mulighed til at vække interesse om molens bevarelse igen.

- Nu vil vi ud og snakke med alle interessenterne igen og se, hvad vi kan gøre, siger han.

Ivan Munk har sommerhus tæt på Ebeltoft. Han vil sammen med resten af aktionsgruppen Bevar Nato-molen kæmpe videre for, at den kan bevares.
Ivan Munk har sommerhus tæt på Ebeltoft. Han vil sammen med resten af aktionsgruppen Bevar Nato-molen kæmpe videre for, at den kan bevares.

Nedrivningen har været længe undervejs

Det er ikke første gang, at nedrivningen har været meldt ud. I 2021 fik Grundejerforeningen Femmøller Strand at vide, at det ville ske, inden året var omme. 

- Vi har set frem til nedrivningen i lang tid. Vi har forståelse for, at det er blevet udskudt, men vi har også presset på for at få konkrete datoer at vide, siger Ole Bering fra Grundejerforeningen Femmøller Strand.

Molen blev anvendt af militæret frem til 2012 og var i en lang årrække utilgængelig for offentligheden. 

Under store festligheder kunne Syddjurs' daværende borgmester, Kirstine Bille (SF), i sommeren 2014 sætte nøglen i porten, så folk igen kunne strømme ud på molen.

I en periode overvejede kommunen at købe arealet og molen, men den tanke blev droppet igen, da molens tilstand og prisen for vedligeholdelse kom på bordet.

Formand for Erhvervs- og planudvalget Kasper Kolstrup Møller fra De Konservative.
Formand for Erhvervs- og planudvalget Kasper Kolstrup Møller fra De Konservative.

Derfor indstillede kommunens borgmester i 2017 til Forsvarsministeriet, at molen skulle rives ned.

Det er den beslutning, som nu er ved at nå til vejs ende. Undervejs har det blandt andet været vigtigt for Syddjurs Kommune, at en regning for eventuel miljøoprydning ikke havnede lokalt.

- Nu er det meget naturligt, at der bliver fulgt op på den beslutning, og at Forsvaret betaler for nedrivningen, siger formand for Erhvervs- og planudvalget Kasper Kolstrup Møller (K).

Med og uden mole: Folk vil bevare naturoplevelser

For Ivan Munk fra Bevar Nato-molen fortsætter kampen, indtil maskinerne går i gang med at nedrive.

Men hvad gør I så, når maskinerne er gået i gang?

- Vi tror ikke, at de går i gang, og så må vi tage en ny vurdering, hvis det kommer så vidt, siger han.

Molen ligger ved Kystvejen nordvest for Ebeltoft.
Molen ligger ved Kystvejen nordvest for Ebeltoft. Foto: Google Maps

Selvom Ole Bering fra Grundejerforeningen Femmøller Strand er tilhænger af nedrivningen, så håber han ikke, at der blot skal være almindelig strand i stedet.

Sammen med nabogrundejerforeningen er der lavet en rundspørge i området. Den viste ifølge Ole Bering, at 80 gerne vil bevare nogle af de mange gode oplevelser, som molen byder på.

- Der er mange gode aktiviteter på molen, men det skal ikke blive til et tivoli. Vi vil sige til kommunen, at der skal være mulighed for at fiske og bade året rundt og meget gerne mulighed for at dykke og sætte sin kano eller kajak ned, men ikke en lystbådehavn, siger Ole Bering.

Kold krig i bakkerne

Nato-molen er en del af et større anlæg, hvor der bag indhegninger gemmer sig endnu mere koldkrigshistorie i Handrup Bakker kort derfra.

Der er både en pumpestation og et stort tankanlæg. Da hele rørsystemet var fungerende, kunne der transportere diesel, jetfuel og olie til Tirstrup Lufthavn. Rørene løb fra Frederikshavn i nord til den dansk-tyske grænse i syd. 

Bag hegnet ligger det tidligere tankanlæg ved Lyngsbæk. Via en pumpestation var anlægget forbundet med Nato-molen.
Bag hegnet ligger det tidligere tankanlæg ved Lyngsbæk. Via en pumpestation var anlægget forbundet med Nato-molen.

Det er også Forsvarets Ejendomsstyrelse, der ejer disse arealer. Her vil Erhvervs- og planudvalget gerne have udarbejdet en analyse, så medlemmerne kan vurdere, om Syddjurs Kommune eventuelt kan købe noget af det og bruge som et naturområde eller en turistattraktion.

- Det gamle oliedepot er et meget specielt sted, hvor der er mulighed for at stå oprejst, og det kan måske trække turister til. Området er meget ugeneret, og det kunne også være en mulighed at bruge det til at styrke biodiversiteten i området, siger De Konservatives Kasper Kolstrup Møller. 

Men hvis man overvejer at bruge sådan et tidligere koldkrigssted, hvorfor så ikke genoverveje Nato-molen også?

- Beslutningen er truffet af de tidligere byråd, og det bakker jeg fuldt op om. 

Del
facebook mail

Læs også

  • Natomolen

    Debatten raser: Skal levn fra den kolde krig bevares?

    15. nov
  • Nato-mole

    Nu fjerner Nato historisk koldkrigs-mole

    24. sep

Mest sete

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

    Ons 09:38
  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

    Ons 08:23
  • Uniform på jobbet

    I dag har din buschauffør og kassemedarbejder måske uniform på

    Ons 06:44
  • Thor_by_MikeDouglas-11

    Efter ni år, ni måneder og 16 dage er Thorbjørn hjemme igen

  • Hanne Roed kræftsag

    Hårde anklager: Novos guldæg bliver tørret af på os

  • Anders Kühnau

    Kuhnau slår alarm: Problemer kan være livstruende for patienter

  • Strålekanoner

    Få overblikket - 21 ud af 25 specialer har 'livstruende problemer'

  • ambulance-og-behandler_200ppi

    Region Midtjylland: - Vi har alvorlige udfordringer på hospitalerne

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

  • Direktør Henrik B. Nielsen

    Djurs Sommerland investerer 30 millioner i ny forlystelse

  • Elisabeth Güven

    Elisabeth og 463 andre børn får gratis fritidstilbud

  • Michael Kofoed

    Michael har planen klar: Sådan gør vi den sorte naturgas grøn

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet